FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 100: Spm. om, hvilken metode der bør anvendes til at planlægge politiets patruljering, hvis ikke det skal være på baggrund af systematiske vurderinger af kriminalitetsmønstre, til justitsministeren

Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Finansudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

8. februar 2022

Kontor:

Politikontoret

Sagsbeh: Martine Cecilie Lund Fre-

deriksen

Sagsnr.: 2022-0031-0074

Dok.:

2289212

Besvarelse af spørgsmål nr. 99 (Alm. del) fra Folketingets Finansudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 99 (Alm. del), som Folketingets

Finansudvalg har stillet til justitsministeren den 12. januar 2022. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Kim Valentin (V).

Nick Hækkerup

Maria Carlsson

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 100: Spm. om, hvilken metode der bør anvendes til at planlægge politiets patruljering, hvis ikke det skal være på baggrund af systematiske vurderinger af kriminalitetsmønstre, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 99 (Alm. del) fra Folketingets Finansudvalg:

”Kan

ministeren oplyse, hvilken metode politiet benytter til at

udvælge steder at opsætte overvågningskameraer og patruljere,

hvis det ikke stemmer overens med den måde, som Rigsrevisio-

nen har anbefalet det i sin beretning 2/2021?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”For

så vidt angår opsætning af overvågningskameraer kan

Rigspolitiet oplyse, at Folketinget siden 2018 har afsat midler til

opsætning af i alt 450 overvågningskameraer. Kameraerne er

bevilliget på baggrund af to forskellige politiske aftaler.

De 150 kameraer fra finanslovsaftalerne fra henholdsvis 2018

og 2019 er opsat med det formål at øge brugen af videoovervåg-

ning i områder, hvor der er behov for en særlig tryghedsska-

bende indsats, mens de 300 kameraer fra Trygheds- og Sikker-

hedspakken fra 2019 har til formål at forebygge og efterforske

kriminalitet.

Rigspolitiet kan endvidere oplyse, at formålene med opsætning

af kameraerne, der fremgår af politiske aftaler, har dannet bag-

grund for de enkelte politikredses beslutning om placering af

overvågningskameraerne. Politikredsene har, særligt i forhold

til de tryghedsskabende kameraer fra finanslovsaftalerne, foran-

kret beslutningen om placeringen lokalt med inddragelse af

kommunerne, herunder ved drøftelse i kredsrådene.

Rigspolitiet vurderer, at den lokalt forankrede proces i de en-

kelte politikredse er i overensstemmelse med det politisk fast-

satte opdrag.

For så vidt angår politiets patruljering kan Rigspolitiet henvise

til, at politiets disponering af beredskabets patruljer baserer sig

på en helhed af data, herunder det til enhver tid gældende poli-

timæssige situationsbillede i den enkelte politikreds, lokalstra-

tegiske analyser, lokale temaanalyser og det aktuelle efterret-

ningsbillede. For politiet har udrykninger første prioritet, og der-

næst skal politiets ressourcer anvendes balanceret i forhold til

den meget brede opgaveportefølje.

Rigspolitiet kan afslutningsvis henvise til, at der som opfølgning

på flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi

i 2016-2019 generelt er arbejdet med at optimere beredskabets

Side 2/3

ressourceforbrug og styrke den analysebaserede patruljering.

Dette er bl.a. sket ved at gennemføre beredskabsanalyser i poli-

tikredsene, der har bidraget til at vurdere og i fornødent omfang

justere politikredsenes vagtplaner i forhold til behovet for kapa-

citet og i forhold til vurdering af politikredsenes zoneopdelinger

og placering af patruljerne. Der er endvidere sket et kvalitetsløft

i form af udarbejdelse af patruljeoplæg og et nyt koncept for

mere fremadrettet og opgavefokuseret briefing af patruljerne.”

Side 3/3