FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 126: MFU spm. om effekterne af at forhøje folkepensionsalderen med 1 år i 2032, således at folkepensionsalderen er 1 år højere i bl.a. 2035, til finansministeren

Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

28. februar 2022

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 126 (Alm. del) af 31.

januar 2022 stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA)

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for effekterne af at forhøje folkepensionsalderen med 1 år

i 2032, således at folkepensionsalderen er 1 år højere i bl.a. 2035, men på lang sigt

fastholdes levetidsindekseringens mål om, at man skal have 14�½ år på folkepen-

sion, forslaget ændrer således ikke på folkepensionsalderen på lang sigt? Der bedes

opgjort effekter i 2035, 2040, 2045 og 2050 på de offentlige finanser (umiddelbart

provenu, provenu efter tilbageløb og provenu efter tilbageløb og adfærd) samt på

arbejdsudbud og BNP.

Svar

I 2006 besluttede et bredt flertal i Folketinget med Velfærdsaftalen, at folkepensi-

onsalderen fremover skal reguleres i forhold til udviklingen i levetiden

–

den så-

kaldte levetidsindeksering

–

med det sigtepunkt, at en 60-årig skulle kunne se frem

til 14�½ år på pension. Tilbagetrækningsreformen (2011) indeholdte blandt andet

en fremrykning af den tidligere vedtagne højere efterløns- og folkepensionssalder.

Under gældende regler steg folkepensionsalderen fra 65 år til 66�½ år i perioden fra

2018-2021 og forhøjes til 67 år i 2022. Herefter er det i overensstemmelse med

principperne for levetidsindeksering af folkepensionsalderen af Folketinget vedta-

get, at forhøje folkepensionsalderen til 68 år i 2030 samt til 69 år i 2035.

Levetidsindekseringen indebærer, at folkepensionsalderen forhøjes med 15 års

varsel, således at 60-åriges forventede restlevetid på folkepension er 14�½ år. Der

tages udgangspunkt i restlevetiden i beslutningstidspunktet, hvorfor der tillægges

en forudsat stigning på 0,6 år i varselsperioden. Forhøjelserne er desuden under-

lagt en stigningsbegrænsning, så folkepensionsalderen kun kan hæves med maksi-

malt et år hvert 5. år samt kun stige med halve alderstrin.

Som følge af stigningsbegrænsningen er folkepensionsalderen i 2035 et halvt år la-

vere end, hvad der svarer til en pensionsperiode på 14�½ år. Personer, der kan gå

på folkepension i 2035, kan således forvente en længere pensionsperiode end sig-

tepunktet i principperne for levetidsindekseringen. Dette indhentes dog løbende,

Principperne for levetidsindeksering af folkepensionsalderen fragår af §1a i Bekendtgørelse af lov om social

pension (LBK nr. 234 af 12/02/2021). Beskæftigelsesministeren skal i 2025 fremsætter forslag om fastsættelse

folkepensionsalderen for 2040 og frem, jf. §72 e i bekendtgørelsen.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 126: MFU spm. om effekterne af at forhøje folkepensionsalderen med 1 år i 2032, således at folkepensionsalderen er 1 år højere i bl.a. 2035, til finansministeren

Side 2 af 4

da det med den nuværende levetidsprognose er forudsat, at folkepensionsalderen

forhøjes til 70 år i 2040 og 71 år i 2045. I 2040 er den manglende indhentning

fortsat på et �½ år, men indekseringen når sit sigtepunkt på 14�½ år på folkepen-

sion i 2045.

Hvis folkepensionsalderen forhøjes fra 68 år til 69 år i 2032, hvorefter levetidsin-

dekserings sigtepunkt fastholdes, vil folkepensionsalderen i 2032, 2035, 2040 og

2045 være hhv. 69 år, 69�½ år, 70�½ år og 71 år. Folkepensionsalderen vil således i

forhold til gældende regler ikke være ét år højere i 2035, men kun et halvt år hø-

jere, idet indekseringsmekanismen sigtepunkt vil være nået allerede i 2035 og ikke

først i 2045 som ved gældende regler.

Det skal bemærkes, at en forhøjelse af folkepensionsalderen i 2032 ikke vil være i

overensstemmelse med Velfærdsaftalen og Tilbagetrækningsreformen hvad angår

varselsperioden på 15 år samt at folkepensionsalderen kun forhøjes hvert 5. år.

Der skal endvidere bemærkes, at hvis folkepensionsalderen hæves, så den er ét år

højere i 2035 end efter gældende regler, som angivet i spørgsmålet, så vil den for-

ventede pensionsperiode for personer omfattet af denne pensionsalder være la-

vere end sigtepunktet på 14�½ år.

Det er lagt til grund i svaret, at spørgeren ønsker en redegørelse af virkninger på

de offentlige finanser, arbejdsudbud mv. i et beregningsteknisk forløb, hvor folke-

pensionsalderen hæves til 69 år i 2032

samt

at folkepensionsalderen er et år højere i

2035, hvorefter levetidsindekseringens sigtepunkt fastholdes. Dvs. at folkepensi-

onsalderen i 2032, 2035, 2040 og 2045 er hhv. 69 år, 70 år, 70�½ år og 71 år. Det

skal bemærkes, at efterlønsalderen følger folkepensionsalderen, hvorfor

en forhø-

jelse af folkepensionsalderen afspejler sig i en tilsvarende forhøjelse af efterlønsalde-

ren 3 år forinden, således at de berørte årgange har samme antal år på efterløn som

under gældende regler,

jf. figur 1.

Figur 1

Folkepensions- og efterlønsalder frem mod 2100

Alder

2015

2020

2025 2030 2035 2040 2045 2050

FP-alder, ved forhøjelse i 2032 og 2035

FP-alder

2055

2060

2065 2070 2075 2080 2085 2090 2095 2100

EL-alder, ved forhøjelse af FP-alder i 2032 og 2035

EL-alder

Anm.: De fuldtoptrukne linjer illustrerer de faktiske og vedtagne folkepensions- og efterlønsaldersgrænser frem

mod 2035, hvorefter de illustrerer de forudsatte aldersgrænser som følge af levetidsindekseringen. De

stiplede linjer illustrerer aldersgrænserne, hvor det beregningsteknisk er indlagt en forhøjelse af

Side 3 af 4

folkepensionsalderen i 2032 på 1 år samt en forhøjelse på 1 år i 2035 ift. de gældende regler. En forhøjelse af

folkepensionsalderen er ledsaget af en tilsvarende forhøjelse af efterlønsalderen 3 år forinden, således at de

berørte årgange har samme antal år på efterløn som under gældende regler.

Kilde: DREAM, Danmarks Statistik og egne beregninger

I tabel 1 fremgår virkningen på den offentlige saldo i det beregningstekniske for-

løb, hvor folkepensionsalderen hæves til 69 år i 2032, 70 år i 2035 og 70�½ år i

2040. Der tages afsæt i grundlaget fra Finansministeriets seneste mellemfristede

fremskrivning

Opdateret 2025-forløb, august 2021.

Den offentlige saldo vurderes at

blive forbedret med ca. 10¾ mia. kr. i 2035 (2022-niveau). Forbedringen i 2050

skal blandt andet ses i lyset af lavere offentlige nettorenteudgifter, som følge af

forbedringen af den primære offentlige saldo i årene 2027-2045.

Virkningen på arbejdsudbuddet fremgår desuden også af tabel 1. Forhøjelsen af

folkepensionsalderen skønnes at øge arbejdsudbuddet svarende til ca. 31.000 fuld-

tidspersoner i 2035, hvor både folkepensionsalderen og efterlønsalderen er højere

end den vedtagne folkepensionsalder og efterlønsalder på hhv. 68 år og 65 år.

Tabel 1

Virkning på den offentlige saldo, arbejdsudbud og BNP af en forhøjelse af folkepensionsalderen i

2032, 2035 og 2040

2035

Marginalvirkning af justerede aldersgrænser

Den offentlige saldo, mia. kr. (2022-niveau)

Fuldtidsbeskæftigelse, 1.000 personer

BNP, mia. kr. (2022-priser)

10¾

31.000

19.000

24�½

6�½

5.000

9¼

2040

2045

2050

Anm.: Tabellen angiver virkningen på den offentlige saldo, fuldstidsbeskæftigelsen (afrundet til nærmeste 1.000

fuldtidspersoner) og BNP i et beregningsteknisk forløb, hvor der er indlagt en forhøjelse af

folkepensionsalderen i 2032 på et år samt en forhøjelse på et år i 2035 ift. de gældende regler. Beløb i mia. kr.

er afrundet til nærmeste kvarte mia. En forhøjelse af folkepensionsalderen er ledsaget af en tilsvarende

forhøjelse af efterlønsalderen 3 år forinden, således at de berørte årgange har samme antal år på efterløn som

under gældende regler.

Kilde:

Opdateret 2025-forløb,

august 2021 og egne beregninger

Den øgede beskæftigelse afspejler sig i en stigning i BNP, som er omtrent parallel

med ændringen i beskæftigelsen.

Det vurderes ikke muligt at foretage en meningsfuld opdeling af den angivne virk-

ning på den offentlige saldo i en umiddelbar virkning og en virkningen efter tilba-

geløb. Det skyldes at en ændring i folkepensionsalderen nødvendigvis må inde-

bære en adfærdsændring, når det for de berørte personer ikke er muligt at være på

folkepension.

Endeligt bemærkes det, at regeringen i august 2020 nedsatte Kommission om Til-

bagetrækning og Nedslidning, der blandt andet har fået til opgave at af dække

Side 4 af 4

virkningerne af en lempeligere levetidsindeksering, så folkepensionsalderen stiger i

et langsommere tempo for årgange, som går på pension fra 2040.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

Nedsættelsen af kommissionen blev besluttet af den daværende regering og aftalepartierne (Venstre, Liberal

Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti) bag

Aftale om ret til seniorpension

for nedslidte,

maj 2019. For samlet kommissorium se:

https://bm.dk/arbejdsomraader/aktuelle-fokusomraa-

der/kommission-om-tilbagetraekning-og-nedslidning/