FÆU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om udviklingen i recidivprocenten for færøske afsonere og varetægtsarrestanter i hhv. Færøerne Arrest og i danske institutioner siden 2011, til justitsministeren

Færøudvalget 2021-22
FÆU Alm.del
Offentligt

Færøudvalget 2021-22

FÆU Alm.del - Bilag 5

Offentligt

Dato:

11. oktober 2021

Kontor:

Nordatlantkontoret

Sagsbeh: Julie Christine Gade

Mikkelsen

Sagsnr.: 2021-491-0083

Dok.:

2038468

Slotshmgade1026Købnv.TF

w.justimnerdk

[email protected]

+4572680391

Afrapportering fra den færøsk-danske arbejdsgruppe om forbedring

af de færøske varetægts- og afsoningsforhold

1. Baggrund

De færøske varetægts- og afsoningsforhold har gennem de seneste år været

genstand for debat på Færøerne. Det er bl.a. blevet kritiseret,

færinger

med straffe på over halvandet års fængsel overføres til Danmark med hen-

blik på afsoning bl.a. på grund af manglende uddannelses- og beskæftigel-

sestilbud på Færøerne,

varetægtsarrestanter og afsonere ikke kan holdes

adskilt, hvilket medfører, at afsonere sidder under et strengt regime, og

lokaleforholdene i øvrigt ikke er tilfredsstillende. Derudover kritiseres ar-

resthusets placering i Mjørkedal, der er et isoleret bjergområde, som giver

store udfordringer i forhold til transport til og fra arresthuset særligt på

grund af de færøske vejr- og vejforhold (se vedlagte om bilag om de færøske

vejrforhold), hvilket er en udfordring for de ansatte, herunder af sikkerheds-

mæssige årsager, ligesom placeringen påvirker de indsattes muligheder for

besøg og udgang.

Den 6. marts 2020 fremsatte to lagtingsmedlemmer et beslutningsforslag,

som pålagde Færøernes Landsstyre at undersøge og tage de nødvendige

skridt til, at forholdene i Færøerne Arrest bliver tilfredsstillende og på højde

med det danske fængselsvæsen i øvrigt. Et enigt Lagting vedtog forslaget.

2. Arbejdsgruppen

På baggrund af drøftelser mellem lagmanden og justitsministeren i efteråret

2020 nedsatte Justitsministeriet i januar 2021 en færøsk-dansk arbejds-

gruppe, som skulle se på, hvordan de færøske varetægts- og afsoningsfor-

hold kunne forbedres.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

FÆU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om udviklingen i recidivprocenten for færøske afsonere og varetægtsarrestanter i hhv. Færøerne Arrest og i danske institutioner siden 2011, til justitsministeren

I arbejdsgruppen har følgende myndigheder deltaget:

Færøernes Landsstyre

Justitsministeriet

Kriminalforsorgen, herunder Direktoratet for Kriminalforsorgen,

Kriminalforsorgen Hovedstaden og Kriminalforsorgen på Færøerne

Færøernes Politi

Der har i perioden 5. februar 2021 til den 13. september 2021 været afholdt

9 møder i arbejdsgruppen.

Færøernes Landsstyre har parallelt med arbejdsgruppens drøftelser været i

dialog med henholdsvis de færøske sundhedsmyndigheder, uddannelses-

myndigheder og kulturmyndigheder. Kriminalforsorgen har ligeledes været

i dialog med Bygningsstyrelsen om erfaringer med byggeri på Færøerne.

Derudover har Alex Poulsen Arkitekter (herefter ”APA”) deltaget i et af ar-

bejdsgruppens møder for at præsentere de løsningsmodeller, som indgår i

kriminalforsorgens analyse, jf. nedenfor under punkt 3. APA har i forbin-

delse med sit arbejde inddraget ingeniørvirksomheden Viborg Ingeniørerne.

Som led i arbejdet har de enkelte myndigheder i arbejdsgruppen besigtiget

de nuværende forhold i Færøerne Arrest.

3. Indholdsmæssige drøftelser

Arbejdsgruppens drøftelser har taget udgangspunkt i delresultaterne af en

analyse, som kriminalforsorgen har udarbejdet om Kriminalforsorgen på

Færøerne (”delanalyse 1-3”), som der blev bevilliget midler til i forbindelse

med finansloven for 2021.

Det bemærkes, at arbejdsgruppen har haft lejlighed til at drøfte og komme

med input til de enkelte delanalyser, inden de er færdiggjort. Analysen af-

spejler derfor i vid udstrækning de udfordringer og forslag til forbedringer,

som har været drøftet i arbejdsgruppen. Hovedpointerne i analysen (særligt

forslagene i delanalyse 3) er på den baggrund gennemgået helt overordnet

nedenfor under punkt 3.1.

Til brug for arbejdsgruppens drøftelser er der desuden udarbejdet særskilte

notater om særlige emner, herunder notater med input fra færøske og danske

myndigheder. Der henvises i den forbindelse til pkt. 4.

3.1. Kriminalforsorgens analyse om Kriminalforsorgens på Færøerne

Kriminalforsorgens analyse består af tre delanalyser:

Delanalyse 1: Data om færøske indsatte

Delanalyse 2: Beskrivelse af nuværende udfordringer

Delanalyse 3: Beskrivelse af løsningsforslag

Den samlede og endelige analyse er vedhæftet denne afrapportering som

bilag.

Som nævnt ovenfor indeholder delanalyse 2 en faktuel beskrivelse af de ak-

tuelle udfordringer, som kriminalforsorgens analysegruppe har identificeret

omkring færingers afsoning af dom i henholdsvis Færøerne Arrest og dan-

ske institutioner samt øvrige forhold relateret til Færøerne Arrest.

Delanalyse 3 indeholder en overordnet beskrivelse af fire løsningsmodeller,

som hver for sig har forskelligt potentiale i forhold til at imødegå de udfor-

dringer, som er identificeret under delanalyse 2.

Der opstilles således i delanalyse 3 følgende løsningsmodeller:

Model A) Etablering af ny institution

Model B) Ombygning og ibrugtagning af hele bygningen i

Mjørkedal

Model C) Ombygning og ibrugtagning af det øverste plan i

bygningen

Model D) Ibrugtagning af yderligere ét rum (garagen)

Delanalyse 3 indeholder en skematisk oversigt over, hvilke af de udfordrin-

ger, som er identificeret i forbindelse med delanalyse 2, som de forskellige

modeller imødegår på forskellig vis:

Der er brugt følgende farveangivelser i skemaet

Grøn farve: Udfordringen vurderes at kunne imødegås helt

Orange farve: Udfordringen vurderes at kunne imødegås delvist

De udfordringer, der er identificeret omkring færingeres afsoning i dansk institution er samlet under

”Hjem-

tagning af de færøske afsonere, som efter nuværende praksis afsoner i Danmark, med mindre særlige forhold

taler imod”.

Derudover er udfordringen omkring

”Almene bygningsmæssige stand”

ikke med i oversigten, da

dette afhænger af, hvad der besluttes at iværksætte af tiltag med henblik på forbedring af forholdene omkring

kriminalforsorgen på Færøerne.

Rød farve: Udfordringen vurderes ikke at kunne imødegås

Identificerede udfordrin-

ger

Model A,

Nybyggeri,

Model

ibrugtagning

af hele byg-

ningen

Model C,

brug

øverste plan

(light-mo-

dellen)

Model D,

brug af ga-

rage

Færøske afsonere, som pt. afsoner i Danmark

Hjemtagning af de færø-

ske afsonere med straffe

på mere end 1�½ års ube-

tinget fængsel, som efter

nuværende praksis afso-

ner i Danmark, med min-

dre særlige forhold taler

imod

Afsoning i Færøerne Arrest

Manglende mulighed for

at afsone i åbent regime

med dertilhørende mulig-

hed for øget fællesskab

mv.

Begrænset mulighed for

udgang, herunder frigang,

for afsonere, bl.a. som

følge af manglende off.

transport

Generelle forhold omkring indsatte i Færøerne Arrest

Begrænset tilbud af ar-

bejdsopgaver til de ind-

satte

Begrænsede

undervis-

ningstilbud for især afso-

nere

Begrænset misbrugsbe-

handling og programvirk-

somhed

Ingen fast tilknyttet syge-

plejerske

Uhensigtsmæssig place-

ring af besøgsrum

Begrænsede køkkenfaci-

liteter

Begrænset gårdtursareal

Færre overførsler af udad-

reagerende indsatte

Begrænset mulighed for

at gennemføre isolation af

varetægtsarrestanter fuldt

Øvrige forhold omkring Færøerne Arrest

Arrestens placering ift.

manglende

offentlig

transport og udsathed ift.

vejrmæssige forhold

Begrænset hegn omkring

bygningskomplekset

Sikringscelle, der ikke

fuldt ud lever op til gæl-

dende retningslinjer

Indsattes adgang til el-

tavler

De forskellige løsningsmodeller varierer meget i forhold til etableringsom-

kostninger og til dels også de løbende driftsomkostninger. Tabel 1 viser et

samlet overblik over de estimerede etableringsomkostninger ved de forskel-

lige modeller samt merudgiften i forhold til løbende drift. Det bemærkes

dog, at model B og C er behæftet med usikkerhed, da der forventes at blive

igangsat en indeklimaundersøgelse af arresten. Det bemærkes endvidere, at

der også efter 2025 vil være afledte udgifter, som vil afhænge af de initiale

etableringsomkostninger.

Tabel 1 Oversigt over foreløbige økonomiske konsekvenser ved de forskellige løsningsmodeller

Mio. kr., 2021 pl.

Etableringsomkostninger

Merudgift pr. år

2022

2023

1,7

2,0

0,8

2024

4,1

2,0

9,8

0,8

2025

10,3

17,7-25,2

9,7

0,8

Model A

Model B

Model C

Model D

233 mio. kr.

56-131 mio. kr.

35 mio. kr.

1 mio. kr.

0,6

1,9

0,8

3.2. Sammenligning af modeller

Model A (ny institution) vil i videst muligt omfang imødekomme de udfor-

dringer, som er konstateret under delanalyse 2, og som er gengivet i over-

sigtsform ovenfor. Modellen vil således give mulighed for, at alle afsonere

som udgangspunkt og uanset domslængde kan afsone på Færøerne og med

mulighed for afsoning i åbent regime. Dog vil der kunne ske overførsel til

Danmark, hvis en indsat er udadreagerende eller skal placeres i en institution

i en højere sikkerhedsklasse. Derudover vil sædelighedsdømte fortsat skulle

påbegynde afsoningen i Herstedvester Fængsel for at blive visiteret til frem-

tidige behandlingsbehov.

Model B (ibrugtagning og ombygning af hele Mjørkedal) imødekommer en

del af udfordringerne og medfører ligesom model A, at alle afsonere som

udgangspunkt og uanset domslængde kan afsone på Færøerne (med de und-

tagelser, som er nævnt ovenfor). Modellen vil imidlertid selvsagt ikke kunne

imødekomme de udfordringer, der er forbundet med arrestens placering og

stand. Den geografiske placering vil således fortsat kunne være en hindring

for udgang og besøg.

Model C er en light udgave af model B. I modsætning til ovenstående vil

det med denne model fortsat være nødvendigt at overføre færinger med

domme på over halvandet års fængsel til afsoning i Danmark, ligesom der

fortsat ikke vil kunne afsones i åbent regime. Derudover vil de i øvrigt kon-

staterede udfordringer kun blive imødekommet i begrænset omfang.

Model D er den mindste model, hvor der alene lægges op til, at arresten får

adgang til ét yderligere lokale. Modellen vil primært have til formål at styrke

muligheden for beskæftigelse.

3.3. Kriminalforsorgens tekniske foranalyse om muligheden for implemen-

tering af fodlænkeordningen på Færøerne

Kriminalforsorgen har parallelt med analysearbejdet gennemført en teknisk

foranalyse af muligheden for at implementere fodlænkeordningen på Færø-

erne. Analysen konkluderer, at der som udgangspunkt ikke er noget til hin-

der for teknisk at gennemføre den pågældende ordning på Færøerne.

3.4. Det videre arbejde med de identificerede løsningsforslag

Som det fremgår under punkt 3.1, er tre af de fire forslag til løsningsmodel-

ler i kriminalforsorgens analyse forbundet med væsentlige økonomiske kon-

sekvenser. Det videre forløb med at se på de foreslåede løsningsmodeller

sker derfor som led i arbejdet med en ny flerårsaftale for kriminalforsorgen

og de politiske forhandlinger herom.

Uafhængigt af de politiske forhandlinger om en ny flerårsaftale for krimi-

nalforsorgen er der dog i arbejdsgruppen enighed om, at der arbejdes videre

med følgende initiativer:

Styrket samarbejde mellem kriminalforsorgen og de færøske myndigheder

om færinger, der er overført til afsoning i Danmark

Som det fremgår af pkt. 3.2.4 i kriminalforsorgens delanalyse 2, er der ge-

nerelt i relation til alle afsonere brug for et godt samarbejde med den dømtes

hjemkommune, særligt hvis der er tale om en udfordret afsoner, som f.eks.

er misbrugende eller udadreagerende. Her vil man typisk i relation til afso-

nere med bopæl i Danmark inddrage den dømtes hjemkommune i forhold

til bolig, underhold, misbrugsbehandling mv. for at forberede en så god løs-

ladelsessituation som muligt. For at sikre den bedst mulige løsladelsessitu-

ation for alle parter er et godt samarbejde med hjemkommunen eksempelvis

også vigtigt, hvis den dømtes kriminalitet fordrer samarbejder med familie-

forvaltningen.

Et mere systematisk samarbejde mellem kriminalforsorgen og de danske

kommuner blev iværksat i 2006 under ”Projekt God Løsladelse”. Da pro-

jektet startede, var der ud over lovgivningen ingen konkrete aftaler mellem

kriminalforsorgen og kommunerne, men i dag er der indgået samarbejdsaf-

taler med alle 98 kommuner i Danmark.

Der er dog ikke etableret en samarbejdsaftale med de færøske myndigheder

for at sikre en koordineret og sikker løsladelse på Færøerne.

Arbejdsgruppens medlemmer har været enige om, at der skal arbejdes vi-

dere på at se på muligheden for etablering af et egentligt struktureret samar-

bejde med henblik på at forbedre løsladelsessituationen i forhold til eventu-

elle problemstillinger omkring bolig, forsørgelse, misbrugsbehandling mv.

Dette vurderes særligt relevant i relation til færinger, der afsoner en straf i

Danmark, men som er hjemmehørende på Færøerne og skal løslades dertil.

Det bemærkes, at socialforvaltningen på Færøerne er en central landsmyn-

dighed, og det er derfor forventningen, at der på en enkel måde vil kunne

etableres et samarbejde svarende til samarbejdet i Danmark.

Kriminalforsorgen vil derfor snarest tage kontakt til socialforvaltningen på

Færøerne for at påbegynde drøftelser herom.

Det bemærkes afslutningsvis, at der for færinger, der afsoner på Færøerne,

ikke formelt er indgået en aftale mellem kriminalforsorgen og socialforvalt-

ningen, men at der aktuelt er et godt samarbejde, hvorfor det ikke er nød-

vendigt at iværksætte initiativer i relation hertil.

Udslusning af indsatte mv. til en pensionslignende institution på Færøerne

Kriminalforsorgen har i alt syv pensioner i Danmark. Opholdet på en af kri-

minalforsorgens pensioner er ofte en del af udslusningen til samfundet i den

sidste del af en afsoning med henblik på at lette overgangen fra fængsel til

frihed ved at støtte og hjælpe den enkelte med at skabe en situation, der gør

vedkommende bedre i stand til at leve en tilværelse uden kriminalitet.

Dømte kan således i forlængelse af afsoning i fængsel få tilladelse til at blive

udstationeret til en pension og afsone resten af straffen der. Udstationeringer

til pensioner sker typisk for afsonere med længerevarende domme i slutnin-

gen af deres afsoning.

På pensionerne bor også dømte med tilladelse til alternativ afsoning uden

for et fængsel (§ 78-anbringelse). En sådan tilladelse er begrundet i et behov

for særlig behandling eller pleje af hensyn til f.eks. den dømtes alder, hel-

bred eller andre særlige omstændigheder, som kan imødeses på anbringel-

sesstedet.

Aktuelt er der ikke nogen sikret institution eller pension på Færøerne, hvor

dømte vil kunne anbringes, herunder som led i et udslusningsforløb. På

grund af det lave pladsbehov (2-3 pladser vurderet ud fra det aktuelle belæg)

vurderes det ikke på nuværende tidspunkt relevant, at der etableres en pen-

sion eller lignende på Færøerne.

Arbejdsgruppen har derfor drøftet muligheden for, at der etableres et sam-

arbejde med pensionslignende institutioner på Færøerne med et lignende

klientel som i Færøerne Arrest.

Det bemærkes, at der i forbindelse med et udkast til forslag til lov for Færø-

erne om fuldbyrdelse af straf m.v. på baggrund af et ønske fra Færøernes

Landsstyre er indsat hjemmel til, at der på sigt vil kunne ske udstationering

af indsatte i Færøerne Arrest eller en institution i Danmark til en institution

på Færøerne m.v. uden for kriminalforsorgen. Der vil dog fortsat skulle ar-

bejdes videre på at undersøge mulighederne for, hvordan et sådant samar-

bejde vil kunne iværksættes mere konkret, ligesom det skal undersøges,

hvilke økonomiske konsekvenser som vil være forbundet med et sådant ini-

tiativ.

Der henvises i øvrigt til notatet om kriminalforsorgens pensioner og notatet

om pensioner og om mulige undervisnings- og arbejdstilbud og andre soci-

alpædagogiske tilbud til arresten i Mjørkedal, som er vedlagt som bilag.

Opsummering

Bedre samarbejde mellem kriminalforsorgen og de færøske myndigheder i

forbindelse med løsladelse:

Kriminalforsorgen kontakter socialforvaltnin-

gen på Færøerne med henblik på det videre arbejde.

Mulighed for udstationering til pension uden for kriminalforsorgen:

Krimi-

nalforsorgen drøfter videre med bl.a. Blå Kors, hvordan et projekt kan kon-

kretiseres, herunder pris mv. Kriminalforsorgen holder Justitsministeriets

departement orienteret om, hvordan arbejdet skrider frem, og Justitsmini-

steriet videreformidler status til Landsstyret.

Bedre tilbud til indsatte:

Landsstyret drøfter videre med Kulturministeriet,

hvordan der kan skaffes bedre variation i uddannelses- og beskæftigelsestil-

buddene i arresten. Det forventes, at arbejdet vil løbe de næste 6 måneder.

4. Bilag

Som nævnt under punkt 3 er der til brug for arbejdsgruppens drøftelser ud-

arbejdet særskilte notater om særligt udpegede emner, herunder notater med

input fra færøske og danske myndigheder.

Konkret har følgende notater været drøftet i arbejdsgruppen:

Bilag 1: Notat om vejrforhold i Mjørkedal (Landsstyret)

Bilag 2: Notat om visitation og behandling af sædelighedsdømte

(Kriminalforsorgen)

Bilag 3: Notat om sexologisk behandling på Færøerne (Landsstyret)

Bilag 4: Notat om kriminalforsorgens pensioner (Kriminalforsor-

gen)

Bilag 5: Notat om pensioner og om mulige undervisnings- og ar-

bejdstilbud og andre socialpædagogiske tilbud til arresten i Mjørke-

dal (Landsstyret)

Ovenstående notater er vedlagt som bilag til afrapporteringen.