Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt
2552698_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
31. marts 2022
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 122 (Alm. del) af 31.
januar 2022 stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for effekterne af skatteyderbetalt tandlæge til kronikere?
Der bedes opgjort effekter i 2030 og 2035 på de offentlige finanser (umiddelbart
provenu, provenu efter tilbageløb og provenu efter tilbageløb og adfærd) samt på
arbejdsudbud og BNP.
Svar
Der er indhentet bidrag fra Sundhedsministeriet, som oplyser, at de umiddelbare
offentlige merudgifter (umiddelbart provenu) ved skatteyderbetalt tandlæge til
mennesker med kroniske lidelser med væsentlig usikkerhed skønnes at være 1.190
mio. kr. (2022-niveau),
jf. tabel 1.
Det antages, at den skattebetalte tandlægeydelse
tilbydes hos privatpraktiserende tandlæger.
Det bemærkes, at det ikke har været muligt for Sundhedsministeriet at udarbejde
et skøn over ændringer i forbrugsadfærd ved gratis tandlæge til mennesker med
kroniske lidelser
–
dvs. hvor meget forbruget af tandlægeydelser stiger, såfremt til-
buddet gøres gratis.
Tabel 1
Virkninger på den strukturelle offentlige saldo, strukturelt beskæftigelse og strukturelt BNP ekskl.
forbrugsadfærd i 2030 og 2035
22-niveau
Umiddelbare virkning på offentlig saldo
Tilbageløb i form af moms og afgifter
Efter tilbageløb i form af moms og afgifter
Adfærdsvirkninger på den strukturelle offentlige saldo sfa. ændring i strukturel beskæftigelse
Virkning på strukturel offentlig saldo ekskl. eventuel forbrugsadfærd
2030 og 2035
-1.190
270
-920
-20
-940
Virkning på strukturelt arbejdsudbud (fuldtidspersoner)
Virkning på strukturelt BNP (mio. kr.)
-80
-70
Anm.: Opgørelsen er baseret på faktisk tandlægeforbrug for populationen i RUKS i 2019, hvor adfærd ikke er på-
virket af COVID-19. Der er i beregningen taget højde for eksisterende offentligt tilskud til privat
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 122: MFU spm. effekterne af skatteyderbetalt tandlæge til kronikere, til finansministeren
Side 2 af 3
tandlægebehandling vha. sygesikringen for den pågældende gruppe. For ydelser med fri prissættelse anvendes
medianpriser. Prisdata er baseret på observerede priser i 2021 opregnet til 2022-prisniveau.
Kilde: Sundhedsministieret og egne beregninger baseret på tal fra Sundhedsdatastyrrelsen og lovmodellens
datagrundlag
Der er taget udgangspunkt i en definition af kronikere, der har en eller flere af føl-
gende sygdomme: Astma, demens, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), ledde-
gigt, osteoporose (knogleskørhed), skizofreni samt diabetes (type 1 og 2). Med det
udgangspunkt vurderes den skatteyderbetalte tandlæge til kronikere at omfatte
knap 1 mio. personer.
Sundhedsministeriet fremhæver, at der er væsentlig usikkerhed ved estimaterne
for de umiddelbare merudgifter:
”Følgende
væsentlige forbehold herved kan fremhæves:
Forhold, der kan medføre, at udgifterne er underestimeret:
•
Der er alene inkluderet ydelser, der er omfattet af støtte gennem sygesikringen. Det skyldes,
at der ikke er aktivitetsdata for øvrige ydelser. Herunder bl.a. fyldninger på 4 eller 5 flader,
bedøvelse, kroner, bideskinner mv.
•
Der findes ikke et samlet register over alle mennesker med kroniske lidelser i Danmark.
Opgørelsen baseres derfor på Nyt Register for udvalgte kroniske sygdomme (RUKS). Dette
er ikke en udtømmende liste over alle borgere med kroniske sygdomme. Registret indeholder
borgere med én eller flere af følgende sygdomme: Astma, demens, Kronisk Obstruktiv Lun-
gesygdom (KOL), leddegigt, osteoporose (knogleskørhed), skizofreni samt diabetes (type 1 og
2).
Forhold, der kan medføre, at udgifterne er overestimeret:
•
Der er ikke taget hensyn til, i hvilket omfang tandlægebehovet hos borgere med kroniske
sygdomme allerede dækkes af offentlige ordninger, herunder ordninger på beskæftigelsesområ-
det.
Forhold med ikke-entydig effekt:
•
Der er uklarhed omkring udvikling i demografi og tandsundhed for gruppen af borgere med
kroniske lidelser.
På den baggrund er de skønnede merudgifter derfor behæftet med væsentlig usikkerhed.”
Virkninger på strukturelt arbejdsudbud og strukturelt BNP
Det strukturelle arbejdsudbud ventes at falde med 80 fuldtidspersoner, såfremt
tandlæge gøres gratis for kronikere. Det lavere arbejdsudbud skønnes at afspejle
sig i en afledt negativ virkning på BNP på i størrelsesorden 70 mio. kr.
Ændringer i egenbetalingen ved tandlægebesøg påvirker ikke umiddelbart den op-
gjorte disponible indkomst for befolkningen. Husholdningerne må dog formodes
at betragte en ændring i egenbetalingen på samme måde, som hvis initiativet
havde påvirket deres (opgjorte) disponible indkomst direkte og vurderes på den
baggrund at påvirke husholdningernes arbejdsudbud på samme måde, som hvis
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 122: MFU spm. effekterne af skatteyderbetalt tandlæge til kronikere, til finansministeren
Side 3 af 3
det havde haft en direkte virkning på den disponible indkomst,
jf., også boks 3.1 i
Regneprincipper og modelanvendelse
–
dynamiske effekter af offentligt forbrug og offentlige inve-
steringer (Finansministeriet, 2018).
Den opgjorte arbejdsudbudsvirkning afspejler alene en negativ indkomsteffekt,
dvs. effekten af, at den lavere udgift til tandlæge for kronikerne indebærer, at de
vil kunne opretholde samme forbrugsmuligheder ved en lavere erhvervsindkomst.
At der alene forventes en indkomsteffekt af forslaget skal ses i sammenhæng med,
at den skatteyderbetalte tandlæge ikke er knyttet til hverken indkomst eller ar-
bejdsmarkedstilknytning.
Virkningerne på arbejdsudbuddet er relativt beskedne. Det skal især ses i sammen-
hæng med, at to tredjedele af de umiddelbare udgifter tilfalder personer, som er
uden for arbejdsstyrken.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister