Udenrigsministeriet
Folketingets Færøudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2021 - 38272
ANA
1. december 2021
FÆU alm. del
–
svar på spørgsmål 7 fra Sjúrður Skaale (JF)
stillet den 10. november 2021 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Færøerne kan overtage sagsområder efter lov nr. 578 af 24. juni 2005 om
de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder. Dog kan
blandt andet udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik ikke overtages, jf.
overtagelseslovens § 1. Det fremgår af forsvarsministerens besvarelse af
FÆU alm. del
–
spm. 1 om systematiske søopmålinger i færøske farvande,
at dele af overtagede sagsområder ”(…) indeholder elementer af udenrigs-
, sikkerheds-
og forsvarspolitisk rækkevidde (…)”, som derfor fortsat
ligger hos rigsmyndighederne.
Vil ministeren oplyse, hvilke andre overtagede sagsområder på Færøerne
der indeholder elementer af udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitisk
rækkevidde, samt hvilke konkrete elementer dette drejer sig om?
Ministeren bedes derudover redegøre for, hvilke kriterier der opstilles for,
hvornår overtagede sagsområder indeholder elementer af udenrigs-,
sikkerheds- og forsvarspolitisk rækkevidde, og om det reelt er en
praksisændring, at færøske myndigheder nu skal indhente udtalelser fra
danske myndigheder, hvis regeringen vurderer, at overtagede sagsområder
indeholder elementer af udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitisk
rækkevidde.