FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 121: MFU spm. om effekterne af at fjerne børnechecken, og i stedet lade forældre benytte deres børns personfradrag, til finansministeren

Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

17. marts 2022

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 121 (Alm. del) af 31.

januar 2022 stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA)

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for effekterne af at fjerne børnechecken, og i stedet lade

forældre benytte deres børns personfradrag, jf. svar på FIU alm del-spørgsmål 25

(2018-19, 1.samling)? Der bedes opgjort effekter i 2030 og 2035 på de offentlige

finanser (umiddelbart provenu, provenu efter tilbageløb og provenu efter

tilbageløb og adfærd) samt på arbejdsudbud og BNP.

Svar

Opgjort i 2022-niveau udgør børne- og ungeydelsen 16.992 kr. årligt pr. barn i al-

deren 0-2 år, 13.452 kr. årligt pr. barn i alderen 3-6 år og 10.584 kr. årligt pr. barn i

alderen 7-17 år. Ydelsen aftrappes med 2 pct. af den del af forældrenes indkomst,

der overstiger 828.100 kr.

Der forventes udbetalt i alt ca. 15 mia. kr. i børne- og ungeydelse i 2022. Satserne

for børne- og ungeydelsen reguleres årligt svarende til udviklingen i forbrugerpris-

indekset i året 2 år forud for det kalenderår, hvor ydelsen udbetales. Prisregulering

indebærer isoleret set, at udgiften til børne- og ungeydelsen vurderes at falde til ca.

13,5 mia. kr. i 2030 og ca. 12,7 mia. kr. i 2035, når den opgøres i 2022-niveau.

En afskaffelse af børne- og ungeydelsen skønnes at bidrage til en stigning i ar-

bejdsudbuddet svarende til 4.330 fuldtidspersoner i 2030 faldende til 4.160 fuld-

tidspersoner i 2035

–

hovedsagelig som følge af, at en lavere disponibel indkomst

indebærer, at der skal en øget arbejdsindsats til, for at opnå samme forbrugsni-

veau, som ved gældende regler (indkomsteffekten). Dertil kommer en virkning fra

øget incitament til beskæftigelse som følge af, at forskelsbeløbet mellem overfør-

selsindkomst og arbejdsindkomst godt nok er omtrent uændret, men nu skal ses i

forhold til et indkomstniveau, der er reduceret svarende børne- og ungeydelsen.

Som konsekvens af det vedtagene lovforslag om ligedeling af børne- og ungeydelsen sker der fra og med 1.

januar 2022 alene indkomstaftrapning ud fra modtagerens egen indkomst. Indkomsten har samme opgørel-

sesgrundlag som grundlaget for topskat. Ligedelingen er indregnet i opgørelsen for så vidt angår børn, hvor

begge forældre har samme adresse som barnet. For børn, der kun har fællesadresse med den ene forældre,

kan forældrene vælge, hvordan de ønsker at dele ydelsen. Dette valg har finansministeriet på nuværende tids-

punkt ikke datagrundlag for og har i disse tilfælde derfor valgt at fastholde den nuværende modtaget som

grundlag for den fremtidige fordeling. Grundlaget for indkomstaftrapning er i beregningen individualiseret

for alle modtagere.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 121: MFU spm. om effekterne af at fjerne børnechecken, og i stedet lade forældre benytte deres børns personfradrag, til finansministeren

Side 2 af 3

Forskelsbeløbet er således relativt set større og kompensationsgraden er dermed

reduceret. Endelige indgår der i den skønnede arbejdsudbudsvirkningen en virk-

ning af reduceret marginalprocent som følge af, at den nuværende indkomstaf-

trapning forsvinder sammen med ydelsen.

Inklusive tilbageløb og afledt virkning af øget arbejdsudbud skønnes en afskaffelse

af børne- og ungeydelsen at være forbundet med en positiv saldovirkning på 9,4

mia. kr. i 2030 og 8,8 mia. kr. i 2035 opgjort i 2022-niveau,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Økonomiske konsekvenser af en afskaffelse af børne- og ungeydelsen og indførelse af en mulighed

for overførsel af børns uudnyttet personfradrag til forældrene, 2030 og 2035 i 2022-niveau

2030

Afskaffelse Overførsel af

af børne- og uudnyttet per-

ungeydelse sonfradrag

Mia. kr.

Umiddelbar saldovirkning

Saldovirkning efter tilbageløb

og adfærd

13,5

10,4

9,4

-15,6

-12,0

-10,9

-2,1

-1,6

12,7

9,8

8,8

2035

Afskaffelse Overførsel af

af børne- og uudnyttet per-

ungeydelse sonfradrag

Mia. kr.

-15,6

-12,0

-10,9

-2,9

-2,2

-2,1

Samlet

Fuldtidspersoner

Arbejdsudbud

4.330

-4.650

Mia. kr.

Velstandsvirkning, BNP

3,5

Pct.-point

Fordelingsvirkning, Gini

0,47

-0,42

0,05

-3,7

0,2

320

Fuldtidspersoner

4.160

-4.650

Mia. kr.

3,3

-3,7

Pct.-point

0,44

-0,42

0,02

0,4

490

Anm.: Opgjort ved virkningen i 2025, som ventes at afspejle den varige virkning og dermed også omtrent

virkningen i 2030 og 2035. Dog er der i vurderingen af de offentlige udgifter til børne- og ungeydelsen taget

højde for, at satserne reguleres svarende til udviklingen i forbrugerprisindekset og dermed er aftagende over

tid opgjort i 2022-niveau. Opgørelsen er baseret på befolkningssammensætningen i 2025.

Kilde: Beregninger på basis af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen.

I skatteopgørelsen for personer under 18 år gives der et personfradrag på 37.300

kr. (2022-niveau). Personfradraget er et bundfradrag, der gives ved beregning af

bundskatten samt kommune- og kirkeskatten.

Beregningsteknisk gives personfradraget ved at beregne skatteværdien af fradraget

med skattesatserne for bundskatten samt kommune- og kirkeskatten, og herefter

modregne denne skatteværdi i de respektive beregnede indkomstskatter. Fradrags-

værdien udgør omkring 13.800 kr. i en gennemsnitskommune. Dvs. omtrent det

samme som børne- og ungeydelsen for 3-6-årige.

Hvis gældende regler ændres, så forældre kan udnytte deres børns uudnyttede per-

sonfradrag, indebærer det således en skattelempelse på 13.800 kr. pr. barn. I de til-

fælde, hvor barnet har egen indkomst, og dermed selv benytter noget af fradraget i

skatteopgørelsen, bliver skattelempelsen mindre.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 121: MFU spm. om effekterne af at fjerne børnechecken, og i stedet lade forældre benytte deres børns personfradrag, til finansministeren

Side 3 af 3

Indførelse af muligheden for, at forældre kan udnytte deres børns uudnyttede per-

sonfradrag, vurderes at indebære et umiddelbart provenutab på ca. 15,6 mia. kr.,

svarende til en saldosvækkelse på ca. 10,9 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd.

Arbejdsudbudsvirkningen afspejler de samme grundlæggende virkninger som for

afskaffelsen af børne- og ungeydelsen blot med modsat fortegn. Arbejdsudbuds-

virkningen er dog her ikke aftagende over tid, som det er tilfældet for afskaffelsen

af børne- og ungeydelsen, idet realværdien af personfradraget fastholdes over tid

(personfradraget reguleres årligt svarende til lønudviklingen). Således vurderes

muligheden for, at forældre kan udnytte deres børns personfradrag, at bidrage til

et fald i arbejdsudbuddet svarende til i størrelsesorden 4.650 fuldtidspersoner.

Samlet set vil afskaffelsen af børne- og ungeydelsen til fordel for indførelse af mu-

ligheden for, at forældre kan udnytte deres børns uudnyttede personfradrag, inde-

bære et fald i arbejdsudbuddet svarende til ca. 320 fuldtidspersoner i 2030 sti-

gende til ca. 490 fuldtidspersoner i 2035. Omlægningen skønnes at være forbundet

med en svækkelse af den offentlige saldo med 1,6 mia. kr. i 2030 stigende til 2,1

mia. kr. i 2035. Den negative arbejdsudbuds- og saldovirkning skal særlig ses i

sammenhæng med den faldende realværdi af børne- og ungeydelsen efter gæl-

dende regler. I 2022 er virkningen på saldo og arbejdsudbud således mindre.

Der er i beregningen taget udgangspunkt i, at børns uudnyttede personfradrag til-

deles den eller de forældre, som børnene deler husstand med. Bor forældrene ikke

sammen, er det således kun den ene forælder (samt dennes eventuelle nye ægte-

fælle), som får et øget personfradrag. Uudnyttede fradrag kan ikke fremføres til se-

nere indkomstår. Personer, der ikke kan udnytte børnenes personfradrag, vil såle-

des tabe på ordningen.

Forslaget indeholder endvidere en regional omfordeling, idet skatteværdien af per-

sonfradraget varierer på tværs af landets kommuner, mens satserne for børne- og

ungeydelsen er ens i alle kommuner.

Den samlede fordelingsvirkning af omlægningen fra børne- og ungeydelse til mu-

ligheden for, at forældrene kan udnytte deres børns uudnyttede personfradrag, af-

spejler sig i en stigning i indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten på 0,05

pct.-point i 2030 faldende til 0,02 pct.-point i 2035. På længere sigt (omkring 2040

og frem) vil omlægningen trække i retning af mindre indkomstforskelle.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister