Færøudvalget 2021-22
FÆU Alm.del
Offentligt
2551510_0001.png
Ministeren
Færøudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på alm. del
spørgsmål 13:
I brev af 2. marts 2022 har udvalget efter ønske fra Edmund Joensen
(SP) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
spørgsmål 13:
Hvornår skete ændringen i reglerne vedrørende godtgørelse og tilskud
ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, som med-
førte, at færinger og grønlændere, som er bosatte og arbejder på Færø-
erne eller i Grønland, ikke er omfattede af VEU-godtgørelsessystemet i
forbindelse med deltagelse i AMU-kurser, og hvad var begrundelsen for
denne ændring?
Svar:
Af lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen-
og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 601 af 22. maj 2019 med se-
nere ændringer, fremgår der et beskæftigelseskrav for modtagere af godt-
gørelse samt tilskud til befordring og kost og logi i forbindelse med del-
tagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Beskæftigelseskravet
var en del af den første VEU-godtgørelseslov fra 2000 (lov nr. 400 af 31.
maj 2000).
Med godtgørelsesloven fra 2010 (lov nr. 639 af 14. juni 2010) blev be-
skæftigelseskravet præciseret, således at der skulle være tale om beskæfti-
gelse i Danmark. Dette var alene en præcisering af en allerede gældende
retstilstand.
Af bemærkningerne til forslaget fremgik det således, at det indtil da
havde været antaget, at det måtte være tilstrækkeligt at henvise til, at en
dansk lov finder anvendelse på dansk territorialområde. Af bemærknin-
gerne fremgik det ligeledes, at konkrete sager og stigende internationali-
sering medførte behovet for at præcisere, at der skulle være tale om be-
skæftigelse i Danmark.
30. marts 2022
Sagsnr.: 22/04478
FÆU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om, hvornår ændringerne i reglerne vedr. godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse skete, til børne- og undervisningsministeren
Det fremgår endvidere af den første VEU-godtgørelseslov fra 2000 (lov
nr. 400 af 31. maj 2000 om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse), at loven ikke gælder for Færøerne og Grøn-
land. I det tidligere lovgrundlag angående godtgørelse fra 1993 (lov nr.
430 af 30. juni 1993 om arbejdsmarkedsuddannelser) var Færøerne og
Grønland heller ikke omfattet.
Børne- og Undervisningsministeriet har på ovennævnte baggrund ikke
kunne identificere et tidspunkt, hvor færinger og grønlændere, som er
bosatte og arbejder på Færøerne eller i Grønland, skulle være omfattet af
VEU-godtgørelsessystemet. Udvalget kan stille spørgsmål på ny, såfremt
der måtte være konkrete forhold, der foranlediger dette.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
2