Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
9. marts 2022
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 143 (Alm. del) af 8.
februar 2022 stillet efter ønske fra Lars Boje Mathiesen (NB)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse virkningen på BNP, arbejdsudbud, de offentlige finanser
(før og efter tilbageløb og adfærd), og væsentlige fordelingspolitiske konsekvenser
ved, at Storebæltsafgiften reduceres med enten 25, 50, 75 eller 100 pct.?
Svar
En nedsættelse af brugerbetalingen på Storebælt vil isoleret set have beskedne po-
sitive effekter på strukturelt BNP. Disse effekter kan fx hidrøre fra, at danske
virksomheders udgifter til varetransport reduceres, ligesom udgiften ved at pendle
bliver lavere, hvilket vil kunne øge mobiliteten på arbejdsmarkedet. I forhold til
det sidste skal dog bemærkes, at taksten for bilpendlere i forvejen er lavere end
den normale brotakst, ligesom der er et særligt skattemæssigt befordringsfradrag
for pendlere, der benytter enten vejforbindelsen eller baneforbindelsen. Forde-
lingsvirkningerne af forslaget vil afhænge af, hvem der bruger broen og i hvilket
omfang.
Forslaget kan imidlertid ikke ses uafhængigt af, hvordan det finansieres.
A/S Storebælt er et offentligt selskab, hvor indtægter og udgifter skal balancere på
langt sigt. Hvis det på den baggrund lægges til grund, at nedsættelsen af taksterne
på kort sigt modsvares af fastholdelse af taksterne på længere sigt (dvs. forlænget
tilbagebetalingstid), så sker der ikke en varig (strukturel) forbedring af rammevil-
kårene og dermed ligeledes ikke en permanent påvirkning af hverken arbejdsud-
buddet eller strukturelt BNP.
I det tilfælde at brugerbetalingen nedsættes så meget, at selskabets indtægter og
udgifter ikke kan balancere på lang sigt, vil det forudsætte en alternativ finansie-
ring. Det afspejler, at der er udgifter forbundet med Storebæltsbroen, herunder
renteudgifter og afdrag på gælden, løbende vedligeholdelse og øvrige forpligtelser.
Derudover indgår en fortsat udbyttebetaling frem mod 2030 fra A/S Storebælt
som finansieringsbidrag i aftalen om
Infrastrukturplan 2035.
En anden finansiering
vil evt. kunne tilvejebringes ved lavere offentlige udgifter eller højere skatter. Al-
ternativ finansiering vil i mange tilfælde kunne påvirke arbejdsudbuddet og struk-
turelt BNP negativt, eller på anden måde påvirke borgernes velfærd negativt. Det
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K