FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 141: MFU spm. om virkningen på arbejdsudbuddet, produktivitet, BNP og den offentlige saldo ift. danske kvinders fertilitet, til finansministeren

Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

4. april 2022

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 141 (Alm. del) af 4.februar

2022 stillet efter ønske fra Lars Boje Mathiesen (NB)

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse virkningen på arbejdsudbuddet, produktivitet, BNP og den

offentlige saldo i 2025, 2030, 2035, 2040, 2050, 2060, 2070 og 2080 ved, at danske

kvinders fertilitet a) konvergerer til et niveau på 2,1 frem for 1,9 som forudsat i

Danmarks Statistisk befolkningsfremskrivning eller b) danske kvinders fertilitet

konvergerer til 2,56, svarende til det ideelle antal børn 15-39 årige danske kvinder

ønsker, jf. Eurobarometer 2011: Fertility and Social Change? Beregningen ønskes

opgjort ved antagelse om fortsat stigende folkepensionsalder og ved, at folkepen-

sionsalderen fra 2035 og frem at den fastholdes på 69 år.

Svar

Som spørgeren bemærker, er det forudsat i DREAM og Danmarks Statistiks sene-

ste befolkningsprognose, at fertiliteten blandt kvinder med dansk oprindelse vil

være 1,9 på langt sigt. Det bemærkes, at det er tale om en stor stigning i fertilite-

ten, hvis den i stedet skulle konvergere mod 2,1 eller 2,56. Fertiliteten blandt kvin-

der med dansk oprindelse har været mellem 1,7 og 1,9 siden 1992.

Et fertilitetsniveau på omkring 2,1 vil ifølge Danmarks Statistik indebære, at be-

folkningsstørrelsen i Danmark på langt sigt vil være uændret over tid forudsat

uændret levetidsudvikling, og hvis nettoindvandringen er nul.

Det betyder, at

med et langsigtede fertilitetsniveau på 2,1 vil befolkningens størrelse vokse over

tid, idet der i befolkningsprognosen antages faldende dødelighed og en positiv

nettoindvandring.

Hvis det alternativt forudsættes, at fertiliteten blandt kvinder med dansk oprin-

delse konvergerer mod et højere niveau (hvor fertilitetsforudsætningerne blandt

kvinder med anden herkomst holdes uændret), vil det ikke alene være antagelserne

om faldende dødelighed og positiv nettoindvandring, der genererer stigende be-

folkningsstørrelse, men også fertiliteten i sig selv.

Se Danmarks Statistik (2021), tabel FERT1

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/befolkning/fertilitet.

I denne beregning er der bl.a.

taget højde for dødeligheden blandt kvinder i den fertile alder.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 141: MFU spm. om virkningen på arbejdsudbuddet, produktivitet, BNP og den offentlige saldo ift. danske kvinders fertilitet, til finansministeren

Side 2 af 5

En øget fertilitet vil indebære, at størrelsen på nye fødselsårgange forøges i frem-

skrivningen. Det betyder et øget antal børn i fremskrivningen. Efterhånden vil de

større årgange nå den fertile alder, hvilket giver anledning til ikke blot flere i den

fertile alder, men flere i den fertile alder med en højere fertilitet end i den nuvæ-

rende fremskrivning. Et fertilitetsniveau på 2,1 vil med de nuværende dødelig-

hedsforudsætninger medføre, at antallet af børn på langt sigt (efter 2100) vil være

konstant (når der ses bort fra nettoindvandring af børn). Årsagen til at fertilitetsni-

veau skal være over 2 for at antallet af børn på langt sigt er konstant er, at ikke alle

nyfødte når at gennemleve deres fertile alder. Det betyder også, at et fertilitetsni-

veau højere end 2,1 vil give anledning til et stadig stigende antal børn, således at

antallet af børn vil accelerere i prognosen.

Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger bygger på et princip om, at

væksten i det offentlige forbrug bl.a. er knyttet til væksten i det demografiske træk.

En højere fertilitet betyder i første omgang flere børn, hvilket isoleret set indebæ-

rer et højere offentligt forbrug og dermed en svækkelse af de offentlige finanser.

Det skal ses i sammenhæng med, at børn er forbundet med et relativt stort ud-

giftstræk på den offentlige service (til fx dagpasning og undervisning).

I fremskrivningen vil den højere fertilitet også betyde en stigning i arbejdsstyrken i

takt med, at de større årgange kommer i den erhvervsaktive alder, og dermed in-

debære en forøgelse af fuldtidsbeskæftigelsen. En større arbejdsstyrke vil isoleret

set medføre et højere BNP samt en forbedring af de offentlige finanser bl.a. på

baggrund af større skatteindtægter. Det sker dog med en vis forsinkelse i forhold

til stigningen i antallet af børn.

Endeligt vil de større årgange på langt sigt give anledning til en forøgelse af den

ældre del af befolkningen, hvilket giver et øget udgiftstræk. Det svækker isoleret

set de offentlige finanser. Finansministeriet fremskriver til år 2100, og de større år-

gange fra 2022 kan derfor maksimalt nå at blive 78 år i fremskrivningen. Den

fulde virkning af en øget fertilitet kan således ikke umiddelbart observeres i de nu-

værende fremskrivninger, og heller ikke inden for den periode der spørges til, dvs.

frem til 2080. Der angives derfor heller ikke virkninger på den finanspolitiske

holdbarhedsindikator.

I tabel 1 er virkningerne af alternative fertilitetsforudsætninger på 2,1 og 2,56 på

arbejdsudbuddet, produktiviteten, BNP og den offentlige saldo i de udvalgte år

anført. Desuden er virkningen på antallet af børn anført. Der vil initialt være en

negativ virkning på de offentlige finanser ved en højere fertilitet, hvilket afspejler

et højere offentligt forbrug til fx dagpasning og undervisning. I takt med at de

større årgange når den erhvervsaktive alder, vil virkningen på fuldtidsbeskæftigel-

sen medføre, at virkningen på BNP er positiv.

Det er lagt til grund, at forudsætningerne for udviklingen i timeproduktiviteten er uændrede i forhold til

fremskrivningen i

Opdateret 2025-forløb: grundlag for udgiftslofter 2025,

august 2021.

Side 3 af 5

I forhold til virkningen på den offentlige saldo skal det bemærkes, at Danmark al-

lerede med de nuværende forudsætninger er på vej ind i en periode med demogra-

fisk modvind, hvor underskuddet på den strukturelle offentlige saldo i det bereg-

ningstekniske forløb efter 2025 er større end 0,5 pct. af BNP i en årrække fra ca.

2030 til ca. 2055 (den såkaldte hængekøjeudfordring). Ved en langsigtet fertilitet

på 2,1 vil antallet af år med denne udfordring næsten blive fordoblet og i de nuvæ-

rende hængekøjeår vil presset på saldoen blive større. Er den langsigtede fertilitet

på 2,56 er presset på den offentlige saldo endnu større, og med uændret politik vil

der i den tekniske fremskrivning være udsigt til offentlige underskud på 2 pct. af

BNP og derover i årene fra 2035 og resten af dette århundrede.

Tabel 1

Virkning på arbejdsudbud, produktivitet, BNP, den offentlige saldo samt antallet af børn ved

alternative forudsætninger for den langsigtede fertilitet, 2025-80

2025

Aktuelle fremskrivning

Fuldtidsbeskæftigelse, 1.000 personer

Produktivitet

BNP, mia. kr. (2022-niveau)

Offentlig saldo, pct. af BNP

Personer 0-14 år, 1.000 personer

Marginalvirkning ved fertilitet på 2,1

Fuldtidsbeskæftigelse, 1.000 personer

Produktivitet

BNP, mia. kr. (2022-niveau)

Offentlig saldo, pct. af BNP

Personer 0-14 år, 1.000 personer

Marginalvirkning ved fertilitet på 2,56

Fuldtidsbeskæftigelse, 1.000 personer

Produktivitet

BNP, mia. kr. (2022-niveau)

Offentlig saldo, pct. af BNP

Personer 0-14 år, 1.000 personer

0,0

-0,3

-1,1

177

-2,1

263

-3,4

272

174

191

-4,1

359

321

353

-5,3

572

526

578

-5,8

633

0,0

-0,1

-0,3

-0,6

-1,0

-1,2

106

109

-1,6

160

159

175

-1,8

173

2.525

2.612

0,0

938

2.552

2.783

-0,7

992

2.562

2.914

-1,2

1.040

2.582

3.059

-1,5

1.071

2.674

3.426

-1,2

1.029

2.823

3.925

0,2

1.044

2.892

4.352

1,1

1.108

2.975

4.826

1,5

1.097

2030

2035

2040

2050

2060

2070

2080

Anm.: I den aktuelle fremskrivning er det forudsat, at fertiliteten blandt kvinder med dansk herkomst konvergerer

mod 1,9 på lang sigt, således at det aktuelle niveau for fertiliteten på 1,7 i 2021 gradvist stiger til det

langsigtede niveau på 1,9 frem mod 2032, dvs. over 10 år. I tabellen anføres de marginale virkninger af, at

fertiliteten blandt kvinder med dansk herkomst alternativt konvergerer mod 2,1 og 2,56, mens

fertilitetsforudsætningerne blandt kvinder med anden herkomst er uændret. I disse scenarier er det også lagt

til grund, at fertiliteten gradvist vil konvergere mod det langsigtede niveau i 2032. Virkningen på BNP

afspejler den øgede fuldtidsbeskæftigelse. BNP i den aktuelle fremskrivning er opgjort i kædede 2010-

værdier, korrigeret med BNP-deflatoren i 2022.

Kilde: DREAM, Danmarks Statistik,

Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2025,

august 2021 og egne

beregninger.

Side 4 af 5

Virkningen af en øget fertilitet vil frem mod 2080 ikke være påvirket af om folke-

pensionsalderen fastholdes på 69 år eller om den indekseres med udviklingen leve-

tiden efter gældende principper. Det skal ses i sammenhæng med, at de nye større

årgange først bliver 69 år efter 2080. En fastholdelse af folkepensionsalderen på

69 år fra 2035, vil imidlertid have betydning for den nulevende befolkning, som

for en stor dels vedkommende vil have en lavere folkepensionsalder end efter gæl-

dende regler. En fastholdelse af den nuværende vedtagne folkepensionsalder på

69 år vil betyde en holdbarhedsindikator på -1,1 pct. af BNP, hvilket betyder, at

finanspolitikken ikke vurderes at være holdbar i det scenarie.

Tabel 2 nedenfor indeholder en opgørelse af fuldtidsbeskæftigelsen, BNP og of-

fentlig saldo i et scenarie, hvor folkepensionsalderen hypotetisk fastholdes på 69

år. Det fremgår bl.a. at fuldtidsbeskæftigelsen reduceres med ca. 153.000 personer

i 2080 i forhold til fuldtidsbeskæftigelsen ved den nuværende indeksering. Af ta-

bellen fremgår endvidere marginalvirkningen af en højere langsigtet fertilitet op-

gjort i et alternativt grundforløb, hvor folkepensionsalderen er fastholdt på 69 år.

Marginalvirkningerne er dog som nævnt stort set identiske med dem der er op-

gjort i relativt til fremskrivningen efter gældende regler angivet i tabel 1.

Tabel 2

Ved fastholdt folkepensionsalder på 69 år fra 2025: Virkning på arbejdsudbud, produktivitet, BNP,

den offentlige saldo samt antallet af børn ved alternative forudsætninger for den langsigtede

fertilitet, 2025-80

2025

Aktuelle fremskrivning med fastholdt folke-

pensionsalder på 69 år fra 2035

Fuldtidsbeskæftigelse, 1.000 personer

Produktivitet

BNP, mia. kr. (2022-niveau)

Offentlig saldo, pct. af BNP

Personer 0-14 år, 1.000 personer

Marginalvirkning ved fertilitet på 2,1

Fuldtidsbeskæftigelse, 1.000 personer

Produktivitet

BNP, mia. kr. (2022-niveau)

Offentlig saldo, pct. af BNP

Personer 0-14 år, 1.000 personer

Marginalvirkning ved fertilitet på 2,56

Fuldtidsbeskæftigelse, 1.000 personer

Produktivitet

BNP, mia. kr. (2022-niveau)

Offentlig saldo, pct. af BNP

Personer 0-14 år, 1.000 personer

0,0

-0,4

-1,1

177

-2,1

263

-3,4

272

174

191

-4,1

359

321

353

-5,2

572

526

578

-5,4

633

0,0

-0,1

-0,3

-0,6

-1,0

-1,3

106

109

-1,6

160

159

175

-1,7

173

2.525

2.612

0,0

938

2.552

2.785

-0,7

992

2.562

2.917

-1,3

1.040

2.562

3.041

-1,8

1.071

2.620

3.366

-2,1

1.029

2.720

3.791

-1,9

1.044

2.759

4.163

-2,3

1.108

2.822

4.589

-3,5

1.097

2030

2035

2040

2050

2060

2070

2080

Side 5 af 5

Anm.: I beregningerne til tabel 2 er det alternativt forudsat, at folkepensionsalderen ikke indekseres til levetiden

som besluttet ved Velfærdsaftalen (2006) og Tilbagetrækningsreformen (2011). I stedet fastholdes

folkepensionsalderen på 69 år fra 2035 og frem. I den aktuelle fremskrivning (dog med fastholdt

folkepensionsalder) er det forudsat, at fertiliteten blandt kvinder med dansk herkomst konvergerer mod 1,9

på lang sigt, således at det nuværende niveau for fertiliteten på 1,7 i 2021 gradvist stiger til det langsigtede

fertilitetsniveau på 1,9 frem mod 2032. I tabellen anføres de marginale virkninger af, at fertiliteten blandt

kvinder med dansk herkomst alternativt konvergerer mod 2,1 og 2,56, mens fertilitetsforudsætningerne

blandt kvinder med anden herkomst er uændret i forhold til gældende fremskrivning. I disse scenarier er det

også lagt til grund, at fertiliteten gradvist konvergerer mod det langsigtede niveau i 2032. Virkningen på BNP

afspejler den øgede fuldtidsbeskæftigelse. BNP i den aktuelle fremskrivning er opgjort i kædede 2010-

værdier, korrigeret med BNP-deflatoren i 2022.

Kilde: DREAM, Danmarks Statistik,

Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2025,

august 2021 og egne

beregninger.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister