FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 144: MFU spm. om den potentielle forskel i arbejdskrafttilgangen i den af regeringen aftalte model med nedsættelsen af grænsen i den såkaldte beløbsordning, til finansministeren

Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

6. maj 2022

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 144 (Alm. del) af 9.

februar 2022 stillet efter ønske fra Lars Løkke Rasmussen (MFU)

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for den potentielle forskel i arbejdskrafttilgangen i den af

regeringen aftalte model med nedsættelsen af grænsen i den såkaldte

beløbsordning fra 448.000 kr. til 375.000 kr. for alle lande i forhold til den

alternative model forslået af en kreds af partier, hvor grænsen nedsættes til

365.000 kr. for udvalgte lande? Ministeren bedes i forlængelse heraf anslå en

beløbsgrænse i en

”ren”

model uden landeudtagelser, der har samme potentielle

effekt som den af en kreds af partier foreslåede

”lande-afhængige”

model.

Svar

For at understøtte den økonomiske udvikling i en situation, hvor virksomhederne

mangler arbejdskraft, har regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og

Kristendemokraterne med forslaget

Styrket international rekruttering på rimelige

arbejdsvilkår og målrettet mangel på arbejdskraft

lagt op til at etablere en midlertidig

supplerende beløbsordning, hvor beløbsgrænsen er 375.000 kr. i en afgrænset

periode på to år fra 1. juli 2022 til 1. juli 2024. Opholds- og arbejdstilladelser

opnået efter ordningen kan have en varighed på fem år. I den toårige periode kan

der meddeles nye opholdstilladelser, så længe den sæsonkorrigerede

bruttoledighed i gennemsnit er under 3,75 pct., eller indtil der er opnået en

stigning på 10.000 beskæftigede efter ordningen (ekskl. eventuelt beskæftigede

medfølgende familie).

Den nuværende beløbsordning giver personer fra lande uden for EU/EØS

mulighed for at få opholds- og arbejdstilladelse i Danmark. Tilladelserne gives på

baggrund af et tilbud om en ansættelse til en årlig løn på mindst 448.000 kr. (2022-

pl). Tilladelserne kan gælde op til fire år med mulighed for forlængelse.

I tråd med tidligere spørgsmål om virkninger af ændringer i beløbsgrænsen kan

der laves regneeksempler til illustration af de mulige effekter. Baseret på de

antagelser, som er anvendt i bl.a. svar på FIU spørgsmål nr. 362 af 11. september

2020, kan det pege på, at en supplerende beløbsordning og et supplerende

beløbsspor i fast-track ordningen med en lavere beløbsgrænse på 375.000 kr. i et

regneeksempel vil kunne medføre et løft i antallet af beskæftigede udlændinge

med ophold efter disse erhvervsordninger på omkring 2.400 helårspersoner årligt.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 144: MFU spm. om den potentielle forskel i arbejdskrafttilgangen i den af regeringen aftalte model med nedsættelsen af grænsen i den såkaldte beløbsordning, til finansministeren

Side 2 af 4

Regneeksemplet er baseret på historiske tilgange og afgange for den nuværende

beløbsordning i en periode med omtrent neutrale konjunkturer. Der er derfor ikke

taget højde for, at økonomien aktuelt befinder sig i en situation med historisk lav

ledighed og mangel på arbejdskraft. Hvis virksomhederne af den grund i højere

grad efterspørger udenlandsk arbejdskraft, kan beskæftigelsespotentialet for den

supplerende beløbsordning være større end illustreret med regneeksemplet.

Beskæftigelsespotentialerne er behæftet med betydelig usikkerhed og har som

nævnt ikke karakter af skøn, der kan indregnes som virkningerne på arbejdsudbud

i de økonomiske fremskrivninger.

Det bemærkes, at der i regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og

Kristendemokraternes forslag er lagt op til, at den supplerende beløbsordning

gælder i to år. Der kan derfor ikke komme flere ind på ordningen efter 1. juli 2024

og beskæftigelsespotentialet vil derfor aftage i årene efter 2024, i takt med at

nogen af stillingerne vil blive nedlagt eller personer på ordningen vil forlade

ordningen igen af andre grunde. Eksempelvis havde omkring 65 pct. af de

personer, som fik meddelt opholdstilladelse på beløbsordningen i 2014, ifølge

registerdata ikke længere en opholdstilladelse på beløbsordningen efter fem år.

Yderligere bemærkes det, at beskæftigelsespotentialet ved den supplerende

midlertidige beløbsordning både omfatter beløbsordningen og fast-track

ordningens beløbsspor. Beskæftigelsespotentialet er således udtryk for det samlede

beskæftigelsespotentiale fra beløbsordningen og fast-track ordningens beløbsspor

under ét.

Det er i spørgsmålet nævnt, at Venstre, Konservative Folkeparti, Liberal Alliance

og Nye Borgerlige foreslår en sænkning af beløbsgrænsen til 365.000 kr. De

nævnte partier har netop fremsat et beslutningsforslag, hvor de foreslår at sænke

den nuværende beløbsgrænse til 360.000 kr.

Der er i regneeksemplet derfor taget

udgangspunkt i en sænkelse af beløbsgrænsen til 360.000 kr.

Venstre, Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Nye Borgerlige lægger

desuden op til, at den lavere beløbsgrænse kun skal gælde for statsborgere fra

lande, som Danmark enten har flest ud- og indgående investeringer med

–

dvs.

tredjelande, der er på top-30 over lande med det største investerings-flow til og fra

Danmark

–

eller som Danmark og de øvrige Schengenlande har et organiseret og

velfungerende samarbejde med, hvilket måles på, om der er visumfrihed for

besøgende i Schengen fra de pågældende lande.

På baggrund af en opdateret opgørelse over de 30 lande, Danmark har flest ud- og

indgående investeringer med

–

målt ved summen af ud- og indadgående direkte

investeringer

–

er følgende lande uden for EU/EØS inkluderet i opgørelsen målt

efter investeringsomfang: Storbritannien, USA, Singapore, Kina, Japan, Australien,

https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/beslutningsforslag/b83/20211_b83_som_fremsat.pdf

Side 3 af 4

Canada, Malaysia, Indien, Rusland, Mexico, Brasilien og Tyrkiet.

De øvrige top-

30 lande er inden for EU/EØS.

Opgjort ved udgangen af 2019 var knap 17 pct. af personer med ophold efter

beløbsordningen hverken fra et land på top-30 listen uden for EU/EØS målt på

investeringsomfang eller fra et land omfattet af visumfrihed for besøgende i

Schengen fra pågældende land.

Lægges det derfor til grund, at knap 17 pct. ekskluderes fra at kunne søge

opholdstilladelse ved den lavere beløbsgrænse, vurderes beskæftigelsespotentialet

af Venstre, Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Nye Borgerliges forslag i

regneeksemplet med betydelig usikkerhed at udgøre mellem 2.400 og 2.500

helårspersoner årligt.

Beskæftigelsespotentialet ved regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre

og Kristendemokraternes forslag

Styrket international rekruttering på rimelige

arbejdsvilkår og målrettet mangel på arbejdskraft

og forslaget fremlagt af Venstre,

Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Nye Borgerliges vurderes således på

baggrund af regneeksempler at være omtrent ens

–

om end den mulige aftagende

tendens efter 2024 ikke findes i forslaget fra Venstre, Konservative Folkeparti,

Liberal Alliance og Nye Borgerlige, idet der her ikke er tale om en midlertidig

ordning.

Det skal bemærkes, at de to forslag

–

foruden at adskille sig fra hinanden på

beløbsgrænse og landeafgrænsning

–

også adskiller sig i forhold til varighed af

opholdstilladelser, ledighedsbremse og det øvre loft over opholdstilladelser.

Konkret har regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og

Kristendemokraterne foreslået, at opholdstilladelser kan have en varighed på fem

år, en ledighedsbremse, der bliver aktuel ved en bruttoledighed over 3,75 pct. og

et øvre loft over opholdstilladelser på 10.000 personer. Venstre, Konservative

Folkeparti, Liberal Alliance og Nye Borgerlige har foreslået, at opholdstilladelser

kan have en varighed på syv år, en ledighedsbremse, der bliver aktuel ved en

arbejdsløshed over 4,5 pct. og et øvre loft over opholdstilladelser på 12.000

personer pr. år.

Det er i beregningerne lagt til grund, at incitamentet til at ansøge om en

opholdstilladelse ikke begrænses af opholdstilladelsernes midlertidige varighed.

Det skyldes dels, at de personer, som ønske at blive i Danmark efter udløbet af

deres opholdstilladelse, vil have andre muligheder for at blive i Danmark. Fx må

det forventes, at de efter fem års beskæftigelse i Danmark vil kunne opnå en

højere løn og dermed potentielt kan opnå ophold via den eksisterende

beløbsordning. Derudover er der under visse betingelser mulighed for at opnå

Opgørelsen er foretaget på baggrund af investeringer i perioden 2018-2020.

Det bemærkes, at Storbritannien ved udgangen af 2019 var et land inden for EU/EØS, men siden har

forladt EU/EØS, hvilket der ikke er taget højde for i beregningerne.

Side 4 af 4

tidsubegrænset opholdstilladelse efter fire års lovligt ophold i Danmark.

På den

baggrund er der taget udgangspunkt i samme metode anvendt ved regneeksemplet

for den ordinære beløbsordning.

Desuden er beskæftigelsespotentialet i regneeksemplerne opgjort i en periode,

hvor det ikke forventes, at ledighedsbremsen vil blive aktuel.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

Udlændinge kan som udgangspunkt først kan opnå tidsubegrænset opholdstilladelse efter otte års lovligt

ophold i Danmark. En udlænding kan imidlertid allerede efter fire års lovligt ophold opnå tidsubegrænset

opholdstilladelse, hvis udlændingen opfylder de grundlæggende betingelser for opnåelse af tidsubegrænset

opholdstilladelse om bl.a. danskkundskaber, beskæftigelse, gæld til det offentlige og vandel, samt fire

supplerende betingelser, herunder et skærpet danskkrav. Derudover er det en betingelse, at opholdsgrundlaget

fortsat er til stede på tidspunktet for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse.