Færøudvalget 2021-22
FÆU Alm.del
Offentligt
2564731_0001.png
Folketinget
Færøudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
27. april 2022
Kontor:
Nordatlantkontoret
Sagsbeh: Amanda Alberte Heino
Stilling
Sagsnr.: 2022-0032/35-0017
Dok.:
2393322
Besvarelse af spørgsmål nr. 15 (Alm. del) fra Folketingets Færøudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 15 (Alm. del), som Folketingets
Færøudvalg har stillet til justitsministeren den 1. april 2022. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Edmund Joensen (SP).
Nick Hækkerup
/
Marie Mølsted
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
FÆU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om det er planen, at Færøernes Politi skal være omfattet af øgede nærpoliti, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 15 (Alm. del) fra Folketingets Færøudvalg:
”Som
led i den flerårige politiaftale, der blev indgået i 2021,
blev der fra regeringens side lagt fokus på mere nærpoliti. Er det
planen, at Færøernes Politi også skal være omfattet af dette
øgede nærpoliti, og hvordan har ministeren i så fald tænkt sig,
at dette skal foregå?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
skal indledningsvis henvise til Justitsministeriets
besvarelse af 26. april 2021 af spørgsmål 862 (Alm. del) fra Fol-
ketingets Retsudvalg.
Rigspolitiet har til brug for besvarelsen endvidere indhentet en
udtalelse fra Færøernes Politi.
Færøernes Politi oplyser, at kredsen er inddelt i tre distrikter
Nord, Syd og Midt
med i alt seks tjenestesteder. Der er tre
døgnbemandede tjenestesteder, som er beliggende i henholdsvis
Klaksvík (Klaksvig), Tvøroyri (Tværå) og Tórshavn. Herudover
er der en nærpolitistation i lufthavnen på Vágar og politibutikker
i Sandur (Sand) og Runavík (Runevig). Nærpolitistationen er
dagligt åben for borgerhenvendelser og har dagligt politibetje-
ning. Politibutikkerne har begrænsede åbningstider og kun lej-
lighedsvis politibetjening. På Sandoy (Sandø) er der ansat to re-
servebetjente.
Den administrative inddeling er foretaget på baggrund af demo-
grafi, kriminalitet og infrastruktur og sikrer den efter forholdene
bedste politidækning.
Færøernes Politi har tidligere i regi af lokalnævnet, i dag i regi
af kredsrådet, en løbende drøftelse med færøske politikere og
andre interessenter om blandt andet tilrettelæggelsen af politiar-
bejdet. Således er det i kredsrådet i 2021 besluttet, at politiarbej-
det blandt andet skal fokusere på forebyggelse, herunder fore-
byggelse i nærområderne.
Færøernes Politi oplyser endvidere, at der løbende foretages en
monitering af kriminalitetsbilledet samt af det samlede ordens-
mæssige billede. På baggrund heraf fastlægges behovet for den
politimæssige indsats. Færøernes Politi råder ydermere over en
mobil politistation, og denne indsættes efter behov i områder,
Side 2/3
FÆU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om det er planen, at Færøernes Politi skal være omfattet af øgede nærpoliti, til justitsministeren
hvor der måtte være anledning til særlig utryghed, lige som den
fx kan indsættes i forbindelse med festivaler og bygdestævner.”
Side 3/3