Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt
2527529_0001.png
Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del - Bilag 58
Offentligt
20. december 2021
J.nr. 2021-9064
Til Folketinget
Finansudvalget
Til udvalgets orientering er vedlagt et notat om, at Skattestyrelsen i nogle situationer har
opkrævet renter efter en forkert anvendelse af reglerne i opkrævningsloven.
Problemstillingen er fundet i forlængelse af en gennemgang af efterangivelsesområdet i for-
bindelse med afdækningen af mulighederne for, at Skattekontoen kan sende krav til inddri-
velse i inddrivelsessystemet, PSRM. Konkret er der tale om situationer, hvor virksomheder
angiver skatte- og afgiftskrav for sent og med urette er blevet pålagt at betale renter tilbage
i tid til udløbet af den ordinære betalingsfrist. Skattestyrelsen har nu afklaret problemstillin-
gen med Kammeradvokaten og vurderer, at virksomheder i sådanne tilfælde skal gives en
betalingsfrist på 14 dage regnet fra dagen for den for sene angivelse. Dermed vil der først
kunne beregnes renter fra udløbet af denne 14-dages betalingsfrist. Den forkerte praksis
har i hvert fald fundet sted siden 2013.
Skattestyrelsen skønner med stor usikkerhed, at der årligt er mellem 75.000 og 90.000 sa-
ger, hvor virksomheder angiver for sent og dermed med urette er blevet pålagt renter i en
for lang periode
typisk for mindre end 10 dage. vurderer Skattestyrelsen, at der årligt er
opkrævet mellem 40 og 75 mio. kr. for meget i rente. Sagerne vedrører en potentiel genop-
tagelsesperiode på 4�½ år. I de enkelte sager er der typisk tale om relativt beskedne rentebe-
løb. I 90 pct. af sagerne under 1.000 kr. og i 70 pct under 100 kr.
Skattestyrelsen vil udsende et styresignal, hvor virksomheder, der har krav på tilbagebeta-
ling af renter, oplyses om muligheden for at anmode om tilbagebetaling. Der vil ligeledes
blive vejledt og kommunikeret nærmere herom på skat.dk.
Jeg finder det i sagens natur utilfredsstillende, at det er nødvendigt at orientere udvalget om
endnu en renteproblemstilling. Jeg forventer at fremsætte et lovforslag til februar om en
ændring af starttidspunktet for renteberegningen i tilfælde med for sene angivelser. Lov-
forslaget sikrer, at der i alle tilfælde med enten for sene eller urigtige angivelser skal bereg-
nes renter fra udløbet af den betalingsfrist, der skal anvendes ved en rettidig angivelse.
Dermed vil Skattestyrelsens praksis være i overensstemmelse med lovgivningen. Med
denne løsning vil de berørte virksomheder kunne få genoptaget deres sager, og der vil
fremover ikke være tvivl om starttidspunktet for renteberegningen i sådanne sager.
Som jeg tidligere har informeret Skatteudvalget om i statusnotat for opkrævningsområdet i
februar 2021, har Skattestyrelsen igangsat en generel gennemgang af renteberegningerne i
Skatteforvaltningens opkrævningssystemer. Gennemgangen skal sikre, at der foreligger en
vurdering af korrektheden i Skattestyrelsens renteberegninger og -opkrævninger. Resulta-
terne heraf vil foreligge i første halvår af 2022.
Morten Bødskov
/ Annemette Ottosen