Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
23. februar 2022
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 124 (Alm. del) af 31.
januar 2022 stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for effekterne af at øge forsvarsudgifterne til 2 pct. af BNP? Der bedes
opgjort effekter i 2030 og 2035 på de offentlige finanser (umiddelbart provenu, provenu efter
tilbageløb og
provenu efter tilbageløb og adfærd) samt på arbejdsudbud og BNP.”
Svar
Det skønnes på nuværende tidspunkt, at forsvarsudgifter svarende til 2 pct. af
BNP vil udgøre i alt 52,5 mia. kr. i 2030, og 53,4 mia. kr. i 2035. Det svarer til en
estimeret merudgift på 17,9 mia. kr. i 2030, og 18,8 mia. kr. i 2035 (alle tal er op-
gjort i 2022-pl.). Udgiftsskønnene er foretaget pba. seneste skøn for BNP, infla-
tion og en estimeret opgørelse af forsvarsudgifterne i 2030 og 2035
1
.
En forøgelse af forsvarsudgifterne vurderes ikke i sig selv at påvirke det samlede
arbejdsudbud (strukturel beskæftigelse), der afhænger af befolkningens størrelse
og alderssammensætning, strukturerne på arbejdsmarkedet, herunder regler for
skatter og indkomstoverførsler mv. Derfor påvirkes strukturelt BNP heller ikke
umiddelbart.
Finansieringen af forslaget vil imidlertid kunne påvirke både arbejdsudbud og
strukturelt BNP. Der kan således være en virkning på arbejdsudbuddet i det om-
fang de forøgede forsvarsudgifter ikke udelukkende finansieres inden for ram-
merne af det finanspolitiske råderum (og dermed ved fortrængning af øvrige prio-
riteter), eller ved en modgående reduktion af andre offentlige forbrugs- eller inve-
steringsudgifter mv. I det omfang de forøgede forsvarsudgifter helt eller delvist fi-
nansieres af nye skatte- og afgiftstiltag, vil det i de fleste tilfælde påvirke arbejds-
udbuddet. Effekten af forhøjelser af skatter og afgifter vil i mange tilfælde påvirke
arbejdsudbuddet og strukturelt BNP negativt. Effekternes størrelse vil dog af-
hænge af de specifikke tiltag.
Merudgifterne er estimeret pba. det niveau for forsvarsudgifter, der er forudsat på Finansloven for 2022 og
som efter 2023 er teknisk videreført og korrigeret for udgifterne til kampflyanskaffelsen og tillæg til aftale på
forsvarsområdet 2018-2023 af den 29. januar 2019.
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk