Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt
2526336_0001.png
9. februar 2022
J.nr. 2022-684
Til Folketinget
Finansudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 102 af 14. januar 2022 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Troels Lund Povlsen (V).
Jeppe Bruus
/ Annemette Ottosen
FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 102: Spm. om, hvornår henholdsvis ministeren, departementet og Skattestyrelsen blev bekendt med den forkerte anvendelse af reglerne i opkrævningsloven, til skatteministeren
2526336_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvornår henholdsvis ministeren, departementet og Skattestyrelsen
blev bekendt med den forkerte anvendelse af reglerne i opkrævningsloven, jf. FIU alm.
del bilag 56?
Svar
Skattestyrelsen har oplyst, at der i 2020 opstod spørgsmål om forståelsen og anvendelsen
af reglerne i opkrævningslovens § 5 om efterangivelse og renteberegning. Det skete i for-
bindelse med oprydningen på gældsområdet og undersøgelsen af mulighederne for, at
skattekontoen kan sende skatte- og afgiftskrav til inddrivelse i inddrivelsessystemet
PSRM.
Som følge af reglernes kompleksitet vurderede Skattestyrelsen, at der var brug for en nær-
mere afklaring af de juridiske spørgsmål, der var opstået om reglerne, med bistand fra
Kammeradvokaten. Skattestyrelsen modtog udtalelser fra Kammeradvokaten i september
2020 og juni 2021. I udtalelserne finder Kammeradvokaten, at situationer med for sene
angivelser også omfattes af opkrævningslovens § 5 om en betalingsfrist på 14 dage ved
urigtige angivelser. Konklusionerne på nogle af de opståede spørgsmål blev herefter drøf-
tet mellem Skattestyrelsen og Kammeradvokaten.
Skattestyrelsen orienterede i marts og april 2021 departementet om, at Skattestyrelsen var
ved at afklare, om der var et hjemmelsmæssigt problem med renteberegningen ved for
sene angivelser. Skattestyrelsen fremsendte bl.a. i april et notat om problemstillingen og
den igangværende juridiske afklaring med bistand fra Kammeradvokaten.
På et møde i juni 2021 redegjorde Kammeradvokaten over for departementet og Skatte-
styrelsen for sin vurdering af problemstillingen, der herefter blev vurderet internt i depar-
tementet og drøftet med Skattestyrelsen. Efter et møde i november 2021 med departe-
mentet konkluderede Skattestyrelsen, at også situationer med for sene angivelser, der ind-
gives, inden en foreløbig fastsættelse er foretaget, omfattes af opkrævningslovens § 5, og
at praksis for renteberegning i sådanne sager ikke havde været korrekt.
Sagen blev forelagt skatteministeren i december 2021, hvorefter skatteordførerne blev
orienteret om sagen på et møde den 16. december 2021. Samme dag og igen den 20. de-
cember 2021 blev en enslydende skriftlig orientering fremsendt til både Finansudvalget,
jf. FIU alm. del - bilag 56 og 58, og Skatteudvalget om sagen. Som det fremgår af det no-
tat, som fulgte med orienteringen den 20. december 2021, vil praksis med en forkert ren-
teberegning fortsætte, indtil opkrævningslovens § 5 bliver ændret med det rentelovforslag,
som jeg efter planen vil fremsætte i indeværende folketingssamling. Det skyldes, at en æn-
dring i praksis bl.a. vil kræve systemtilpasning i et eller flere legacy-systemer med lang ud-
viklingstid.
Som det fremgår af ovenstående, er der tale om en ganske kompliceret juridisk problem-
stilling, som det har taget tid at afdække.
Side 2 af 2