Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 435
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
24. september 2021
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 435 (Alm. del) af 7.
september 2021 stillet efter ønske fra Mona Juul (KF)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse udviklingen i statens forbrug af konsulentydelser i hver må-
ned fra den 1. juli 2019 frem til i dag?
Svar
Det er regeringens ambition at reducere anvendelsen af eksterne konsulenter i den
offentlige sektor og i stedet bruge pengene på bl.a. velfærd og grøn omstilling. Med
seniorpensionsaftalen, finansloven for 2020, aftalen om politiet og anklagemyndig-
hedens økonomi i 2021-2023, aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi
i 2021 og 2022 og aftalen om flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark
er der samlet aftalt besparelser på eksterne konsulenter på 2,6 mia. kr. årligt i den
offentlige sektor, når besparelserne er fuldt indfaset.
Regeringen følger løbende udviklingen i konsulentforbruget. Der laves årligt en op-
gørelse af statens konsulentforbrug, som oversendes til Finansudvalget. Der henvi-
ses i den forbindelse til den seneste orientering om konsulentforbruget i staten i
2020 af 19. maj 2021, jf. FIU Alm. del
–
bilag 137.
Nedenfor fremgår i tillæg til seneste orientering til Finansudvalget konsulentforbru-
get i staten i 1. halvår af 2021,
jf. tabel 1.
Opgørelsen af konsulentforbruget i 1. halvår
2021 bør dog tilgås med forbehold, da konsulentforbruget erfaringsmæssigt varierer
henover året. Opgørelsen giver således ikke nødvendigvis et retvisende billede af
det samlede årsresultat. Derfor laves der som udgangspunkt heller ikke månedsvise
opgørelser.
Det bemærkes, at forbruget for 2019 og 2020 afviger fra det senest oversendte til
Finansudvalget ifm. orienteringen af 19. maj 2021. Det skyldes, at tallene i tabel 1
er baseret på et opdateret datatræk, hvor bl.a. efterregistreringer og løbende data-
optimering har påvirket tallene, ligesom opgørelsen er opregnet til 2021-pl. Nærvæ-
rende opgørelse viser et fald på 379 mio. kr. fra 2019 til 2020 (mod 403 mio. kr.
som tidligere er oplyst), og den forventede reduktion af konsulentforbruget i 2020
på 327 mio. kr. er således fortsat mere end realiseret.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K