FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 115: MFU spm. om effekterne af indføre et nyt fradrag på 84.000 kroner årligt ved en forhøjelse af det eksisterende personfradrag for personer i beskæftigelse, til finansministeren

Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

28. februar 2022

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 115 (Alm. del) af 31.

januar 2022 stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA)

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for effekterne af indføre et nyt fradrag på 84.000 kroner

årligt ved en forhøjelse af det eksisterende personfradrag for personer i

beskæftigelse, og et fradrag på 84.000 kroner for arbejdsmarkedsbidraget for

personer i beskæftigelse, jf. svaret på FIU alm del-spørgsmål 25 (2018-19,

1.samling)? Der bedes opgjort effekter i 2030 og 2035 på de offentlige finanser

(umiddelbart provenu, provenu efter tilbageløb og provenu efter tilbageløb og

adfærd) samt på arbejdsudbud og BNP.

Svar

Forhøjelsen af personfradraget for personer i beskæftigelse er fortolket således, at

forhøjelsen er på

op til

84.000 kr. Personer med en arbejdsindkomstindkomst

un-

der 37.400 kr.

årligt får ikke den fulde forhøjelse, men alene en forhøjelse sva-

rende til deres samlede arbejdsindkomst for det pågældende indkomstår. Uden

denne betingelse ville blot én krone i lønindkomst give anledning til en betydelig

lempelse i beskatningen af andre indkomster, hvilket ikke vurderes at være i tråd

med intensionen med de betragtede ændringer.

Forhøjelsen af personfradraget vurderes at være forbundet med et umiddelbart

provenutab på i størrelsesorden 42 mia. kr., svarende til en samlet offentlig saldo-

svækkelse på 32,8 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd,

jf. tabel 1 nedenfor.

Det kan bemærkes, at den afledte adfærdsvirkning af forhøjelsen af personfradra-

get indebærer en udgift for det offentlige trods en positiv arbejdsudbudsvirkning.

Det skal ses i lyset af, at arbejdsudbudsvirkningen afspejler modsatrettede virknin-

ger,

jf. nedenfor,

hvor personer med høje lønindkomster reducerer deres arbejdsud-

bud, mens personer med lavere lønindkomster øger deres arbejdsudbud.

Arbejdsindkomsten er her defineret ved grundlaget for beskæftigelsesfradraget, hvilket grundlæggende vil

sige AM-bidragspligtig løn og overskud af virksomhed samt siden 2018 endvidere indbetalinger til pension.

Personfradraget udgør efter gældende regler 46.600 kr., hvorfor forhøjelsen maksimalt udgør 84.000-46.600

= 37.400 kr. Det er lagt til grund, at forhøjelsen til 84.000 kr. også gælder for personer under 18 år, og da det

gældende personfradrag for disse udgør 37.300 kr., er den maksimale forhøjelse her 84.000-37.300=46.700 kr.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 115: MFU spm. om effekterne af indføre et nyt fradrag på 84.000 kroner årligt ved en forhøjelse af det eksisterende personfradrag for personer i beskæftigelse, til finansministeren

Side 2 af 3

Indførelse af et bundfradrag på 84.000 kr. i grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget

indebærer en umiddelbar reduktion i provenuet fra AM-bidrag på i størrelsesor-

den 20 mia. kr. Da grundlaget for de øvrige indkomstskatter er indkomsten efter

AM-bidrag, indebærer det lavere AM-bidrag et øget provenu fra de øvrige ind-

komstskatter. Således vurderes provenuet fra de øvrige indkomstskatter øget med

ca. 7,7 mia. kr., hvorved det samlede umiddelbare provenutab ved indførelse af et

bundfradrag i grundlaget for AM-bidraget kan opgøres til 12,3 mia. kr., svarende

til 9,5 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd. Også for så vidt angår indførelse af et

bundfradrag i grundlaget for AM-bidraget afspejler den afledte arbejdsudbudsvirk-

ning modsatrettede virkninger, hvor nogen øger deres arbejdsudbud, mens andre

reducere deres arbejdsudbud. Den afledte virkning på de offentlige finanser af

øget arbejdsudbud, som følge at indførelse af et bundfradrag i grundlaget for AM-

bidraget, vurderes at være omtrent nul.

Tabel 1

Økonomiske konsekvenser af en forhøjelse af personfradraget for beskæftigede og indførelse af et

bundfradrag i grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget, 2030 og 2035 i 2022-niveau

2030

Fradrag i

grundlag for

AM-bidraget

Mia. kr.

Umiddelbar saldovirkning

Saldovirkning efter tilbageløb

og adfærd

-42,1

-32,4

-32,8

-12,3

-9,5

-54,4

-41,9

-42,2

-42,1

-32,4

-32,8

2035

Forhøjelse

Fradrag i

af person- grundlag for

fradrag

AM-bidraget

Mia. kr.

-12,3

-9,5

-54,4

-41,9

-42,2

Forhøjelse

af person-

fradrag

Samlet

Fuldtidspersoner

Arbejdsudbud

2.730

620

Mia. kr.

Velstandsvirkning, BNP

0,42

-0,29

Pct.-point

Fordelingsvirkning, Gini

-0,23

-0,09

-0,31

0,12

3.350

Fuldtidspersoner

2.730

620

Mia. kr.

0,42

-0,29

Pct.-point

-0,23

-0,09

-0,31

0,12

3.350

Anm.: Opgjort ved virkningen i 2025, som ventes at afspejle den varige virkning og dermed også virkningen i 2030

og 2035.

Kilde: Beregninger på basis af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen.

Samlet set vurderes forhøjelsen af personfradraget og indførelsen af bundfradra-

get i grundlaget på AM-bidraget at være forbundet med en saldosvækkelse på i

størrelsesorden 42¼ mia. kr. årligt efter tilbageløb og adfærd.

Forhøjelsen af personfradraget til 84.000 kr. for personer i beskæftigelse har to

store modsatrettede effekter på arbejdsudbuddet. Nettokompensationsgraden re-

duceres, hvilket isoleret set skønnes at indebære en stigning i arbejdsudbud og be-

skæftigelse på ca. 7.000 fuldtidspersoner via deltagelseseffekten. Omvendt skøn-

nes timearbejdsudbuddet at falde svarende til ca. 4.300 fuldtidspersoner primært

som følge af indkomsteffekten for de personer, der allerede er i beskæftigelse (og

Side 3 af 3

hvis samlede indkomst efter skat stiger, uden at deres marginalskat ændres). Det

indebærer samlet set, at arbejdsudbuddet og beskæftigelsen øges med godt 2.700

fuldtidspersoner.

Indførelsen af et bundfradrag på 84.000 kr. i grundlaget for AM-bidraget har også

modsatrettede virkninger på arbejdsudbud og beskæftigelse. Nettokompensations-

graden reduceres, hvilket isoleret set skønnes at indebære en stigning i arbejdsud-

bud og beskæftigelse på ca. 1.900 fuldtidspersoner via deltagelseseffekten. Om-

vendt skønnes timearbejdsudbuddet for de, der allerede er i beskæftigelse, at falde

svarende til ca. 1.300 fuldtidspersoner. Det afspejler nettoeffekten af en række til

dels modsatrettede virkninger, herunder at en række personer (med indkomst un-

der bundfradraget) helt undgår betaling af arbejdsmarkedsbidrag og dermed får re-

duceret marginalskatten, at der er en indkomsteffekt fra reduktionen af den sam-

lede skattebetaling, samt at den personlige indkomst (fratrukket AM-bidrag) stiger,

hvilket indebærer, at flere personer kommer over topskattegrænsen og dermed får

en øget marginalskat.

Arbejdsudbuddet skønnes således samlet set øget svarende til 3.350 fuldtidsperso-

ner. Det øgede arbejdsudbud skønnes at afspejle sig i en afledt velstandsstigning

på 0,12 mia. kr. målt ved virkningen på BNP.

På trods af, at lempelsen i indkomstbeskatningen er målrettet de beskæftigede,

som gennemsnitlig set er placeret højere i indkomstfordelingen end ikke-beskæfti-

gede, og på den baggrund isoleret set trækker i retning af øgede indkomstforskelle,

vurderes lempelsen at bidrage til en reduktion i indkomstforskellene. Det skal ses i

sammenhæng med, at indkomstforskellene inden for gruppen af beskæftigede re-

duceres, idet lempelsen er relativt større for dem med de lavere lønindkomsten

end for dem med høje lønindkomster. Målt ved Gini-koefficienten kan virkningen

på indkomstforskellene opgøres til -0,31 pct.-point.

Det skal understreges, at der er tale om en markant ændring i personbeskatningen

og skattesystemet som sådan. Det indebærer, at erfaringsgrundlaget, som bereg-

ningsforudsætningerne er baseret på, har mindre relevans end ved marginale æn-

dringer, og at usikkerheden ved skønnene derfor er markant. Der er således tale

om en mekanisk beregningsteknisk øvelse.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister