Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt
2540134_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
8. marts 2022
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 147 (Alm. del) af 9.
februar 2022 stillet efter ønske fra Lars Løkke Rasmussen (UFG)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvad merprovenuet vil være, hvis man ændrer
muligheden for fleksibel forlængelse af dagpengeperioden således, at
dagpengeperioden kun forlænges svarende til omfanget af den faktiske
beskæftigelse under ledighedsperioden? Dvs. en halvårs fuldtidsbeskæftigelse
medfører et halvårs forlængelse af dagpengeperioden i stedet for den nuværende
regel, der medfører et helt års forlængelse af dagpengeperioden. Tilsvarende bedes
ministeren redegøre for effekter af henholdsvis 3 måneders beskæftigelse og 9
måneders beskæftigelse. Provenuvirkningen bedes opgjort i umiddelbar virkning,
efter tilbageløb, efter tilbageløb og skat, og efter tilbageløb, skat og adfærd. Dette
bedes opgjort for alle årene 2021-2025 og i varig virkning.
Svar
Dagpengemodtagere har i dag en toårig ordinær dagpengeperiode, som kan an-
vendes inden for en periode på tre år fra indplaceringstidspunktet (referenceperi-
ode). Dagpengemodtagere har samtidig mulighed for fleksibel forlængelse af dag-
pengeperioden med op til ét år på baggrund af beskæftigelse under ledighedsperi-
oden. Forlængelsen sker ved, at én times ordinær beskæftigelse giver ret til to ti-
mers dagpenge, dvs. i forholdet 1:2.
Spørgsmålet forstås som, hvad de økonomiske konsekvenser vil være, hvis optje-
ningsforholdet ændres til, at én times ordinær beskæftigelse giver ret til én times
dagpenge, dvs. i forholdet 1:1, hvor den maksimale forlængelse kan udgøre hhv.
tre, seks og ni måneder.
En dagpengemodtager med én måneds beskæftigelse under dagpengeperioden vil
kunne forlænge dagpengeperioden i to måneder under de gældende regler. Ved et
optjeningsforhold i 1:1 vil personen kun kunne forlænge dagpengeperioden i én
måned. Personen vil dog ikke være berørt af den reducerede maksimale forlæn-
gelse,
jf. tabel 1.
Tilsvarende vil en dagpengemodtager med seks måneders beskæftigelse under
dagpengeperiode kunne forlænge dagpengeperioden i 12 måneder under de gæl-
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 147: MFU spm. om, hvad merprovenuet vil være, hvis man ændrer muligheden for fleksibel forlængelse af dagpengeperioden, til finansministeren
2540134_0002.png
Side 2 af 3
dende regler. Ved et optjeningsforhold i 1:1 vil personen kun kunne forlænge dag-
pengeperioden i tre måneder, hvis den maksimale forlængelse samtidig reduceres
til et tre måneder. Hvis den maksimale forlængelse kun reduceres til seks måneder
vil personen have mulighed for at forlænge perioden i op til seks måneder. En
yderligere forhøjelse af den maksimale forlængelse af dagpengeperiode vil ikke på-
virke personen ved et optjeningsforhold i 1:1, da vedkomne ikke har haft mere
end seks måneder beskæftigelse under dagpengeperioden,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Antal måneder med mulighed for fleksibel forlængelse af dagpengeperiode ved optjening i forholdet
1:1 ved forskellige maksimale forlængelser
Antal måneder med beskæftigelse
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10-12
Gældende regler
2
4
6
8
10
12
12
12
12
12
3 måneder
1
2
3
3
3
3
3
3
3
3
6 måneder
1
2
3
4
5
6
6
6
6
6
9 måneder
1
2
3
4
5
6
7
8
9
9
Anm.: Tabellen angiver den maksimale periode med fleskibel forlængelse ved forskellige antal måneders
beskæftigelse siden indplacering i dagpengesystemet. Længden på den fleksibel forlængelse er opgjort under
gældende regler, hvor optjeningen sker i forholdet 1:2 mellem antal måneder beskæftigelse og antal måneder
med fleksibel forlængelse. Dertil er længden opgjort ved et optjeningsforhold i 1:1 ved en maksimal
forlængelse på hhv. tre, seks og ni måneder.
Tiltaget vil således reducere den gennemsnitlige længde på fleksibel forlængelse af
dagpengeperiode. Ændringen vil forbedre den strukturelle saldo gennem en meka-
nisk effekt, der opstår som følge af nogen personer vil miste retten til dagpenge
og i stedet overgå til evt. kontanthjælp eller selvforsørgelse. Dertil vurderes forsla-
get at øge beskæftigelsen, da merafgangen fra dagpenge til beskæftigelse omkring
opbrug af dagpengeperioden vurderes at blive fremrykket i ledighedsperioden.
Det skønnes, at en model for fleksibel forlængelse i forholdet 1:1 samlet vil for-
bedre de offentlige finanser varigt med 520, 360 og 270 mio. kr. efter skat, tilbage-
FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 147: MFU spm. om, hvad merprovenuet vil være, hvis man ændrer muligheden for fleksibel forlængelse af dagpengeperioden, til finansministeren
2540134_0003.png
Side 3 af 3
løb og adfærd ved en maksimal forlængelse på hhv. tre, seks og ni måneder,
jf. ta-
bel 2.
1
Virkningen vil på kort sigt være lavere som følge af indfasning af de skær-
pede regler. De konkrete økonomiske konsekvenser vil afhænge af den konkrete
udmøntningsmodel.
Tabel 2
Strukturelle økonomiske konsekvenser af ændrede regler for fleksibel forlængelse
Merudgifter, mio. kr. (2022-pl)
1. Umiddelbar virkning
2. Umiddelbar virkning efter tilbageløb
3. Adfærdsvirkning
Saldovirkning efter tilbageløb og adfærd
Beskæftigelsesvirkning (fuldtidspersoner)
3 måneder
-120
-90
-430
-520
1.650
6 måneder
-70
-60
-310
-360
1.150
9 måneder
-50
-40
-230
-270
900
Anm.: De økonomiske konsekvenser er opgjort ved at ændre reglerne for fleksibel forlængelse til, at
optjeningsforhold ændres 1:1 ved en maksimal forlængelse på hhv. tre, seks og ni måneder. Merudgifter er
afrundet til nærmeste 10 og beskæftigelsesvirkning er afrundet til nærmeste 50.
Kilde: Egne beregninger pba. Dagpengemodellen
Det bemærkes, at de økonomiske konsekvenser er opgjort ekskl. samspilseffekter
til de aftalte justeringer af dagpengeområdet der med
Aftale om en ny reformpakke for
dansk økonomi,
hvor det bl.a. er aftalt at reducere dimittenddagpengemodtageres
ordinære dagpengeperiode til ét år, men med forsat mulighed for fleksibel forlæn-
gelse af dagpengeperioden.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Det bemærkes, at vurderingen af de adfærdsmæssige konsekvenser er beregnet på baggrund af markovmo-
dellen i dagpengemodellen, mens tidligere skøn for fleksibel forlængelse af dagperioden er beregnet på bag-
grund af den særskilte genoptjeningsmodel for dagpenge, jf. kapitel 6.15 i Dagpengemodellen Teknisk Analy-
serapport. Genoptjeningsmodellen adskiller sig fra markovmodellen ved, at den blandt andet eksplicit tager
højde for betydning af genoptjeningsreglerne for dagpenge for de økonomiske incitamenter til at finde be-
skæftigelse frem for ledighed, jf. kapitel 4.6 i Dagpengemodellen Teknisk Analyserapport. Da genoptjenings-
reglerne for de første to år af dagpengeperioden ikke direkte er påvirket ved ændrede regler for fleksibel for-
længelse vurderes betydning heraf at være mindre.
1