Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt
2482666_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
17. november 2021
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 12 (Alm. del) af 20.
oktober 2021
Spørgsmål
Vil ministeren beregne effekterne på de offentlige finanser (umiddelbart provenu,
provenu efter tilbageløb, provenu efter tilbageløb og adfærd og varig virkning), ar-
bejdsudbud og BNP i årene 2022-2030 af nedenstående tiltag?
- SU reduceres med 25 pct. for alle på videregående uddannelser. På kandidatde-
len reduceres SU’en med 50 pct. Lånemulighederne forøges tilsvarende, så man
har mulighed for at opnå samme købekraft som i dag.
- Der indføres et uddannelsesfradrag, som har samme udformning som det eksi-
sterende jobfradrag, dog således, at uddannelsesfradraget har en årlig skatteværdi
på 3.000 kr. årligt (svarende til et maksimalt fradrag på ca. 12.000 kr. og en fra-
dragsprocent på ca. 21 pct.). Uddannelsesfradraget gælder for alle, der afslutter en
videregående uddannelse. Man kan modtage uddannelsesfradraget i lige så mange
år, som den afsluttede uddannelse er normeret til. Hvis man f.eks. har afsluttet en
5-årig universitetsuddannelse, kan man få uddannelsesfradraget i 5 år.
- SU begrænses til normeret tid
- Den
afdæmpede regulering af SU’en
fortsættes fra 2022 til 2030 (0,75 pct. point
årligt) for SU på de videregående uddannelser.
Svar
Det skønnes med betydelig usikkerhed, at tiltagene fuldt indfaset i 2030 vil give et
provenu efter skat, tilbageløb og adfærd på ca. 4,7 mia. kr., et øget arbejdsudbud
på 9.400 fuldtidspersoner og en BNP-virkning på ca. 6,9 mia. kr.,
jf. tabel 1.
Indfas-
ningen sker over en årrække, og det varige provenu skønnes efter skat, tilbageløb
og adfærd at udgøre ca. 4,6 mia. kr., mens den varige BNP-virkning skønnes at
være ca. 6,8 mia. kr.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 12: MFU spm. om ministeren vil beregne effekterne på de offentlige finanser (umiddelbart provenu, provenu efter tilbageløb, provenu efter tilbageløb og adfærd og varig virkning), arbejdsudbud og BNP, til finansministeren
2482666_0002.png
Side 2 af 4
Tabel 1
Provenu samt virkning på arbejdsudbud og BNP
2022
Mia. kr. (2022-pl)
Umiddelbart provenu (virk-
ning på SU er opgjort efter
skat)
Provenu efter skat og tilba-
geløb
Provenu efter skat, tilba-
geløb og adfærd
Arbejdsudbudsvirkning
(1.000 fuldtidspersoner)
BNP-virkning
2,7
2,1
2,7
2,7
2,0
2,7
2,9
2,2
3,2
3,2
2,5
3,8
3,4
2,6
4,2
3,6
2,8
4,6
3,7
2,8
4,6
3,7
2,9
4,7
3,8
2,9
4,7
3,7
2,9
4,6
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
Varigt
3,5
2,3
3,5
2,3
5,3
3,7
7,1
5,2
8,2
6,1
9,4
6,9
9,4
6,9
9,4
6,9
9,4
6,9
9,4
6,8
Anm.: Beløb er afrundet til nærmeste 100 mio. kr. Arbejdsudbud er afrundet til nærmeste 100 fuldtidspersoner.
For beregning af uddannelsesfradrag, er der taget udgangspunt i uddannelsessammensætnignen i
befolkningen i 2018. For adfærdseffekter i de øvrige tiltag er der taget udgangspunkt i
uddannelsessammensætningen i 2019.
Kilde: Egne beregninger.
Reduktion af SU-satsen på videregående uddannelser, SU til normeret studietid og videreførelse
af afdæmpet regulering på videregående uddannelser
Det er lagt til grund, at SU (ekskl. supplerende tillæg til forsørgere og mennesker
med handicap) fra 1. januar 2022 reduceres med 25 pct. for alle på videregående
uddannelser samt med 50 pct. på kandidatdelen og, at lånemulighederne forhøjes
tilsvarende. Samtidigt reduceres SU til normeret tid og den overordnede SU-
ramme til 5 studieårs SU (58 måneder) og muligheden for slutlån udvides, så den
samlede overordnede ramme fastholdes på 70 måneder. Det er lagt til grund, at
disse ændringer vil gælde fra sommeroptaget 2022. Endelig er det lagt til grund, at
den afdæmpede regulering af SU videreføres på videregående uddannelser fra
2022 til 2030.
Ændringerne i SU-systemet skønnes fuldt indfaset i 2030 at indebære et umiddel-
bart provenu på ca. 4,2 mia. kr., svarende til et samlet provenu på 5,1 mia. kr. op-
gjort efter tilbageløb og adfærd. Indfasningen sker over en årrække og den varige
virkning opgjort efter tilbageløb og adfærd skønnes at være ca. 5,0 mia. kr.,
jf. tabel
2.
Tabel 2
Virkning på den offentlige saldo, arbejdsudbud og BNP af ændringer i SU-systemet, 2022-niveau
2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Varigt
Umiddelbar virkning (mia. kr.)
Umiddelbar virkning efter tilbageløb (mia.
kr.)
Virkning på strukturel saldo (mia. kr.)
3,2
2,4
3,0
3,2
2,4
3,0
3,4
2,6
3,6
3,7
2,8
4,2
3,9
3,0
4,6
4,1
3,1
4,9
4,1
3,2
5,0
4,2
3,2
5,0
4,2
3,3
5,1
4,2
3,2
5,0
Virkning på strukturelt arbejdsudbud
(1.000 personer)
3,4
3,4
5,2
7,0
8,2
9,3
9,3
9,3
9,3
9,3
FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 12: MFU spm. om ministeren vil beregne effekterne på de offentlige finanser (umiddelbart provenu, provenu efter tilbageløb, provenu efter tilbageløb og adfærd og varig virkning), arbejdsudbud og BNP, til finansministeren
2482666_0003.png
Side 3 af 4
Virkning på strukturelt BNP (mia.kr.)
2,3
2,3
3,7
5,1
6,0
6,9
6,9
6,9
6,9
6,8
Anm.: Virkningerne er afrudnet til hhv. nærmeste 100 mio. kr. og nærmeste 100 personer. Der er taget udgangspunt
i uddannelsessammensætnignen i befolkningen i 2019.
Kilde: Egne beregninger
Ændringerne i SU-systemet skønnes fuldt indfaset i 2030 at bidrage til en stigning
i arbejdsudbuddet svarende til ca. 9.300 fuldtidspersoner. Det øgede arbejdsudbud
vurderes at afspejle sig i en velstandsvirkning på ca. 6,9 mia. kr. målt ved virknin-
gen på BNP. Indfasningen sker over en årrække og den varige BNP-virkning
skønnes at være ca. 6,8 mia. kr.
Der er til opgørelserne taget udgangspunkt i de beregningstekniske antagelser fra
UFU alm. del spm. 132 (2019-2020), herunder antagelserne om, at de studerende
på videregående uddannelser vil øge hhv. deres arbejdsudbud under studiet og
studiefremdrift. Hertil er det lagt til grund, at en del af stigningen i arbejdsudbud-
det forventes at sætte sig i forsinkelser, som vil have en modsatrettet effekt på ar-
bejdsudbud og provenu. Det er de samme forudsætninger, der er anvendt i for-
bindelse med besvarelse af videreførelse af afdæmpet regulering på videregående
uddannelser i FIU alm. del spm. 250 (2020-2021).
Uddannelsesfradrag
Det eksisterende jobfradrag udgør på 4,5 pct. af den del af arbejdsindkomsten før
AM-bidrag og inkl. pension, der overstiger 202.700 kr., dog maks. 2.700 kr. (2022-
niveau). Det maksimale fradrag opnås således ved en arbejdsindkomst før AM-bi-
drag og inkl. pension på 262.700 kr. Fradraget indgår i opgørelsen af grundlaget
for kommune- og kirkeskat, dvs. som et fradrag i den skattepligtige indkomst.
Et uddannelsesfradrag på 12.000 kr. vil have en skatteværdi på 3.000 kr. for en
borger i en gennemsnitskommune, der ikke betaler kirkeskat. Udformes fradraget
så det udgør 20 pct. af den del af arbejdsindkomsten før AM-bidrag og inkl. pen-
sion, der overstiger 202.700 kr., dog maks. 12.000 kr., vil det fulde fradrag blive
optjent over det samme indkomstinterval som det eksisterende jobfradrag.
Uddannelsesfradraget er i denne besvarelse udformet sådan, at alle der afslutter en
kort videregående uddannelse får uddannelsesfradraget i de to efterfølgende skat-
teår. Fradraget kan således ikke gemmes til senere år i tilfælde af manglende ar-
bejdsindtægt. Personer, der afslutter en mellemlang videregående uddannelse, kan
få fradraget i 4 år, mens bacheloruddannelse giver 3 års uddannelsesfradrag og af-
slutning af uddannelse på kandidatniveau giver yderligere 2 år, dvs. i alt 5 år ved
afslutning af en kandidatuddannelse.
FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 12: MFU spm. om ministeren vil beregne effekterne på de offentlige finanser (umiddelbart provenu, provenu efter tilbageløb, provenu efter tilbageløb og adfærd og varig virkning), arbejdsudbud og BNP, til finansministeren
2482666_0004.png
Side 4 af 4
Det ekstra uddannelsesfradrag skønnes isoleret set at indebære et umiddelbart
provenutab på ca. 460 mio. kr., svarende til et samlet provenutab på 340 mio. kr.
opgjort efter tilbageløb og adfærd. Virkningerne af uddannelsesfradrag er omtrent
konstante over alle år og udtrykker også den varige virkning af det isolerede tiltag,
jf. tabel 3.
Tabel 3
Virkning på den offentlige saldo, arbejdsudbud og BNP af uddannelsesfradrag med skatteværdi på
3.000 kr., 2022-2030, 2022-niveau
2022
Umiddelbar virkning (mio. kr.)
Umiddelbar virkning efter tilbageløb (mio. kr.)
Virkning på strukturel saldo (mio. kr.)
-460
-350
-340
2023
-460
-350
-340
2024 2025-2030
-460
-350
-340
-460
-350
-340
Varigt
-460
-350
-340
Virkning på strukturelt arbejdsudbud (personer)
Virkning på strukturelt BNP (mio.kr.)
60
30
60
30
60
30
60
30
60
30
Anm.: Virkningerne er afrudnet til hhv. nærmeste 10 mio. kr. og nærmeste 10 personer. Der er taget udgangspunt i
uddannelsessammensætnignen i befolkningen i 2018.
Kilde: Egne beregninger
Uddannelsesfradraget skønnes til bidrage til en stigning i arbejdsudbuddet sva-
rende til 60 fuldtidspersoner. Det øgede arbejdsudbud vurderes at afspejle sig i en
velstandsvirkning på 30 mio. kr. målt ved virkningen på BNP.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister