FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 100: Spm. om, hvilken metode der bør anvendes til at planlægge politiets patruljering, hvis ikke det skal være på baggrund af systematiske vurderinger af kriminalitetsmønstre, til justitsministeren

Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Finansudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

8. februar 2022

Kontor:

Politikontoret

Sagsbeh: Martine Cecilie Lund Fre-

deriksen

Sagsnr.: 2022-0031-0076

Dok.:

2289225

Besvarelse af spørgsmål nr. 101 (Alm. del) fra Folketingets Finansud-

valg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 101 (Alm. del), som Folketin-

gets Finansudvalg har stillet til justitsministeren den 12. januar 2022.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kim Valentin (V).

Nick Hækkerup

Maria Carlsson

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 100: Spm. om, hvilken metode der bør anvendes til at planlægge politiets patruljering, hvis ikke det skal være på baggrund af systematiske vurderinger af kriminalitetsmønstre, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 101 (Alm. del) fra Folketingets Finansudvalg:

”Kan

ministeren nævne en metode, som er bedre egnet til at vur-

dere effektiviteten af politiets patruljeringer og opsætning af

overvågning end den anvendte metode i Rigsrevisionens beret-

ning nr. 2/2021?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet har i forhold til

Rigsrevisionens vurdering af

politiets arbejde med at udvælge og placere kameraer flere

gange gjort gældende, at Rigsrevisionen ikke i sin vurdering

tager højde for, at aftaleparterne bag finanslovsaftalen for 2018

var enige om ”

… at øge anvendelsen af videoovervågning af frit

tilgængelige områder, hvor der er behov for en særlig

tryghedsskabende indsats”,

og at netop dette indgår som et

meget væsentligt første led i aftalen.

Det er på den baggrund Rigspolitiets vurdering, at

konklusionerne i beretningen derved ikke er retvisende, fordi

Rigsrevisionens vurdering af politiets arbejde med at udvælge

og placere kameraer således udelader en væsentlig del af de

politisk fastsatte mål. I den forbindelse bemærkes det, at det

tryghedsskabende formål har været det centrale for opsætningen

af kameraerne, hvorfor den lokalt forankrede proces omkring

udvælgelsen af lokationer for kameraerne efter Rigspolitiets

vurdering er i overensstemmelse med det politisk fastsatte

opdrag.

I forhold til Rigsrevisionens model for politiets patruljering

indebærer denne, at politiets samlede patruljering skal foregå

ved at fordele patruljebilernes tid proportionalt med

anmeldelsernes fordeling i politikredsen.

I beretningen omtaler Rigsrevisionen ikke politiets projekt

vedrørende analytisk patruljering og heller ikke indsatsen for

optimering af beredskabet gennem politiets driftsstyrings-

projekt. Ligeledes indgår der ikke i beretningen en omtale af de

lokalstrategiske analyser og temaanalyser, som politikredsene

udfører, og som medvirker til, at beredskabets arbejde foregår

analysebaseret. Endeligt afspejler beretningen i meget

begrænset omfang de samlede krav til et velfungerende

beredskab, herunder krav om kort responstid, tryghedsskabende

patruljering og andre opgaver end patruljering.

Side 2/3

Det er sammenfattende Rigspolitiets vurdering, at effektiviteten

af politiets opsætning af overvågningskameraer og politiets

patruljering bør vurderes under hensyntagen til samtlige

politisk fastsatte mål samt under hensyntagen til kompleksiteten

i og bredden af politiets samlede opgaveportefølje.”

Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 99 (Alm.

del) fra Folketingets Finansudvalg.

Side 3/3