Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt
2532884_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
23. februar 2022
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 114 (Alm. del) af 31.
januar 2022 stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for effekterne af at afskaffe loftet over beskæftigelsesfra-
draget? Der bedes opgjort effekter i 2025, 2030 og 2035 på de offentlige finanser
(umiddelbart provenu, provenu efter tilbageløb og provenu efter tilbageløb og ad-
færd) samt på arbejdsudbud og BNP, med udgangspunkt i gældende regler, inkl.
ændringerne i ”En ny reformpakke for dansk økonomi”, januar 2022.
Svar
Inkl.
de ændringer, der følger af
En ny reformpakke for dansk økonomi
fra januar 2022, vil
beskæftigelsesfradraget i 2025 udgøre 10,65 pct. af et grundlag bestående af arbejds-
indkomst og pensionsindbetalinger, dog maks. 46.500 kr. Heri indgår forhøjelsen af
det maksimale beskæftigelsesfradrag med 4.900 kr. som følge af
En ny reformpakke for
dansk økonomi.
En afskaffelse af loftet over beskæftigelsesfradraget vurderes at medføre et umiddel-
bart provenutab på omkring 9,1 mia. kr. i 2025, 2030 og 2035,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Økonomiske konsekvenser af en afskaffelse af loftet over beskæftigelsesfradraget, 2025-2035 i
2022-niveau
Mia kr. 2022-niveau.
Umiddelbart provenu
Efter tilbageløb
Efter tilbageløb og adfærd
2025
-9,1
-7,0
-5,1
2030
-9,1
-7,0
-5,1
2035
-9,1
-7,0
-5,1
Arbejdsudbud (fuldtidspersoner)
6.400
6.400
6.400
BNP
7,1
7,1
7,1
Anm.: Antallet af fuldtidspersoner er afrundet til nærmeste 100 personer. Det er beregningsteknisk lagt til grund, at
det alene er ændringerne af beskæftigelsesfradraget i
En ny reformpakke for dansk økonomi
fra januar 2022, som
har betydning for de opgjorte virkninger af en afskaffelse af loftet over beskæftigelsesfradraget.
Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen.
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 114: MFU spm. om effekterne af at afskaffe loftet over beskæftigelsesfradraget, til finansministeren
2532884_0002.png
Side 2 af 3
Det umiddelbare provenutab modvares af en tilsvarende umiddelbar forøgelse i hus-
holdningernes disponible indkomster og på den baggrund skønnes en afskaffelse af
loftet over beskæftigelsesfradraget at være forbundet med et positivt tilbageløb på 2,1
mia. kr. i 2025, 2030 og 2035 i form af øgede indtægter fra moms og afgifter.
Beskæftigelsesfradraget bidrager til en reduktion i marginalskatten (øget indkomst
giver større fradrag og dermed lavere skat) for indkomster indtil det maksimale
beskæftigelsesfradrag opnås. For en person med det maksimale fradrag vil en øget
indkomst ikke give anledning til større fradrag.
En ophævelse af loftet over beskæftigelsesfradraget vil dermed bidrage til lavere mar-
ginalskat for personer med indkomster over grænsen for optjening af det maksimale
fradrag, dvs. for personer med et grundlag for beskæftigelsesfradraget på ca. 437.000
kr. og derover.
Dermed vil en afskaffelse af loftet over beskæftigelsesfradraget bidrage til øget
arbejdsudbud og et dynamisk afledt provenu. Tiltaget skønnes at øge arbejdsudbud-
det svarende til omtrent 6.400 fuldtidspersoner i 2025, 2030 og 2035.
Det dynamiske provenu fra tiltaget skønnes at være knap 1,9 mia. kr. i 2025. Samlet
set vurderes en afskaffelse af loftet over beskæftigelsesfradraget at svække den offent-
lige saldo med godt 5,1 mia. kr. i 2025, 2030 og 2035.
En afskaffelse af loftet over beskæftigelsesfradraget vurderes at øge BNP med
omtrent 7,1 mia. kr. i 2025, 2030 og 2035 som følge af øget arbejdsudbud.
Det skal bemærkes, at en afskaffelse af loftet over beskæftigelsesfradraget alene inde-
bære en lempelse i skattebetalingen for personer med en arbejdsindkomst over
437.000 kr., mens personer med lavere eller ingen erhvervsindkomst er stillet uæn-
dret. Lempelsens virkning på befolkningens disponible indkomster er således koncen-
treret omkring de høje indkomstdeciler. Således indebærer afskaffelsen af loftet over
beskæftigelsesfradraget en gennemsnitlig stigning i den disponible indkomst på 11.700
kr. årligt for de 10 pct. af befolkningen med de højeste disponible indkomster, mens
den gennemsnitlige årlige stigningen for de 20 pct. med de laveste disponible indkom-
ster er lavere end 50 kr.,
jf. tabel 2.
Tabel 2
Ændring i disponibel indkomst ved afskaffelse af loftet over beskæftigelssfradraget fordelt på
indkomst deciler i 2022-niveau
Indkomstdecil
5.
6.
500
0,3
1.000
0,4
1.
Kroner pr. person
Pct. af disponibel indkomst
0
0,1
2.
0
0,0
3.
100
0,1
4.
300
0,1
7.
1.800
0,6
8.
2.800
0,9
9.
10.
4.400 11.700
1,2
1,9
Anm.: Ændringerne målt i kroner af afrundet til nærmeste 100 kr. Indkomstdecilerne er opgjort på baggrund af
personernes familieækvivaleret disponibel indkomst.
Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen.
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 114: MFU spm. om effekterne af at afskaffe loftet over beskæftigelsesfradraget, til finansministeren
Side 3 af 3
Afskaffelsen af loftet over beskæftigelsesfradraget vurderes at bidrage til en stigning i
indkomstforskellene på 0,35 pct.-point målt ved Gini-koefficienten. Til sammenlig-
ning er det samlede niveau for forskellene i befolkningens disponible indkomster se-
nest opgjort til 28,5 pct. målt ved Gini-koefficienten i 2019,
jf. Ulighedsredegørelsen 2021,
december 2021.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister