Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt
2525335_0001.png
Folketinget
Finansudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
8. februar 2022
Kontor:
Politikontoret
Sagsbeh: Martine Cecilie Lund Fre-
deriksen
Sagsnr.: 2022-0031-0076
Dok.:
2289225
Besvarelse af spørgsmål nr. 101 (Alm. del) fra Folketingets Finansud-
valg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 101 (Alm. del), som Folketin-
gets Finansudvalg har stillet til justitsministeren den 12. januar 2022.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kim Valentin (V).
Nick Hækkerup
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 101: Spm. om en metode, som er bedre egnet til at vurdere effektiviteten af politiets patruljeringer, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 101 (Alm. del) fra Folketingets Finansudvalg:
”Kan
ministeren nævne en metode, som er bedre egnet til at vur-
dere effektiviteten af politiets patruljeringer og opsætning af
overvågning end den anvendte metode i Rigsrevisionens beret-
ning nr. 2/2021?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har i forhold til
Rigsrevisionens vurdering af
politiets arbejde med at udvælge og placere kameraer flere
gange gjort gældende, at Rigsrevisionen ikke i sin vurdering
tager højde for, at aftaleparterne bag finanslovsaftalen for 2018
var enige om ”
… at øge anvendelsen af videoovervågning af frit
tilgængelige områder, hvor der er behov for en særlig
tryghedsskabende indsats”,
og at netop dette indgår som et
meget væsentligt første led i aftalen.
Det er på den baggrund Rigspolitiets vurdering, at
konklusionerne i beretningen derved ikke er retvisende, fordi
Rigsrevisionens vurdering af politiets arbejde med at udvælge
og placere kameraer således udelader en væsentlig del af de
politisk fastsatte mål. I den forbindelse bemærkes det, at det
tryghedsskabende formål har været det centrale for opsætningen
af kameraerne, hvorfor den lokalt forankrede proces omkring
udvælgelsen af lokationer for kameraerne efter Rigspolitiets
vurdering er i overensstemmelse med det politisk fastsatte
opdrag.
I forhold til Rigsrevisionens model for politiets patruljering
indebærer denne, at politiets samlede patruljering skal foregå
ved at fordele patruljebilernes tid proportionalt med
anmeldelsernes fordeling i politikredsen.
I beretningen omtaler Rigsrevisionen ikke politiets projekt
vedrørende analytisk patruljering og heller ikke indsatsen for
optimering af beredskabet gennem politiets driftsstyrings-
projekt. Ligeledes indgår der ikke i beretningen en omtale af de
lokalstrategiske analyser og temaanalyser, som politikredsene
udfører, og som medvirker til, at beredskabets arbejde foregår
analysebaseret. Endeligt afspejler beretningen i meget
begrænset omfang de samlede krav til et velfungerende
beredskab, herunder krav om kort responstid, tryghedsskabende
patruljering og andre opgaver end patruljering.
Side 2/3
FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 101: Spm. om en metode, som er bedre egnet til at vurdere effektiviteten af politiets patruljeringer, til justitsministeren
Det er sammenfattende Rigspolitiets vurdering, at effektiviteten
af politiets opsætning af overvågningskameraer og politiets
patruljering bør vurderes under hensyntagen til samtlige
politisk fastsatte mål samt under hensyntagen til kompleksiteten
i og bredden af politiets samlede opgaveportefølje.”
Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 99 (Alm.
del) fra Folketingets Finansudvalg.
Side 3/3