FÆU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om udviklingen i recidivprocenten for færøske afsonere og varetægtsarrestanter i hhv. Færøerne Arrest og i danske institutioner siden 2011, til justitsministeren

Færøudvalget 2021-22
FÆU Alm.del
Offentligt

herstdv.fangl@ko|wim

Bilag 1 til afrapportering

Færøudvalget 2021-22

FÆU Alm.del - Bilag 5

Offentligt

Notat om vejrforhold i Mjørkadali

Som det fremgår af diagrammerne under, kan vejret i Mjørkadali være udfordrende. Vindmåleren

nærmest Mjørkadali hedder Norðadalsskarð og vindmålingerne og registrering av vejforhold er

herfra. Diagrammet viser antal dage om året, hvor vindstødene er over 25 m/sek. Vindstød på 25

m/sek påvirker en bil, ved at det rykker i den.

Dage med vindstød over 25 m/sek ved Norðadalsskarð

200

180

160

140

120

100

2015

2016

2017

Dage

2018

2019

2020

I gennemsnit har der været 141 dage om året med vindstød over 25 m/sek fra 2015 til 2020.

Vindstødene i denne periode har ligget mellem 25 m/s og 81,8 m/sek. Vindstyrke over 32,6 m/s

bliver betegnet som orkan.

Vindforhold ved Norðadalsskarð

Vindstød

Under 25 m/sek

Over 25 m/sek

25 – 29,9 m/sek

30 – 39,9 m/sek

40 – 49,9 m/sek

50 – 59,9 m/sek

60 – 69,9 m/sek

70 – 79,9 m/sek

80 – 82 m/sek

Dage 1. jan 2015 – 31. dec 2020

932 dage

894 dage

738 dage

121 dage

19 dage

5 dage

6 dage

3 dage

2 dage

FÆU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om udviklingen i recidivprocenten for færøske afsonere og varetægtsarrestanter i hhv. Færøerne Arrest og i danske institutioner siden 2011, til justitsministeren

% 1%

Arresten ligger midt imellem Norðadalsskarð og Hunsarabotn, som begge er områder, der er meget

udsatte for blæst. Vinden alene kan være en udfordring i forbindelse med kørsel til og fra arresten.

Der er mange dage især om vinteren, hvor køreforholdene må betegnes som meget vanskelige og

hvor civilt personale, pårørende mv. frarådes at køre til stedet. Det drejer sig om ca. 20-50 dage i

løbet af en vinter.

Arresten ligger i et bjergområde, hvilket medfører stor risiko for islag om vinteren. Tabellen og

diagrammet viser dage med islag i årene 2015 til 2020. I gennemsnit er der 3 til 4 måneder med

sne/islag om året i denne periode.

År

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Dage med islag

114

Dage med islag ved Norðadalsskarð

2015 – 2020

Kombinationen af islag og vind kan være farlig, da man let mister kontrollen over køretøjet. Der

sker glatføreuheld i dette område hvert år, på trods af begrænset trafik. For arrestens personale er

dette nok sket 5 – 10 gange på trods af, at personalet er kørevandt og kører forsigtigt.

Eksternt personale, så som læge, misbrugsbehandlere, lærere m.v. og pårørende bliver bedt om ikke

at køre de dage, hvor der både er er islag og vind.

Vintermånederne fra og med slutten af oktober til midt i april er den periode, hvor der er størst

risiko for både vind og islag.

I diagrammet under ses dage med islag fordelt på måneder og år fra 2015 til 2020.

Som det ses, kan der være en del variationer fordelt på måneder og år. Det er dog intet år under 8

dage med islag fra december til med februar. Nogen år har der været mellem 25 og 28 dage med

islag i november, januar og februar.

I vinterperioden er der også dage med sne. Udfordringen med sne er både at det fyger, så der ingen

sigtbarhed er, men også at det sner så meget, at sneplove ikke kan følge med.

Fordi arresten ligger så afsides og trafikken i området er meget begrænset, indstilles snerydningen

ofte fra kl. 19 til næste dag. Den manglende snerydning betyder, at det ikke er kørende til og fra

arresten. Dette er en kæmpe udfordring, da det ofte er brug for at køre indsatte til hospitalet eller at

tilkalde politiet af sikkerhedsmæssige årsager. Personalet i arresten har været indesneet i op til 3

døgn.

Bilag 2 til afrapportering

Herstedvester Fængsel

Under Institution Herstedvester

Sjælland

3. maj 2021

Sagsnr.

Direktoratet for Kriminalforsorgen

Centerstaben

Att. Enhedsleder Dorthe Sylow Hermansen

Herstedvester Fængsel fremsender hermed bidrag til besvarelse af mail af 23. april 2021 vedrørende

færøske sædelighedsdømte, hvor der efterspørges en beskrivelse af, hvilke typer af behandlinger,

en sædelighedsdømt skal kunne gennemføre, såfremt der efter endt visitation vurderes at være et

behandlingsbehov.

Formålet med beskrivelsen er efter det oplyste, at de færøske myndigheder får mulighed for at un-

dersøge, om det evt. er noget, som vil kunne varetages af de færøske sundhedsmyndigheder frem-

adrettet.

Besvarelsen er udarbejdet i samarbejde med fagledende overlæge Ulla Almegaard og enhedschef

Maj-Britt Nielsen.

Indledningsvis skal nævnes, at der

alene

i besvarelsen nedenfor er redegjort for indsatsen i relation

til korttidsstraffede sædelighedsdømte med domme op til 5 år. For dømte med længerevarende

domme, herunder tidsubestemte domme, vil udredning og eventuel iværksættelse af behandling,

herunder kønsdriftsdæmpende behandling, være forbundet med et længerevarende og ressource-

tungt udredningsforløb, ligesom iværksættelse af kønsdriftsdæmpende behandling forudsætter psy-

kiatrisk og somatisk udrednings- og opfølgningsforløb.

Visitationsordningen i Herstedvester Fængsel er landsdækkende og varetager udredning og vurde-

ring af evt. behandlingsbehov for sædelighedsdømte med en dom på mere end 3 måneder og op til

ca. 5 år; for de færøsk dømte fra 6 måneders fængsel.

Forløbet i visitationsafdelingen varetages af en til afdelingen fast tilknyttet psykolog og er af ca. 6

ugers varighed. Dette udredningsforløb består typisk af modtagelsessamtale, sexologisk anamnese

og feedback til afsoneren. Ved psykologsamtalerne gennemføres modtagelsessamtalen med henblik

på indhentning af sociale og psykologiske oplysninger. Denne efterfølges oftest af en sexologisk

anamnese, der udarbejdes i behandlergruppen.

Som en del af udredningen og den senere visitation til evt. behandling anvendes et såkaldt risikovur-

deringsinstrument Static-99R altid. Dette mhp. en samlet vurdering af recidivrisiko.

Under visitationen vil man i nogle tilfælde vurdere, at afsoneren skal udredes med f.eks. psykolo-

gisk testning, hvilket der kan være flere årsager til. Der kan også være behov for psykiatrisk vurde-

ring/drøftelse af enkelte indsatte, som varetages af Herstedvester Fængsels psykiatere.

Desuden laves der LS/RNR af socialrådgiverne.

Den endelige visitationen er tværfaglig, idet bl.a. også fængselsbetjentene på afdelingen bidrager

med deres observationer under afsoningen.

Holsbjergvej 20 | 2620 Albertslund | Tlf. 7255 6500

[email protected] | www.kriminalforsorgen.dk

Under forløbet i visitationsafdelingen indgår også et gruppeforløb bestående af ca. 6 sessioner, hvor

der arbejdes med refleksion bl.a. vedrørende udvikling, seksualitet og intimitet samt forandring og

valg. Dette forløb bidrager også til at vurdere motivation og behandlingsegnethed.

Udredningen munder ud i en samlet klinisk vurdering vedrørende behandlingsbehov, recidivrisiko til

ligeartet kriminalitet, behandlingsegnethed og -motivation.

Efter endt udredning peges på relevante behandlingstiltag mhp. at nedbringe den vurderede recidiv-

risiko, ligesom den indsatte overføres til fortsat afsoning i åbent fængsel/halvåben afdeling. Rele-

vante behandlingstiltag er typisk sexologisk behandling som varetages i en af landets sexologiske kli-

nikker i form af et terapeutisk forløb, som afsoneren meddeles tilladelse til at få udgang til at del-

tage i under afsoningen, misbrugsbehandling som varetages i fængslet og evt. med ambulant opfølg-

ning som et vilkår, deltagelse (og vurdering af effekt) i Kriminalforsorgens programvirksomhed

(f.eks. Dialog mod vold) eller medicinsk behandling af psykiatrisk lidelse.

Efter løsladelse kan der være vilkår om tilknytning til KiF og evt. vilkår om fortsat ambulant sexolo-

gisk behandling, ambulant misbrugsbehandling eller f.eks. fortsat vilkår om psykiatrisk opfølgning og

behandling.

Med venlig hilsen

Hanne Høegh Rasmussen

Institutionschef

Side 2 af 2

Bilag 3 til afrapportering

Sexologisk behandling på Færøerne

Psykiatrisk afdeling på Landssygehuset tilbyder sexologisk behandling til personer

som er dømt for en seksualforbrydelse. Der har været tale om domme for misbrug af

børn, børnepornografi og pædofili.

Dette har været en opgave i ca. 20 år, som startede som en forsøgsordning i Danmark

med sexologisk behandling, og hvor Færøerne blev tilknyttet. I den forbindelse blev

der bevilget en halv psykolog.

I dag varetages denne opgave af de to psykiatere og psykologer, som er ansatte i

Psykiatrisk afdeling. De er ikke specialister i sexologisk behandling, men deltager i

efteruddannelsestilbud indenfor dette fagområde. Der har gennem de sidste år været

et tiltagende antal personer i behandling. Da det er tale om tunge sager, er det

nødvendigt at fordele sagerne mellem flere personer.

Behandlingen der tilbydes, er adfærdsregulerende og/eller kønsdriftsregulerende.

Samtalerne vil typisk starte med en samtale om ugen, siden 14. hver dag eller længere

imellem.

Psykiatrisk afdeling vurderer, at de kan påtage sig yderligere sexologisk behandling.

Det vil være nødvendigt med 1-2 psykologer yderligere.

Derudover vil det være nødvendigt med efteruddannelse for at opnå specialiseret

indsigt i sexologisk behandling. Det vil også være nødvendigt med et godt

samarbejde med Herstedvester eller en sexologisk klinik om kompetenceudvikling,

uddannelse og supervision.

Overlægen på psykiatrisk afdeling forventer at afdelingen på længere sigt også vil

kunne overtage udredning og vurdering af behandlingsbehov.



Udredning på Herstedvester 6 uger.



Samarbejdsaftale mellem psykiatriske afd. og Herstedvester eller en sexologisk

klinik om kompetenceudvikling, uddannelse og supervision.



Opnormering med 1-2 psykiater/psykolog.

Bilag 4 til afrapportering

Klassifikation: Internt

Sagsbehandler: Jette Lund-Abelsen

Center: Center for Straffuldbyrdelse

Fagkontor: Centerstaben

Journalnummer: [autoudfyldes]

Direktoratet for Kriminalforsorgen

Dags dato: 6. maj 2021

Notat om pensioner

Den dansk-færøske arbejdsgruppe har bedt om en nærmere beskrivelse af pensionerne, herunder

hvad formålet er (hvad de skal kunne) og betingelserne omkring disse.

I den anledning kan det oplyses:

Kriminalforsorgen har i alt syv pensioner i Danmark. Geografisk er de placeret med tre i

Københavnsområdet, én på Fyn og tre i Jylland. Samlet råder pensionerne over i alt 203 pladser. To

af pensionerne har familieafdelinger, der tilbyder en specifik familiebehandling til afsonere med

børn. Alle pensioner modtager såvel kvinder som mænd.

Opholdet på kriminalforsorgens pensioner er ofte en del af udslusningen til samfundet i den sidste

del af en afsoning med henblik på at lette overgangen fra fængsel til frihed ved at støtte og hjælpe

den enkelte med at skabe en situation, der gør hende/ham bedre i stand til at leve en tilværelse uden

kriminalitet.

Dømte kan i forlængelse af afsoning i fængsel få tilladelse til at blive udstationeret til en pension og

afsone resten af dommen der. Udstationeringer til pensioner sker typisk for afsonere med

længerevarende domme i slutningen af deres afsoning. Formålet med en udstationering er at opnå

en gradvis overgang tilbage til friheden.

På pensionerne bor også dømte med tilladelse til alternativ afsoning uden for et fængsel. En sådan

tilladelse er begrundet i et behov for særlig behandling eller pleje af hensyn til fx den dømtes alder

(også unge under 18 år), helbred eller andre særlige omstændigheder, som kan imødeses på

anbringelsesstedet, der ud over kriminalforsorgens pensioner kan være hospital, familiepleje, egnet

hjem eller institution. I daglig tale kaldes disse dømte for ”§78-anbragte” under henvisning til

straffuldbyrdelseslovens § 78.

Derudover kan tilsynsklienter opholde sig på en pension, ligesom sigtede, der anbringes efter

retsplejelovens § 765, stk. 2, og undtagelsesvist andre personer har samme mulighed.

Der fastsættes en række vilkår for opholdet på pensionen, herunder overholdelse af pensionens

regelsæt om blandt andet at indgå i beskæftigelse og at overholde ude- og hjemmetider. Dertil kan

komme konkrete vilkår som fx misbrugsbehandling og overholdelse af ”fængselsvilkår”, som

betyder, at den pågældende skal følge de samme regler, som gælder for udgang fra åbne fængsler, i

modsætning til dem, der er på ”pensionsvilkår”, hvor man har tilladelse til at være væk fra

pensionen inden for de tidsrum, der følger af husordenen.

Alle beboere deltager i arbejde eller uddannelse på eller uden for pensionen. Beboerne deltager også

i forskellige programmer, der skal lede til et liv uden kriminalitet. Beboerne kan derfor få hjælp og

Kriminalforsorgen | Side 1 af 2

Direktoratet for Kriminalforsorgen

Klassifikation: Internt

Sagsbehandler: Jette Lund-Abelsen

Center: Center for Straffuldbyrdelse

Fagkontor: Centerstaben

Journalnummer: [autoudfyldes]

Dags dato: 6. maj 2021

støtte til at finde bolig, genoptage kontakten til familie, finde et job eller en praktikplads, komme i

gang med en uddannelse, få styr på mulig gæld og det månedlige budget, og få sociale færdigheder,

så man bedre kan begå sig i forskellige sociale sammenhænge

Det er frivilligt at være på en pension, og hvis man ikke ønsker at bo der, kan man vende tilbage til

fængslet.

Overtrædelse af vilkårene kan medføre bortvisning fra pensionen, hvilket som udgangspunkt

betyder, at afsoneren vil blive overført til fængsel.

Beboere, som har en arbejdsindtægt eller får en offentlig ydelse, skal betale for opholdet på

pensionen.

Personalet på pensionerne består af døgnmedarbejdere med blandet faglig baggrund såsom

socialrådgivere, pædagoger, lærer, fængselsbetjente og administrative medarbejdere. På de to

pensioner med familiehuse er der desuden en familiebehandler.

Kriminalforsorgen | Side 2 af 2

Bilag 5 til afrapportering

Notat om Pensioner og om mulige undervisnings- og arbejdstilbud og andre

socialpædagogiske tilbud til arresten i Mjørkadali

Pension

Lagmandskontoret har været i kontakt med Blái Krossur (Blå Kors) (BK), Sociale Enhed,

vedrørende pensioner.

BK, Sociale Enhed har allerede et samarbejde med Kriminalforsorgen på Færøerne vedrørende

motivationsbehandling af fanger i arresten. Dette samarbejde har været prøvet i et år, og har

fungeret virkelig godt. Flere indsatte er de seneste år løsladt fra arresten til BK, Sociale Enheds

omsorgshjem. Det har været et godt samarbejde med BK omkring dette.

Tanken er, at BK bliver en blandet institution, med plads til 8-9 personer. 5-6 personer der er i

behandling for stofmisbrug og/eller har sociale problemer og skal hjælpes videre ud i samfundet. De

resterende 3 pladser bliver så reserveret til fanger, der skal udsluses til samfundet.

Det er ikke realistisk med en pension udelukkende for fanger, der skal udsluses i samfundet, da

klientellet på Færøerne er for lille til dette. Der findes også blandede pensioner i Danmark, fx

Pension Skejby, hvor man ser en positiv effekt ved et blandet klientel.

Hvis BK fremover skal påtage sig denne opgave, kræves der dog til førelse af flere ressourcer, både

økonomiske ressourcer og medarbejder ressourcer. BK vurderer at behovet er mindst 3 fastansatte

medarbejdere.

Undervisnings- og arbejdstilbud

Den selvejende institution Dugni, der hører under det færøske socialministerie, omfatter både en

skole, en produktionsskole og et værksted, der tilbyder undervisning og praktisk arbejde til

mennesker med personlige, sociale og psykiske udfordringer. Dugni arbejder tværfagligt med

pædagogiske, undervisningsmæssige, socialfaglige og behandlingsmæssige kompetencer, hvor

udgangspunktet bliver taget i kompetenceudvikling af det enkelte individ.

Lagmandskontoret har været i forbindelse med Dugni om et muligt samarbejde med fængslet i

Mjørkadali vedrørende både undervisning og arbejdstilbud. Dugni var meget positive overfor et

sådant samarbejde, der dog ville kræve til førelse af mindst 1 medarbejder, hvis man skal tilbyde et

undervisningstilbud inde i fængslet. Produktionsskolen og værkstedet ville kunne indgå i et

samarbejde med fængslet om at finde passende arbejdsopgaver

Andre socialpædagogiske tilbud

De sociale myndigheder iværksatte i 2019 projektet Megna Títt Lív (MTL), der kan oversættes til

Magt Dit Liv. MTL er et samarbejde på tværs af sektorer og faggrupper. Ejere af projektet er de

sociale myndigheder, psykiatrien og kriminalforsorgen. Formålet med projektet er gradvist og

målrettet at hjælpe unge, som har omfattende og sammensatte psykiske, sociale og stofmisbrugs

problematikker til et værdigt, ordnet, stoffrit og indholdsrigt liv. De unge skal føle at lykkes og at

de magter deres liv. Tilbuddet skal være gennemskueligt og nemt tilgængeligt.

MTL koordinerer en tidlig indsats, dvs. hvilken indsats skal igangsættes med det samme og hvordan

skal man agere fremover for at få disse mennesker tilbage på ret køl.

MTL har et tæt samarbejde med arresten, de sociale myndigheder, institutioner for unge, Blái

Krossur (Blå Kors) og forskellige behandlingsinstitutioner

MTL har flere klienter, som hører til i Kriminalforsorgen, både indsatte og klienter i tilsynsforløb.

De har i høj grad ydet støtte til nogen af de svageste klienter, og har formået at rumme nogle af de

mere udadreagerende klienter.

MTL har også assisteret ved overførsel til Danmark af klient, der af sikkerhedsmæssige årsager

måtte transporteres med skib.

Derudover har MTL også forskellige projekter kørende som fx gåture i naturen med en mentor, sy

værksted o.a.