Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
8. marts 2022
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 145 (Alm. del) af 9.
februar 2022 stillet efter ønske fra Lars Løkke Rasmussen (UFG)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvor meget dagpengebeløbet skal reduceres med i
slutningen af den 2-årige dagpengeperiode i en periode på henholdsvis a) 3
måneder før udløb, b) 6 måneder før udløb, c) 9 måneder før udløb og d) 12
måneder før udløb, således at effekten kompenserer for de skønnede effekter fra
tiltaget
”Investering
i dagpengene” fra aftalen
”Hurtigere
i job, et stærkere
arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og innovative virksomheder” af 21.
januar? Det forudsættes at reduktionen i dagpengebeløbet medfører en stigning i
den strukturelle beskæftigelse i henholdsvis 2025 og 2030 svarende til reduktionen
i den strukturelle beskæftigelse som tiltaget
”Investeringen
i dagpengene” skønnes
at medføre.
Svar
Tiltagne vedrørende investeringer i dagpenge fra
Aftale om en ny reformpakke for
dansk økonomi
består af beskæftigelsestillæg i starten af dagpengeperioden og
ændrede regler for tekniske belægninger i dagpengesystemet.
Beskæftigelsestillægget til dagpenge udgør op til 3.649 kr. om måneden i de
første tre måneder af dagpengeperioden (2022-niveau). Det betyder, at en dagpen-
gemodtager vil kunne få udbetalt op til 23.000 kr. om måneden (2022-niveau) i
dagpenge inkl. tillægget i de første tre måneder, dog som hidtil højst 90 pct. af tid-
ligere indkomst. For at være berettiget til tillægget skal en person have været med-
lem af en a- kasse i de seneste fire år og haft to års beskæftigelse inden for de se-
neste tre år. Tiltaget skønnes at forværre den strukturelle saldo med ca. 520 mio.
kr. efter skat og tilbageløb (inkl. adfærd) samt reducere arbejdsudbud med ca. 770
fuldtidspersoner i 2025 og 2030 (2022-niveau).
Med aftalen forbedres fleksibiliteten i dagpengesystemet ved at ændre i reglerne
for tekniske belægninger, så der tages større hensyn til, at ikke alle arbejder ligeligt
fordelt på alle ugens hverdage. Arbejder man for eksempel i weekender eller har
lange arbejdsdage, og holder i stedet fri på en hverdag, skal man ikke modegnes
ekstra i dagpenge. Med ændringen vil tekniske belægninger opgøres for hele den
periode, hvor man til- eller afmelder sig jobcenteret. Tiltaget skønnes at forværre
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K