FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 13: MFU spm. om ministeren vil beregne effekterne på de offentlige finanser (umiddelbart provenu, provenu efter tilbageløb, provenu efter tilbageløb og adfærd og varig virkning), arbejdsudbud og BNP ift. SU, til finansministeren

Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2019-20

UFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 132

Offentligt

Ministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

I brev af 2. juli 2020 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

UFU alm. del spørgsmål 132

Vil

ministeren opdatere tabel 2 på side 17 i publikationen ”Et stærkere Danmark –

Et mere robust SU-system”

fra august 2016 i 2020-pl.,

og vil ministeren samtidig

opdatere beskæftigelseseffekten af initiativerne beskrevet i tabel 2? Ministeren be-

des gøre det samlet og for hver af initiativerne beskrevet i tabel 2.

16. april 2021

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Tel. 3392 9700

www.ufm.dk

Svar

I tabel 1 nedenfor er tabel 2 fra den daværende V-regerings udspil

”Et stærkere

Danmark

– et mere robust SU system”

opdateret. Samlet set skønnes udspillet at

give et provenu på 4,4 mia. kr. (2021 pris- og lønniveau). Skønnet er behæftet

med usikkerhed, da udspillet indebærer en række større ændringer af SU-syste-

met, der må forventes at medføre betydelige adfærdseffekter.

Provenuskønnet er opjusteret siden 2016. Det skyldes overvejende en ny opgørel-

sesmetode af målgrupper (antallet af berørte studerende), jf. nedenfor.

Tabel 1

Forbedring af de offentlige finanser, V-regeringens SU-udspil 2016, 2021-pris- og lønniveau

Mia. kr.

1. Lige dele stipendium og lån

2. SU til normeret studietid

3. Afdæmpet regulering

4. Forhøjet beskæftigelsesfradrag i op til 3 år efter endt uddannelse

5. Rentefrit lån under studierne

6. Forhøjet fribeløb

I alt

Anm.:

4,4

Tallene er afrundet til nærmeste 100 mio. kr.

Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i forudsætningerne fra

”Et

stærkere Danmark

–

Et mere robust SU-system”,

idet der dog er sket en opdatering af datagrundlaget og en æn-

dring af et mindre antal beregningstekniske antagelser.

Uddannelses- og Forskningsministeriet.

-0,9

5,3

2025

CVR-nr. 1680 5408

Ref.-nr.

$dossier_documentnumber$

Kilde:

Side 1/3

FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 13: MFU spm. om ministeren vil beregne effekterne på de offentlige finanser (umiddelbart provenu, provenu efter tilbageløb, provenu efter tilbageløb og adfærd og varig virkning), arbejdsudbud og BNP ift. SU, til finansministeren

Baseret på beregningsforudsætningerne i

publikationen ”Et stærkere Danmark –

Et mere robust SU-system”

fra august 2016

skønnes 2,5 mia. kr. at komme fra

øget arbejdsudbud, svarende til 12.200 fuldtidspersoner,

jf. tabel 2.

Baseret på de

anvendte beregningsforudsætninger kommer arbejdsudbudseffekten primært som

følge af, at de studerende forventes at komme hurtigere igennem uddannelserne

og fra øget arbejdstid under studiet.

Tabel 2

Forbedring af de offentlige finanser fordelt på direkte virkning og arbejdsudbud, V-regerin-

gens SU-udspil 2016, 2021-pris- og lønniveau

Mia. kr.

1. Lige dele stipendium og lån

2. SU til normeret tid

3. Afdæmpet regulering

4. Forhøjet beskæftigelsesfradrag i op

til 3 år efter endt uddannelse

5. Rentefrit lån under studierne

6. Forhøjet fribeløb

Forbedring af offentlige finanser

4,4

2,0

2,5

12.200

-0,9

0,1

200

5,3

2,9

2,4

12.000

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

2025

- heraf direkte

virkning

- heraf arbejds-

udbud

- fuldtidsperso-

ner

Anm.:

Kilde:

Tallene er afrundet til nærmeste 100 mio. kr. Fuldtidspersoner afrundet til nærmeste 100.

* Der er korrigeret for overlap imellem initiativer, så provenuerne kan lægges sammen.

Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i forudsætningerne fra

”Et

stærkere Danmark

–

Et mere robust SU-system”,

idet der dog er sket en opdatering af datagrundlaget og en æn-

dring af et mindre antal beregningstekniske antagelser.

Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i forudsætningerne fra

”Et

stær-

kere Danmark

–

Et mere robust SU-system”, idet der dog er sket



en opdatering af målgruppen, som har givet en større målgruppe på de vi-

deregående uddannelser end tidligere og deraf nogle større provenueffek-

ter.



en opdatering af forbrug af SU-klip og erhvervsfrekvenser til det nyeste år.



en opdatering af satser og pris- og lønniveau til 2021



et mindre antal beregningstekniske antagelser.

Lige dele stipendium og lån, SU til normeret studietid og afdæmpet regulering

Initiativet indebærer, at SU’en (ekskl. supplerende tillæg til forsørgere og

menne-

sker med handicap) reduceres med 20 pct. og, at lånemulighederne forbedres til-

svarende. Samtidigt reduceres SU til normeret tid og den overordnede SU-ramme

til 5 års SU (58 måneder) og muligheden for slutlån udvides, så den samlede over-

ordnede ramme fastholdes på 70 måneder. Endelig videreføres den afdæmpede

regulering.

Det skønnes, at initiativet giver et provenu på 5,3 mia. kr., hvoraf 2,4 mia. kr. kom-

mer i form af øget arbejdsudbud svarende til 12.200 fuldtidspersoner. De bereg-

Side 2/3

ningstekniske antagelser fra 2016 er videreført med undtagelse af arbejdsudbuds-

effekten for hjemmeboende på ungdomsuddannelser, som er blevet justeret på

baggrund af nye forskningsresultater.

Forhøjet beskæftigelsesfradrag, rentefrit lån under studierene, og forhøjet fribeløb

Initiativet indebærer, at nyuddannede får et særskilt beskæftigelsesfradrag på op

til 17.000 kr. de første 3 år efter afsluttet uddannelse. Samtidigt forøges fribeløbet

med 1000 kr. pr. måned under studiet i måneder, hvor de studerende modtager

SU. Endelig gøres lån rentefrit under studierne, mens at det fortsat forrentes med

diskontoen plus en procent efter studiet.

Det skønnes, at initiativet giver en samlet udgift på 0,9 mia. kr., men samtidig øger

tilskyndelsen til at finde job under og efter studie, hvilket giver en arbejdsudbuds-

effekt svarende til 0,1 mia. kr.

Det bemærkes, at et element i dette initiativ allerede er blevet indført i 2019, hvor

fribeløbet blev forhøjet med 1000 kr. pr. måned. Der regnes derfor på en yderli-

gere forhøjelse med 1.000 kr. i forhold til beregningerne i 2016, da de opdaterede

beregninger simulerer, at reformen implementeres i 2021. Da forhøjelsen fra 2019

endnu ikke har slået igennem i hele datagrundlaget er beregningen behæftet med

betydelig usikkerhed.

Dertil kommer, at målgruppen i arbejdsudbudsberegningerne for ændringer i fribe-

løbet er ændret til støttemodtagere lige under fribeløbsgrænsen, hvor målgruppen

tidligere var dem, som lå over. De beregningstekniske antagelser fra 2016 er vide-

reført.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Med venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen

Side 3/3