Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt
2534186_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
25. februar 2022
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 130 (Alm. del) af 31.
januar 2022 stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V).
Spørgsmål
Hvor store dele af de offentlige konsulentbesparelser er blevet realiseret på it-
området, og hvilke konsekvenser har de haft for de berørte it-projekter? Vil
ministeren endvidere oplyse om der er planlagte it-projekter som er blevet
udskudt eller helt droppet som følge af konsulentbesparelserne?
Svar
Konsulentbesparelserne i staten er udmøntet som rammereduktioner på de enkelte
ministerområder. Besparelserne omfatter hhv. it-konsulenter, managementkonsu-
lenter og øvrige rådgivende konsulenter samt juridisk bistand.
Det er de enkelte ministeriers ansvar at prioritere, hvordan konsulentråderummet
på ministerområdet skal prioriteres, herunder hvilke typer af konsulenter, der skal
anvendes. Der er således ikke aftalt særskilte konsulentbesparelser på it-området.
Udmøntningen af konsulentbesparelserne medfører, at ministerier generelt har et
mindre prioriteringsrum ift. at anvende eksterne konsulenter, hvorfor færre projek-
ter med ekstern bistand generelt kan igangsættes.
Den konkrete prioritering af, hvad der skal igangsættes, kan nedskaleres, løses ved
hjælp af interne ressourcer eller bortprioriteres er de enkelte ministeriers ansvar.
Det vurderes på den baggrund ikke muligt fyldestgørende at opgøre på tværs af
staten, hvad der ikke er igangsat af konkrete projekter direkte som følge af konsu-
lentbesparelserne.
Det henvises til orientering om konsulentforbruget i staten i 2020 af 19. maj 2021,
jf. FIU Alm. del
bilag 137 samt FIU Alm. del. 435 af 24. september 2021, hvoraf
udviklingen i statens konsulentforbrug fremgår.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 130: Spm. om, hvor store dele af de offentlige konsulentbesparelser der er blevet realiseret på it-området, til finansministeren
Side 2 af 2
Finansminister