Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt
2534159_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
25. februar 2022
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 129 (Alm. del) af 31.
januar 2022 stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V).
Spørgsmål
Hvad har erfaringerne været ved regeringens beslutning om at stille krav om
konsulentbesparelser, er konsulentbesparelserne blevet realiseret som egentlige
besparelser, eller har de medført tilsvarende udgifter internt i den enkelte
myndighed?
Svar
Det er regeringens ambition at reducere anvendelsen af eksterne konsulenter i den
offentlige sektor og i stedet bruge pengene på bl.a. velfærd og grøn omstilling. Med
seniorpensionsaftalen, finansloven for 2020, aftalen om politiet og anklagemyndig-
hedens økonomi i 2021-2023, aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi
i 2021 og 2022 og aftalen om flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark
er der samlet aftalt besparelser på eksterne konsulenter på 2,6 mia. kr. årligt i den
offentlige sektor, når besparelserne er fuldt indfaset. Herunder er der aftalt konsu-
lentbesparelser i staten for 1,1 mia. kr., når besparelserne er fuldt indfaset.
De aftalte konsulentbesparelser i staten er udmøntet som rammereduktioner på de
enkelte ministerområder. Det betyder, at pengene er taget fra ministeriernes ram-
mer og i stedet brugt til at finansiere bl.a. mere og bedre velfærd og den grønne
omstilling.
Regeringen følger samtidig løbende udviklingen i konsulentforbruget for at følge,
om konsulentforbruget nedbringes som forudsat. Der laves årligt en opgørelse af
statens konsulentforbrug, som oversendes til Finansudvalgets orientering. Der hen-
vises i den forbindelse til orientering om konsulentforbruget i staten i 2020 af 19.
maj 2021, jf. FIU Alm. del
bilag 137 og orientering om statens konsulentforbrug
i 1. halvår 2021, jf. FIU Alm. del. 435 af 24. september 2021.
Det kan generelt oplyses, at regeringen ønsker at styrke den interne opgavevareta-
gelse i staten ved i højere grad at opbygge og fastholde viden og kompetencer i
staten. Som led i udmøntningen af de aftalte konsulentbesparelser i staten har mi-
nisterierne derfor fået mulighed for at få hævet lønsumsloftet svarende til 50. pct.
af besparelsen på de enkelte ministerområder. Ministerierne har hermed fået mulig-
hed for at anvende en større del af deres tilbageværende driftsbevilling - efter kon-
sulentbesparelserne er udmøntet på ministerierens rammer - til løn til medarbejdere.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 129: Spm. om regeringens beslutning om krav til konsulentbesparelser, til finansministeren
Side 2 af 2
Den ekstra lønsum ændrer imidlertid ikke ved det samlede reduktionsmål for sta-
tens forbrug af eksterne konsulenter, som ligger fast og er udmøntet på ministeri-
ernes rammer.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister