FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 123: MFU spm. om effekterne af fjerne offentlige tilskud til opførelse af almene boliger, til finansministeren

Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

15. marts 2022

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 123 (Alm. del) af 31.

januar 2022 stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA)

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for effekterne af fjerne offentlige tilskud til opførelse af

almene boliger? Der bedes opgjort effekter i 2030 og 2035 på de offentlige

finanser (umiddelbart provenu, provenu efter tilbageløb og provenu efter

tilbageløb og adfærd) samt på arbejdsudbud og BNP.

Svar

For at kunne besvare spørgsmålet er der indhentet bidrag fra Indenrigs- og Bolig-

ministeriet fsva. afskaffelse af offentligt tilskud til opførsel af almene boliger i

2030 og 2035. Indenrigs- og Boligministeriet oplyser følgende:

"Nedenstående regneeksempel er udarbejdet som teknisk bidrag til svar på FIU

spm. nr. 123 (2021-2022). Regneeksemplet viser konsekvenserne i 2030 og 2035

af, at offentlig støtte til opførelse af almene boliger med tilsagn fra 1. januar 2023

afskaffes. Regneeksemplet bygger på en række stiliserede forudsætninger og anta-

gelser, jf. nedenfor.

Offentlig støtte til opførelse af almene boliger

Den offentlige støtte til alment nybyggeri består af:

•

Ydelsesstøtte (løbende støtte) til betaling af ydelser på de 30-årige realkre-

ditlån, der finansierer byggeriet. Når lånene er afviklet, indbetales beboer-

betaling til staten i 10 år.

•

Ungdomsboligbidrag (løbende støtte til nedsættelse af huslejen for den be-

rettigede personkreds i ungdomsboliger).

Tilskud til oprettelse af servicearealer i tilknytning til ældreboliger (en-

gangstilskud pr. bolig).

Garantiprovision, der betales af realkreditinstitutterne til staten på realkre-

ditlån med 100 pct. statsgaranti.

Promillegebyr til dækning af statens udgifter til den løbende støtteudbeta-

ling.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 123: MFU spm. om effekterne af fjerne offentlige tilskud til opførelse af almene boliger, til finansministeren

Side 2 af 4

•

Kommunalt grundkapitalsindskud (rente- og afdragsfrie lån i op til 50 år).

Forudsætninger:

Det er forudsat, at den offentlige støtte til almene boliger med tilsagn før 2023

fortsætter uændret. Der skønnes derfor i det følgende over den offentlige støtte til

opførelse af nye almene boliger med tilsagn fra 1. januar 2023 og frem.

I beregningen anvendes de samme budgetteringsforudsætninger, som er anvendt

på FL2022 for tilsagnsårene 2023-2025. Det vil sige samme forudsætninger til fi-

nansieringsrente

, tilsagnsaktivitet, diskonteringsrente, boligstørrelse, inflation, pris

pr. bolig, ungdomsboligbidragssats mv. Beregningerne er opgjort i pl-2022 som på

FL 2022. Fsva. tilsagn til almene boliger fra og med 2026, anvendes forudsætnin-

ger om antal boliger fra tredje budgetoverslagsår (år 2025) på FL 2022 som lang-

sigtsniveau. Dermed forudsættes det beregningsteknisk, at virkningen af at fjer-

nelse af tilskuddet til opførelse af almene boliger kan opgøres relativt til en situa-

tion, hvor der årligt gives tilsagn til 4.950 almene boliger fra 2026 og frem.

Det bemærkes, at støtte til friplejeboliger i høj grad svarer til støtten til almene bo-

liger. Afskaffes den offentlige støtte til friplejeboliger, vil der således være statslige

mindreudgifter til ydelsesstøtte og servicearealtilskud til friplejeboliger.

Opgørelse af offentlig støtte:

Tabel 1 viser et skøn for den offentlige støtte mv. i 2030 og 2035 fordelt på stat

og kommune til opførelse af almene boliger med tilsagn fra og med 2023. Under

de forudsætninger og antagelser, som er beskrevet ovenfor, kan den offentlige

støtte opgøres til ca. 1,6 mia. i 2030 og ca. 1,5 mia. kr. i 2035 (2022-priser),

jf. tabel

Det skal understreges, at beregningerne er baseret på antagelser om fremtidig til-

sagnsaktivitet, anskaffelsessummer, inflation, renteudvikling, mv. Beregningerne er

derfor behæftet med betydelig usikkerhed og skal anses som et regneeksempel.

Tabel 1

Offentlig støtte udbetalt i 2030 og 2035 til opførelse af almene boliger med tilsagn fra 2023 og

frem, mio. kr., 2022-priser

2030

Offentlig støtte i alt

Statslig støtte

Kommunal støtte

Heraf kommunal grundkapitalsindskud

Heraf kommunalt ungdomsboligbidrag

1.573

204

1.369

1.360

2035

1.522

144

1.378

1.360

Alment nybyggeri finansieres pt. med RLT-10 lån med 100 pct. statsgaranti. Der er anvendt renteforudsætninger som på

FL2022. Det er således antaget, at alle tilsagnsårgange har samme rentestruktur.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 123: MFU spm. om effekterne af fjerne offentlige tilskud til opførelse af almene boliger, til finansministeren

Side 3 af 4

Anm.:

Forudsat inflation på 1,8 pct. p.a. Det er antaget, at udbetalingerne af ydelsesstøtte og ungdomsboligbidrag påbegyn-

des i det tredje år efter tilsagnsåret. Tilsvarende forudsættes servicearealtilskuddet til ældreboliger udbetalt i tredje år

efter tilsagnsåret, og det kommunale grundkapitalsindskud forudsættes udbetalt to år efter tilsagnsåret. Fra og med

2027 udgør det kommunale grundkapitalsindskud 14 pct. af byggeriets anskaffelsessum.

Det bemærkes, at på baggrund af de nuværende forudsætninger om rente og inflation (FL 2022 forudsætninger), op-

kræves der ikke refusion fra Landsbyggefonden.

Bolig- og Planstyrelsen på baggrund af FL 2022 forudsætninger.

Kilde:

Det bemærkes, at når lånene til finansiering af byggeriet er afviklet (tilbagebetalt),

indbetales beboerbetalingen til staten i de efterfølgende 10 år. Det skal endvidere

bemærkes, at ydelsesstøtten opgjort i nutidsværdi (med en anvendt diskonterings-

rente på 3,75 pct. som på FL 2022) vil være negativ under de nuværende rentefor-

hold og inflation (FL 2022 forudsætninger). "

Fsva. vurderingen af virkningen på den offentlige saldo er der taget højde for, at

det kommunale grundkapitalindskud har karakter af et lån, der ikke direkte påvir-

ker den offentlige saldo i nationalregnskabet.

Den umiddelbare saldovirkning vurderes således at være hhv. 213 i 2030 og 162

mio. kr. i 2035 (statslig støtte og kommunalt ungdomsboligbidrag). Isoleret set må

det forventes, at en reduktion af den offentlige støtte til opførelse af almene boli-

ger før eller siden øger husstandenes samlede huslejebetaling tilsvarende, hvilket

vil reducere forbrugsmuligheder på øvrigt forbrug. Virkningen på de offentlige fi-

nanser af at stoppe de offentlige tilskud til opførelse af almene boliger fra 2023

kan på basis af ovenstående opgøres til ca. 164 mio. kr. i 2030 og ca. 124 mio. kr. i

2035 opgjort efter tilbageløb.

Et ophør af offentlig støtte til almene boliger må alt andet lige forventes at føre til

færre billige boliger og en højere gennemsnitlig husleje i nybyggeriet. Hvor meget

der i sidste ende slår igennem på den enkelte lejers faktiske betalte husleje afhæn-

ger af, hvilke beboelsesejendomme, der opføres i stedet, og hvilke konsekvenser

det vil få for beboersammensætningen i de almene boliger fremadrettet. Der fore-

ligger ikke umiddelbart et tilstrækkelig brugbart grundlag for at fastlægge og op-

gøre fordelingsvirkningerne på den betalte husleje på de enkelte hustande. Der-

med har det ikke været muligt at opgøre og indregne evt. afledte virkninger på de

offentlige udgifter af øget boligstøtte. Tilsvarende har det ikke været muligt at op-

gøre en virkning på arbejdsudbuddet og indregne de afledte virkninger på de of-

fentlige finanser af ændret arbejdsudbud,

jf. nedenfor.

Vedr. virkninger på BNP og arbejdsudbud

Tiltaget vil igennem forventede ændringer i hustandenes udgifter til husleje have

betydning for arbejdsudbuddet. Tiltaget vil i første omgang øge timearbejdsud-

buddet igennem en indkomsteffekt. Indkomsteffekten opstår idet lejerne ikke ville

kunne opretholde deres nuværende forbrug uden at øge deres arbejdsomfang.

Som nævnt ovenfor vil virkningen på huslejebetaling blive afdæmpet af mulighe-

derne for at få boligstøtte. I det omfang boligstøtte kompenserer for noget af den

umiddelbare huslejestigning dæmper det den umiddelbare virkning på arbejdsud-

FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 123: MFU spm. om effekterne af fjerne offentlige tilskud til opførelse af almene boliger, til finansministeren

Side 4 af 4

buddet af øget husleje. Virkningen på arbejdsudbuddet vurderes dog at være rela-

tivt beskeden, hvilket ud over den modgående virkning fra boligstøtte også skal

ses i sammenhæng med, at en stor del af de umiddelbare virkninger kan henføres

til personer uden for arbejdsstyrken, fx beboere i ældreboliger.

Idet det ikke har været muligt at skønne over fordelingen af huslejestigningerne og

ændringer i boligstøtten, har det ikke muligt at opgøre et nærmere skøn for virk-

ningen på arbejdsudbuddet og dermed heller ikke et skøn for virkningen på BNP.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister