Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt
2532772_0001.png
Finansudvalget 2021-22
L 1 - endeligt svar på spørgsmål 44
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
21. december 2021
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 44 (L 1) af 8. december
2021 stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren opdatere besvarelsen af FIU alm. del
–
spørgsmål 312 (2020-21)
med ny gennemført og aftalt politik (inkl. finanslovsaftalen for 2022)? Opgørelsen
skal både indeholde virkninger i 2025 og 2030.
Svar
Nedenfor er der foretaget en opdatering af BNP-virkningerne af politiske tiltag
gennemført efter regeringsskiftet i 2019,
jf. Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 66
(Alm. del) af 20. november 2020 og Svar på Finansudvalget spørgsmål nr. 312 (Alm. del) af
19. maj 2021.
De skønnede BNP-virkninger er vist i 2025 og 2030.
Politiske tiltag kan påvirke strukturelt BNP
–
såvel positiv som negativt
–
via æn-
dret arbejdsudbud (strukturel beskæftigelse) og ændret produktivitet. Ændringer i
arbejdsudbuddet opgøres i fuldtidspersoner (afrundet til nærmeste 50 personer)
og ændringer i produktivitet opgøres i mia. kr. Samlet set vurderes politiske tiltag
gennemført siden folketingsvalget i 2019 at reducere strukturelt BNP med ca. 0,5
pct. i 2025 og ca. 0,6 pct. i 2030. Et lavere arbejdsudbud reducerer strukturelt
BNP med ca. 0,5 pct. i 2025 og 2030, mens lavere produktivitet reducerer struktu-
relt BNP med ca. 0,1 pct. i 2030.
De samlede virkninger på strukturelt BNP i 2025 er af nogenlunde samme størrel-
sesorden som i tidligere svar. Det skyldes, at der siden sidste svar kun er gennem-
ført få tiltag, der hver især har relativt beskedne virkninger på strukturelt BNP.
Det drejer sig om afskaffelse af håndværkerfradraget i BoligJob-ordningen,
Aftale
om grøn omstilling af landbrug
og bekendtgørelse om engangsplast mv. Derudover er
den offentlige investeringsramme løftet blandet som følge af
Aftale om infrastruktur-
plan 2035,
hvilket løfter produktiviteten ift. vurderingen i det tidligere svar.
I
tabel 1
er vist de enkelte tiltag, der er gennemført siden folketingsvalget i 2019 og
som ved ændringer i arbejdsudbuddet påvirker strukturelt BNP.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om effekten af regeringens politik på bnp, gini koefficienten og arbejdsudbud i 2025 og 2030, til finansministeren
2532772_0002.png
Side 2 af 5
Tabel 1
Gennemførte initiativer med virkning på strukturel beskæftigelse siden folketingsvalget 2019
Fuldtidspersoner
FFL20, heraf
Midlertidigt børnetilskud
1)
Fastholdelse af loft i aktiesparekonto
Forhøjelse af tobaksafgifterne
Aftaler om FL20 (marginal effekt ift. FFL20), heraf
Annullering af loft over dobbeltuddannelse
Afskaffelse af opholdskrav for ret til dagpenge
Forhøjelse af tobaksafgifter i 2020 og 2022
2)
Afgift på væsker til e-cigaretter
Forhøjelse af loft i aktiesparekonto
Stramning af beskatning af leasede firmabiler
Tredobling af afgifterne på bæreposer og engangsservice
Forhøjelse af afgifter på væddemål og onlinekasino
Indeksering af afgifter fra marts 2020
Genindførsel af registreringsafgift på fly
Andre tiltag, heraf
Dagpenge til selvstændige
Sorgorlov
Forhøjelse af energiafgiften for brændsler til rumvarme
Nedsættelse af elvarmeafgiften
Modernisering af momsreglerne
Opkvalificeringsaftaler
3)
Aftale om en ny ret til tidlig pension
4)
FL21 (herunder delaftaler)
Aflysning af den forudsatte indeksering af visse punktafgifter (FFL21)
Aftale om grøn omstilling af vejtransporten
FL22, heraf
Afskaffelse af håndværkerfradrag i BoligJob-ordningen
I alt
Isolerede BNP-virkning, mia. kr. (2021-niveau)
Isolerede BNP-virkning, pct. af struktuelt BNP
2025
400
0
-50
500
-1.300
-1.200
-350
400
0
50
0
0
-100
-50
0
-300
-200
-100
-50
50
50
0
-9.800
600
50
550
-150
-150
-10.600
-11¾
-0,5
2030
400
0
-50
500
-1.300
-1.200
-350
400
0
50
0
0
-100
-50
0
-100
0
-100
-50
50
50
0
-9.350
100
50
50
-150
-150
-10.400
-11�½
-0,5
Anm.: Virkningen af enkelte tiltag er afrundet til nærmeste hele antal 50 personer. Totalen er afrundet til nærmeste
hele antal 100 personer. Der er undtagelsesvist medtaget delelementer, som har virkning på under 100 personer. For
en række initiativer vurderes en yderst begrænset eller fraværende virkning på arbejdsudbuddet. Disse initiativer er
angivet med 0 for at synliggøre, at der er taget stilling til initiativets virkning. 1) Virkning skal ses i sammenhæng
med at tiltaget er midlertidigt. 2) Inkl. forhøjelse af afgift på cigarillos mv. 3) Varig virkning er -100
fuldstidspersoner. 4) Omfatter også seniorpension.
Kilde: Finansministeriet.
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om effekten af regeringens politik på bnp, gini koefficienten og arbejdsudbud i 2025 og 2030, til finansministeren
2532772_0003.png
Side 3 af 5
Effekterne på arbejdsudbuddet af de enkelte tiltag er opgjort i 2025 og 2030 på
linje med tidligere opgørelser. Det skal bemærkes, at der er usikkerhed knyttet til
vurderingerne.
Det er navnlig den nye ret til tidlig pension, inkl. den udvidede adgang til senior-
pension, der skønnes at reducere arbejdsudbuddet svarende til ca. 9.800 fuldtids-
personer i 2025 og ca. 9.350 fuldtidspersoner i 2030. Indførelsen af den nye ret til
tidligere pension skal imidlertid ses i lyset af den generelle forhøjelse af tilbage-
trækningsalderen, der er indført med
Velfærdsaftalen,
2006 og
Aftale om senere tilbage-
trækning,
2011.
Virkningerne fra gennemførte tiltag indarbejdes løbende i vurderingerne i de øko-
nomiske redegørelser og i de opdaterede mellemfristede fremskrivninger. I
Økono-
misk Redegørelse,
december 2021 vurderes den strukturelle beskæftigelse at stige
med ca. 78.000 personer i perioden 2020-2023. Ståstedet for dansk økonomi er så-
ledes stærkt og sundt.
Forslagene i regeringens udspil
Danmark kan mere I
skønnes desuden samlet set at
ville kunne øge den strukturelle beskæftigelse med ca. 10.400 personer i 2025 og
ca. 10.500 personer i 2030.
I forhold til initiativerne bemærkes det, at der på linje med sædvanlig praksis ind-
regnes virkningen af tiltag, hvor der er tilstrækkeligt empirisk grundlag mv. for at
vurdere effekten. Eventuelle positive arbejdsudbudseffekter, som ligger ud over
det, der kan indregnes på forhånd, vil isoleret set styrke de offentlige finanser. Så-
danne effekter vil blive afspejlet i de løbende vurderinger i
Økonomisk Redegørelse
og
i opdaterede mellemfristede fremskrivninger i takt med, at de positive effekter på
beskæftigelsen og de offentlige finanser kan konstateres. Tilsvarende vil gøre sig
gældende for mulige negative effekter, som det ikke på forhånd er muligt at
skønne over med tilstrækkelig sikkerhed.
I
tabel 2
er vist de tiltag, der påvirker strukturelt BNP via ændret produktivitet. Det
er navnlig finanselementerne fra ret til tidlig pension, der reducerer produktivite-
ten. Produktiviteten påvirkes navnlig positivt af løftet af rammen for offentlige in-
vesteringer, der via et højere offentligt kapitalapparat øger produktiviteten.
Tabel 1
Gennemførte initiativer med virkning for produktiviteten siden folketingsvalget 2019
Mia. kr. (2021-niveau)
Finansloven 2020 (afgifter)
1)
Løft af rammen for investeringer
Aftale om en ny ret til tidlig pension
2)
Klimaaftale for energi og industri
3)
Klimaplan for grøn affaldssektor og cirkulær økonomi
4)
2025
-0,1
2,5
-3,4
0,6
0,5
2030
-0,1
2,5
-3,4
0,6
0,5
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om effekten af regeringens politik på bnp, gini koefficienten og arbejdsudbud i 2025 og 2030, til finansministeren
2532772_0004.png
Side 4 af 5
Tabel 1
Gennemførte initiativer med virkning for produktiviteten siden folketingsvalget 2019
Mia. kr. (2021-niveau)
Aftale om grøn omstilling af vejtransporten
5)
Finansloven 2021 (afgifter)
6)
Aftale om grøn skattereform
7)
Aftale om Nordsøens fremtid
8)
Bæredygtighedskriterier for biomasse fra skovbrug og landbrug
9)
Aftale om grøn omstilling af landbrug
10)
Engangsplastbekendtgørelse
I alt
I alt, i pct. af strukturelt BNP
2025
-0,5
0,0
0,0
0,0
-0,1
-0,5
-0,2
-1,0
0,0
2030
-0,5
0,0
0,0
-1¾
-0,1
-0,5
-0,2
-2,8
-0,1
Anm.: Totaler kan afvige fra summen af enkeltelementer som følge af afrunding. Der kan være initiativer med
væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser i perioden juli 2021
–
december 2021, som dermed kan påvirke
strukturelt BNP gennem produktivitet, men som ikke fremgår af tabellen. Det skyldes, at der endnu ikke er en
endelig opgørelse over alle initiativer i perioden. Eventuelle initiativer vil indgå i senere opgørelser. De
erhvervsøkonomiske konsekvenser af aftalerne, der endnu ikke er implementeret, kan justeres frem til endelig
implementering. Eventuelle justeringer vil indgå i senere opgørelser.
1) BNP-effekten omfatter en tredobling af afgiften på bæreposer og engangsservice, forhøjelse af tobaksafgift,
forhøjelse af afgift på væddemål og onlinekasino samt indeksering af en række afgifter (fx tinglysningsafgiften).
2) BNP-effekten omfatter et loft over fradraget i selsskabsskatten for høje lønninger og et samfundsbidrag fra den
finansielle sektor. Disse tal indgik i BNP-virkningerne fra ændret arbejdsudbud i
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr.
66 (Alm. del) af 24. november 2020.
3) BNP-effekten omfatter et positivt bidrag fra modernisering af produktions- og forbrugerbindinger samt en
nedsættelse af elvarmeafgiften samt et negativt bidrag fra en forhøjelse af rumvarmeafgiften.
4) BNP-effekten omfatter en udbudsbaseret løsning i affaldsforbrændingssektoren.
5) Den negative effekt stammer fra den kilometerbaserede afgift på lastbiler. Det bemærkes, at det ikke er muligt at
skønne over de varige produktivitetseffekter af CO
2
-fortrængningskravet for VE-brændstoffer samt ændringerne i
bilafgifterne. Det skal blandt andet ses i lyset af, at skønnet er meget afhængig af bilparkens sammensætning over tid
i fravær af tiltagene. Det vurderes, at der er mærkbare negative produktivitetseffekter forbundet med initiativerne
som følge af højere brændstofpriser og bilafgifter, så længe der er fossile biler.
6) BNP-effekten omfatter en negativ effekt fra forhøjelsen af vandafgiften samt en positiv effekt fra en aflysning af
den forudsatte indeksering af punktafgifter.
7) Den neutrale effekt dækker over en negativ produktivitetseffekt fra forhøjelsen af energiafgifter, som opvejes af
en positiv produktiviteteffekt fra forhøjelsen af småaktivgrænsen. Regeringen og aftalepartierne bag
Aftale om grøn
skattereform
har aftalt, at der efter 2025 vil være et provenu fra afgiftsstigningerne i den grønne skattereform, der
tilbageføres til virksomhederne og i videst muligt omfang målrettes de hårdest belastede brancher. Dette provenu
forventes først at blive udmønte i den næste fase af den grønne skatteform, men udmøntningen kan potentielt
modvirke den negative effekt.
8) BNP-effekten dækker en aflysning af 8. udbudsrunde (tilladelse til efterforskning og indvinding i et område i et
Nordsøen) samt en slutdato for olie- og gasindvinding i Nordsøen i 2050. Det bemærkes, at effekten ikke er varig,
da tilladelserne, der påvirkes ved et stop for udvinding i 2050 ikke løber uendeligt.
9) Kravene stammer fra
Bekendtgørelse om bæredygtighed og reduktion af drivhusgasemmissioner for biomassebrændsler og flydende
biobrændsler til energiformål mv.
10) BNP-effekten omfatter øget andel af fedt i foder til konventionelle malkekvæg, hyppig udslusning af gylle samt
grønne krav i EU-forordningsgrundlag.
Kilde: Finansministeriet.
I forhold til virkningen på BNP bemærkes det, at
Aftale om Nordsøens fremtid
(2020)
ikke påvirker strukturelt BNP i 2025, men skønnes at reducere strukturelt BNP
med knap 0,1 pct. af BNP i 2030. BNP-effekten dækker over en aflysning af 8.
udbudsrunde (tilladelse til efterforskning og indvinding i et område i Nordsøen)
samt en slutdato for olie- og gasindvinding i Nordsøen i 2050. Det bemærkes, at
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om effekten af regeringens politik på bnp, gini koefficienten og arbejdsudbud i 2025 og 2030, til finansministeren
Side 5 af 5
effekten ikke er varig, da tilladelserne, der påvirkes ved et stop for udvinding i
2050 ikke løber uendeligt.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister