FÆU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om ministeren vil redegøre for begrundelsen for, at færøske firmaer og myndigheder ikke må lave systematiske søopmålinger, uden at der på forhånd er indhentet tilladelse hertil hos forsvarsministeriet, til forsvarsministeren

Færøudvalget 2021-22
FÆU Alm.del
Offentligt

Februar 2019

Redegørelse 2 fra arbejdsgruppen

om Færøernes overtagelse af

søkortområdet

Heilsu- og innlendismálaráðið

Energi- Forsynings- og Klimaministeriet

Side 1/49

FÆU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om ministeren vil redegøre for begrundelsen for, at færøske firmaer og myndigheder ikke må lave systematiske søopmålinger, uden at der på forhånd er indhentet tilladelse hertil hos forsvarsministeriet, til forsvarsministeren

Indhold

Indledning ....................................................................................... 4

DEL 1. Søkortlægning og søopmåling på Færøerne ................................. 5

Nuværende lovgivningsmæssige rammer .................................. 5

2.1. Forpligtelser i henhold til internationale aftaler ......................................... 5

2.2. Lov om stedbestemt information .............................................................. 6

2.3. Plakat nr. 4000 af 10. april 1816 ............................................................ 10

2.4. Geodatastyrelsens ansvar ...................................................................... 11

Geodatastyrelsens arbejde og opgaver på Færøerne .............. 11

3.1. Søopmåling............................................................................................. 11

3.2. Administration af dybdedata ................................................................... 13

3.3. Sagsbehandling af data - Søkortrettelser ............................................... 14

3.4. Papirsøkort og elektroniske søkort (ENC) .............................................. 14

3.5. Nautiske publikationer og andre nautiske informationer ........................ 17

3.6. Arkivfunktion/historiske data ................................................................... 17

3.7. Distribution og salg ................................................................................. 17

3.8. Udeståender og fremtidige opgaver ....................................................... 19

4.1.

4.2.

4.3.

Nationalt og internationalt samarbejde ..................................... 20

Leverancer og beredskab til Forsvaret .......................................... 20

Maritim zoneinddeling og grænsedragning .................................... 20

Internationale fora .......................................................................... 24

Samarbejde med de færøske myndigheder .............................. 24

Økonomi ........................................................................................ 25

DEL 2 Søkortlægning og søopmåling af Færøerne efter overtagelsen . 26

Fordeling af opgaver og ændringer i lovgivning ...................... 26

7.1. Kompetencefordeling af myndighedsopgaver ........................................ 27

7.2. Lovgivningsmæssige rammer og forpligtigelser ..................................... 29

8. Fremtidig samarbejdsaftale mellem den færøske og danske

søkortmyndighed......................................................................................... 30

9. Tidsplan for færøsk overtagelse ............................................................ 31

Bilag 1: Internationale relationer................................................................ 33

1.1. Internationale fora, hvor GST deltager på vegne af Kongeriget Danmark36

Bilag 2: Udvalgt retspraksis for ansvarspådragelse................................ 39

Bilag 3: Relevante kompetencer for at løse myndighedsopgaverne ..... 41

Bilag 4. IHO-standarder, der følges af søkortmyndigheden. .................. 42

Side 2/49

Bilag 5: Nødvendige IT-systemer ............................................................... 43

Bilag 6. Organisering af IHO ....................................................................... 45

Bilag 7: Kommissorium .............................................................................. 46

Bilag 8: Forkortelser .................................................................................... 48

Side 3/49

1. Indledning

Landsstyremedlemmet for sundheds- og indenlandsanliggender har den 16. februar

2018 meddelt energi-, forsynings- og klimaministeren, at Færøerne ønsker, at

overtage kort- og geodataområdet (omfatter land- og søkort) samt søopmåling på

Færøerne, jf. lov om de færøske myndigheders overtagelse af sager og

sagsområder. Denne redegørelse omfatter myndighedsopgaver vedrørende

søopmåling og søkortlægning.

Heilsu- og innlendismálaráðið samt Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet aftalte

at udarbejde denne redegørelse, der skal ligge til grund for de færøske

myndigheders overtagelse af søkortlægnings- og søopmålingområdet.

Der blev i den forbindelse nedsat en færøsk – dansk arbejdsgruppe med følgende

sammensætning:



Heilsu- og innlendismálaráðið

Umhvørvisstovan

Energi- Forsynings- og Klimaministeriet

Geodatastyrelsen (formandskab)

Statsministeriet

Kommissorium for arbejdsgruppen er vedlagt som bilag 7. Arbejdsgruppen har i

perioden maj 2018 til januar 2019 holdt syv arbejdsgruppemøder, heraf to skype-

møder, hvor nærværende redegørelse har været drøftet.

Redegørelsen er opdelt i to dele. Første del beskriver søopmåling og søkortlægning.

Anden del beskriver fordelingen af myndighedsopgaver fremadrettet, efter at

områderne er overtaget af Færøerne.

Side 4/49

DEL 1. Søkortlægning

Færøerne

søopmåling

på

2. Nuværende lovgivningsmæssige rammer

2.1. Forpligtelser i henhold til internationale aftaler

Kongeriget Danmark deltager i en række internationale fora, som fastsætter krav til

søkortlægning og søopmåling, jf. afsnit 4.3. og bilag 1 om internationale relationer.

SOLAS-konventionen

SOLAS er en ud af flere konventioner under IMO. SOLAS regulerer alt fra skibes

konstruktion og udstyr til den daglige drift om bord, og mange af de vigtigste IMO-

koder udspringer af SOLAS-konventionen.

I SOLAS stilles der krav om, at alle skibe, uanset størrelse, skal have søkort og

nautiske publikationer til at planlægge og vise skibets rute på den planlagte rejse og

til at plotte og registrere positioner under hele rejsen. Søkort og nautiske

publikationer, såsom sejladshåndbøger, fyrliste, Efterretninger for Søfarende (EfS),

tidevandstabeller og enhver anden nautisk publikation, som er nødvendig for den

påtænkte rejse, skal være fyldestgørende og opdaterede.

Tilsvarende kravene til skibsfarten om at anvende fyldestgørende og opdaterede

nautiske publikationer, stilles der tillige i SOLAS kapitel V, regel 9, krav til de

kontraherede stater, om:

at udføre søopmåling,

at udarbejde og udstede søkort, sejladsanvisninger, fyrlister, tidevandstabeller

og andre nautiske publikationer,

at udgive EfS på en måde, så søkort og nautiske publikationer så vidt muligt kan

holdes opdaterede samt,

at håndtere de data, der understøtter ovenstående opgaver.

Ved ratificeringen af SOLAS, har Kongeriget Danmark således forpligtet sig til at

udføre søopmåling samt levere søkort og nautiske publikationer over Kongeriget

Danmarks samlede farvande, herunder farvandene omkring Færøerne. Forpligtelsen

omfatter også at holde søkort og nautiske publikationer opdaterede.

Søkortmyndigheden er forpligtet til at fremstille søkort, som alle skibe kan anvende,

hvad enten det er erhvervsfartøjer eller fritidsfartøjer. Dette betyder, at

søkortmyndigheden skal fremstille og udstede både papirsøkort og elektroniske

søkort (ENC), der kan anvendes på ECDIS.

Søkortmyndigheden er også forpligtet til løbende at offentliggøre opdateringer til

papirsøkortene, så brugerne af søkort til enhver tid kan opdatere deres papirsøkort

med de informationer, som myndigheden ligger inde med. Herudover er

myndigheden forpligtet til at udstede ajourførte optryk eller nye udgaver af søkort,

Side 5/49

når antallet eller kompleksiteten af rettelser tilsiger det. Endelig skal

søkortmyndigheden holde ENC’erne opdaterede, så brugerne har opdaterede ENC

til rådighed.

Søkortmyndigheden skal endvidere sikre, at hydrografiske og nautiske informationer

stilles til rådighed på verdensplan så ”hurtigt, troværdigt og gennemskueligt som

muligt”

Det følger af bekendtgørelse om henlæggelse af opgaver og beføjelser til

Geodatastyrelsen, jf. lov om stedbestemt information, at Geodatastyrelsen (GST) er

søkortmyndighed og GST er herunder ansvarlig for søopmålingen.

Dog er der visse opgaver, der traditionelt er tillagt en søkortmyndighed, som

varetages af andre styrelser og myndigheder. Det gælder navnlig Efterretninger for

Søfarende (EfS). I mange lande indeholder EfS sædvanligvis også søkortrettelser. I

Danmark er EfS opdelt, således at Søfartsstyrelsen (SFS) udgiver EfS og GST

udgiver en særskilt publikation kaldt ’Søkortrettelser’

. Herudover vedligeholder SFS

fyrlister og visse andre nautiske informationer, og DMI udgiver tidevandstabeller.

Søopmåling sker i praksis af Søværnet baseret på en driftsaftale mellem GST og

Forsvaret.

IHO

Ved kgl. resolution af 22. januar 1970 har Danmark ratificeret konvention om Den

Internationale Hydrografiske Organisation (IHO), som blev underskrevet i Monaco

den 3. maj 1967.

IHO’s formål er at sikre koordinering mellem medlemstaternes søkortmyndigheder

for derigennem at sikre den størst mulige ensartethed med hensyn til søkort og

publikationer. Arbejdet under IHO er af rådgivende og faglig karakter, og der arbejdes

også med emner af mere politisk karakter. IHO varetager medlemsstaternes

interesser på det hydrografiske område i forhold til andre internationale

organisationer. Der er eksempelvis i 2012 udarbejdet en MoU mellem IHO og EU.

For optagelse i IHO, er det et krav, at man er medlemsstat i FN

. Medlemskab af IHO

er reguleret i IHO-konventionens artikel III

2.2. Lov om stedbestemt information

Det kongelige Søkortarkiv blev oprettet ved kgl. resolution af 25. oktober 1784 med

henblik på at foretage opmålinger af farvandene omkring Danmark, Færøerne,

Grønland og Island og at fremstille kort på grundlag af disse. I 1790 fik Søkortarkivet

SOLAS kap. V, regel 9, stk. 4.

Opdelingen skete i forbindelse med oprettelsen af Kort- og Matrikelstyrelsen i 1988, hvor

https://www.iho.int/iho_pubs/iho_ms/join_IHO/Attachment_3_Process_to_join_the_IHO-

https://www.iho.int/mtg_docs/com_wg/ISPWG/Documents/R11_iho_convention.pdf.

søkortlægning blev udskilt fra Farvandsvæsenet.

Template_for_a_NoteVerbale.pdf.

Side 6/49

eneretten til at fremstille søkort over dansk territorium. Denne eneret er videreført til

Geodatastyrelsen, senest i lov nr. 380 af 26. april 2017 om stedbestemt information.

I det følgende beskrives de kapitler i lov om stedbestemt information, som er taget i

betragtning i forhold til en ikraftsættelse af lovgivningen på Færøerne vedrørende

søkortlægning og søopmåling. Ikraftsættelsen gennemføres ved en kgl. anordning,

der sætter lov om stedbestemt information i kraft for Færøerne.

I redegørelsens del 2 beskrives forholdene om en færøsk overtagelse af

sagsområdet ”kort- og landmålingsmyndigheden”. Færøerne kan overtage

sagsområdet, jf. lov nr. 578 af 24. juni 2005 § 2, stk. 1, dog ikke de dele, der falder

under områderne udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik, jf. overtagelseslovens §

1, stk. 2, nr. 4. Overtagelsen gennemføres i forlængelse af ikrafttrædelsen af den kgl.

anordning om stedbestemt information, der gennemfører opdateringen af

lovgivningen for Færøerne.

Kapitel 1 – Anvendelsesområde

Det følger af lov om stedbestemt information § 1, nr. 3, at loven finder anvendelse

for søkortlægningen af farvandene omkring Færøerne. Reglerne for søkortlægning,

søopmåling og rettighederne til fremstilling af søkort er fastlagt i lovens kapitel 4.

Endvidere fastsættes reglerne om samordning og koordination i lovens kapitel 6 og

regler om salg og distribution i kapitel 7.

Kapitel 4 - Søkortlægning, opmåling og eneret til fremstilling af søkort

Det følger af kapitel 4 i lov om stedbestemt information, at energi-, forsynings- og

klimaministeren (EFKM) varetager kortlægningen af farvandene omkring Færøerne

samt fremstillingen af søkort. Opgaverne vedrørende opmåling, kortlægning og

fremstilling af søkort er henlagt til GST, jf. bekendtgørelse nr. 294 af 23. april 2018

om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Geodatastyrelsen § 3.

EFKM (GST) har eneret til fremstilling af søkort, jf. lov om stedbestemt information §

5, stk. 2.

Baggrunden for eneretten fremgår af de almindelige bemærkninger til lov om

stedbestemt information:

”Baggrunden for eneretten til at fremstille søkort er først og fremmest

sejladssikkerheden. Formålet er at sikre, at farvandene omkring Danmark, Færøerne

og Grønland opmåles, at der fremstilles søkort, og at søkortene ajourføres med hjælp

fra relevante myndigheder, der skal indberette oplysninger til brug for ajourføringen.

Eneretten vil samtidig sikre, at alle fartøjer sejler på ensartede, officielle og ajourførte

søkort. Søkortmyndigheden, som i Danmark er Geodatastyrelsen, skal kortlægge

alle dele af kyststatens farvande (…) Eneretten til fremstilling af søkort er også

begrundet i beskyttelsen af statens højhedsret og interesse i at undgå fremmede

magters søopmåling af de danske farvande.”

Søopmåling foretages af EFKM (GST), jf. lov om stedbestemt information § 6,

hvorefter GST i samarbejde med Forsvarsministeriet rent praktisk forestår

Side 7/49

søopmåling. Efter § 6, stk. 2, kan EFKM (GST) bemyndige andre til at gennemføre

søopmåling efter indhentning af udtalelse fra Forsvarsministeriet.

I de almindelige bemærkninger til lov om stedbestemt information anføres følgende:

”Baggrunden for, at der kræves tilladelse til at opmåle i farvandene omkring

Danmark, Færøerne og Grønland, er sikkerhedsmæssige hensyn, idet der er

områder i farvandene, hvor særlige nationale beskyttelsesinteresser gør sig

gældende. Hertil kommer statens højhedsret til søterritoriet, statens forpligtelse til og

eneret til at fremstille søkort, og statens interesse i at vide, hvilke skibe der opmåler

i farvandene omkring Danmark, Færøerne og Grønland, og hvor opmålingerne finder

sted.”

Såfremt andre ønsker at foretage søopmåling til andet formål end fremstilling af

søkort, kan EFKM (GST) give tilladelse til dette, efter der er indhentet udtalelse fra

Forsvarsministeriet, jf. lov om stedbestemt information § 7.

Til bemærkningerne til § 7 i lov om stedbestemt information anføres følgende:

”Om tilladelse til søopmåling vil blive givet, afhænger derfor af formålet med

søopmålingen, og om den vil være i strid med nationale beskyttelsesinteresser.

Ministeren indhenter en udtalelse fra Forsvarsministeriet i hvert enkelt tilfælde før

tilladelsen gives”.

Det følger endvidere af de almindelige bemærkninger til lov om stedbestemt

information at:

”Geodatastyrelsen og Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering har i kraft af

rollen som myndigheder for kortlægning i Danmark, Færøerne og Grønland en række

særlige forpligtelser i forhold til Forsvarsministeriet og det koordinerede

myndighedsberedskab, og skal sørge for sammenhæng mellem den civile og

forsvarsmæssige kortlægning af landet. Styrelserne skal således sikre, at forsvaret

og det koordinerede myndighedsberedskab har de kort, som de skal bruge til deres

opgaver, og at der er etableret et tæt samarbejde om løsningen af en række opgaver.

Styrelserne skal endvidere sikre medarbejderressourcer, som kan arbejde med

klassificeret kortmateriale for forsvaret, også internationalt.”

Det følger af de almindelige bemærkninger til lov om stedbestemt information, at § 7

er en videreførelse af § 4 a i lov om Geodatastyrelsen. § 4 a blev indsat ved lov nr.

1392 af 23. december 2012. Det følger af de almindelige bemærkninger til lov om

ændring af lov om Kort- og matrikelstyrelsen, at:

”Tilladelser

til søopmåling til andre formål end statens fremstilling af søkort, for

eksempel opmåling i forbindelse med anlæg af havne, brobyggeri eller opførelse af

vindmøller på havet, er tidligere blevet givet af Farvandsvæsenet. Tilladelserne er

blevet givet alene med hjemmel i statens højhedsret til søterritoriet. Det bemærkes,

at ifølge artikel 21, stk. 1, litra g, i De Forenede Nationers Havretskonvention af 10.

december 1982, som er gennemført i dansk ret ved bekendtgørelse nr. 17 af 21. juli

Side 8/49

2005, kan kyststaten udstede love om hydrografiske opmålinger på søterritoriet.

Tilladelser er endvidere med støtte i havretskonventionens artikel 56 om kyststatens

suveræne rettigheder og jurisdiktion i den eksklusive økonomiske zone blevet givet

til søopmåling i denne zone.

Baggrunden for, at der kræves tilladelse til at opmåle i de danske farvande, er

sikkerhedsmæssige hensyn, idet der er områder i de danske farvande, hvor særlige

nationale beskyttelsesinteresser gør sig gældende. Hertil kommer statens

forpligtelse til og eneret til at fremstille søkort, samt statens interesse i at vide, hvilke

skibe der opmåler i de danske farvande, og hvor opmålingerne finder sted.”

Som det fremgår af ovenstående er begrundelsen for, at der kan gives tilladelse til

søopmåling hensynet til nationale beskyttelsesinteresser. Det er Forsvarsministeriet,

der kan foretage denne vurdering, og derfor skal der i hvert enkelt tilfælde indhentes

en udtalelse fra Forsvarsministeriet. Da der er tale om sikkerhedspolitiske hensyn,

vil Forsvarsministeriets udtalelse i praksis være bindende for EFKM (GST), da man

i modsat fald vil handle i strid med nationale beskyttelsesinteresser.

Kapitel 6 - Samordning og koordination

I lov om stedbestemt information § 11, fastsættes følgende:

Efter bestemmelsens stk. 1, skal energi-, forsynings- og klimaministeren koordinere

opgaverne for søkortlægning og søopmåling. Efter bestemmelsens stk. 2, kan

ministeren efter forhandling med offentlige myndigheder og internationale og private

organisationer fastsætte regler om standarder og normer for gennemførelse af

opmåling og kortlægning. Standarder for opmåling, kortlægning og relevant

uddannelse er fastsat af IHO og følges af GST. Herudover udgiver GST ”Kort 1”, der

illustrerer de symboler, forkortelser og begreber, der bruges i søkort over Kongeriget

Danmarks farvande.

Kapitel 7 - Distribution af data, adgang til data og betalingsregler

Reglerne for distribution af data, adgang til data og betalingsregler, og energi-,

forsynings- og klimaministerens kompetence i forbindelse med fastsættelse af

nærmere regler om distribution, er fastsat i §§ 12-14.

Ifølge § 12 beslutter energi-, forsynings- og klimaministeren, hvilke af de data,

registre, kortværk og ydelser, der er omfattet af lovens anvendelsesområde, der kan

udbydes til salg, og fastsætter reglerne for betaling herfor.

Ifølge § 13 beslutter energi-, forsynings- og klimaministeren, hvilke af de data,

registre, kortværk og ydelser som er omfattet af lovens anvendelsesområde, der kan

anvendes frit af andre offentlige myndigheder, virksomheder og borgere, og

beslutter, hvorledes disse data, registre og kortværk gøres tilgængelige. Visse data

er stillet til fri anvendelse af offentlige myndigheder, virksomheder og borgere ved

bekendtgørelse nr. 1405 af 30. november 2018 om betaling for data, registre,

kortværk og ydelser og om fri anvendelse af visse data, registre og kortværk, kapitel

3 og 4. GST’s maritime data er ikke omfattet af denne bekendtgørelses

Side 9/49

bestemmelser om fri anvendelse af data, registre og kortværk, så søkortdata er

betalingspålagte.

Reglerne for distribution af data, adgang til data og betaling, er specificeret i

bekendtgørelsens kapitel 2. Det følger af § 2, stk. 1, at GST fastsætter priserne for

styrelsens produkter, dog skal der ved prisfastsættelsen tages højde for styrelsens

produkter, og ydelser er en del af GST’s myndighedsopgaver. Søkort skal endvidere

sælges til nedsat betaling af hensyn til sejladssikkerheden, jf. bekendtgørelsens § 2,

stk. 3. Dette har i praksis den betydning, at GST ikke har indtjening, der dækker alle

udgifter til opmåling og fremstilling af søkort.

Ved bestillingsopgaver prisfastsætter GST efter medgået tid og omkostninger, jf. §

2, stk. 2.

GST’s produkter og ydelser kan sælges til nedsat betaling eller udleveres gratis, jf.

§ 2, stk. 5. For at kunne sælge produkter og ydelser til nedsat betaling eller udlevere

gratis, skal mindst én af flere betingelser være opfyldt, jf. § 2, stk. 5, nr. 1 og 2. Dette

er 1) når samfundsmæssige eller almennyttige hensyn tilsiger det, eller 2) i særlige

tilfælde. Som særlige tilfælde er givet to eksempler: Ved internationale forpligtelser

eller opgaver der er af forsknings- eller udviklingsmæssig natur.

Kapitel 8 - Generelle bestemmelser

Lovens kapitel 8 indeholder en række generelle bestemmelser, hvoraf visse af dem

ikke angår søkortlægning, opmåling eller fremstilling af søkort, men i stedet henhører

under GST’s matrikulære virksomhed. Dog kan § 15 i kapitel 8 finde anvendelse på

søkortlægning, opmåling og fremstilling af søkort.

Efter § 15 kan GST, mod behørig legitimation, tilegne sig adgang til udendørs

lokaliteter, for at udføre opgaver efter loven. Dette er som udgangspunkt tiltænkt

GST’s matrikulære virksomhed. Bestemmelsen finder dog ligeledes anvendelse,

såfremt dette har betydning for søkortlægningen, søopmåling eller fremstilling af

søkort.

2.3. Plakat nr. 4000 af 10. april 1816

Geodatastyrelsens søkort er ophavsretligt beskyttet af både ophavsretsloven og

plakat nr. 4000 af 10. april 1816. Plakaten er bekendtgjort af Kong Frederik den 6.

Med plakaten forbydes efterstikning (kopiering) af søkort udgivet af Søekart-Archivet

(søkortmyndigheden). Plakaten beskytter både søkort udgivet før og efter

bekendtgørelsen af plakaten, jf. formuleringen

”(…) de Karter, som allerede ere

udgivne eller herefter maatte udgives af Søekart-Archivet(…)”.

Dette bevirker, at

søkort udstedt i dag også er omfattet af plakatens beskyttelse.

Plakaten forbyder således efterstikning af søkort udgivet af Geodatastyrelsen, samt

de søkortmyndigheder, der tidligere har udgivet søkort over dansk farvand.

Side 10/49

Plakaten forbyder endvidere at indføre (importere) søkort fra udlandet, uanset kortets

format, som udgør en kopi af dansk søkort, jf. formuleringen

”(…) her i Riget at

indføre noget saadan udenlandsk efterstukket Kart, hvilket Format samme end

maatte have(…)”.

Plakaten indeholder slutteligt en strafbestemmelse, hvorefter der kan straffes med

bøde på 10 rigsbankdaler.

Plakaten er gældende på Færøerne, hvorfor søkort produceret af en færøsk

søkortmyndighed ligeledes er beskyttet efter plakaten.

2.4. Geodatastyrelsens ansvar

På baggrund af lov om stedbestemt information og de internationale aftaler, herunder

SOLAS-konventionen, er GST ansvarlig for at sikre, at søkort og nautiske

publikationer kontinuerligt opdateres hurtigt efter, at styrelsen er blevet bekendt med

informationer og data om ændringer på søterritoriet.

GST kan derfor blive erstatningspligtig for skader, der opstår som følge af manglende

eller misvisende informationer i søkort eller nautiske publikationer. GST vil f.eks.

være erstatningspligtig, hvis styrelsen har modtaget informationer og data, f.eks. en

ny opmåling, og et skib går på grund, fordi styrelsen ikke inden for rimelig tid har

opdateret søkortenes dybdekurver og dybder i overensstemmelse med den nye

opmåling.

GST er endvidere ansvarlig for mangler i søkort, såfremt GST har fejlvurderet et

område, og er derfor erstatningsansvarlig, såfremt et skib havarerer og pådrager sig

skader som følge heraf.

GST er således ansvarlig, hvis styrelsen har begået en fejl (simpel uagtsomhed),

men ikke hvis et skib er stødt på f.eks. en grund, som styrelsen ikke har noget

kendskab til. GST vil således f.eks. være ansvarlig for nye opmålinger, hvis disse

afviger fra oplysninger i udgivne søkort, selvom GST endnu ikke har udsendt

søkortrettelser eller indført disse opmålinger i søkortet.

Se bilag 2 for eksempler på retspraksis.

3. Geodatastyrelsens arbejde og opgaver på Færøerne

3.1. Søopmåling

I henhold til SOLAS kapitel 5, regel 9, forpligter de ratificerende stater sig til at

foretage søopmåling i nødvendigt omfang for at sikre sejladsen i den pågældende

stats farvande. Farvandene omkring Færøerne er blevet opmålt af Danmark frem til

slutningen af 1970’erne. Det er efterfølgende blevet vurderet, at der på grund af de

relativt store dybder omkring Færøerne ikke var behov for gentagelse af

opmålingerne til havs. I forbindelse med anlæg af havne og andre anlæg på havet

Side 11/49

har Landsverk

gennemført opmålinger med eget fartøj. Resultatet af opmålingerne

er blevet overleveret til Danmark for anvendelse i søkortene dækkende Færøerne.

Søopmåling foretages traditionelt med skibe, der ved hjælp af ekkolod måler dybden

fra overfladen til havbunden. Der eksperimenteres i dag med alternative metoder,

hvor der måles med laser fra fly og med analyse af satellitbilleder. Disse metoder

vurderes for tiden ikke at være nøjagtige nok til søkort. Metoderne er endvidere kun

anvendelige på meget lave vanddybder.

Resultatet af en søopmåling er en samling dybder med tilhørende positioner

(lodskud), som kan præsenteres på en række forskellige måder. Visualisering af

dybderne kan foregå elektronisk i en 3D-model eller i papirform som f.eks. et søkort

med dybdekurver og udvalgte lodskud.

Datum i søkort

Det horisontale datum er i de færøske søkort angivet som WGS84. Det vertikale

datum er for de færøske søkort angivet som Laveste Astronomiske Tidevand (LAT).

Ved en tidevandshøjde forstås den vertikale afstand fra kortdatum til vandoverfladen.

Den er normalt positiv og skal adderes til de i søkortet opgivne dybdecifre for at give

dybderne på stedet i det givne øjeblik. LAT anvendes hvor tidevand har en betydelig

effekt på vandstandsniveauet. Alternativt kan forskellen mellem LAT og nationale

kortdatum specificeres i nationale dokumenter. Hvis niveauet for lavvande i et

specifikt område hyppigt er forskellig fra LAT, kan kortdatum implementeres i

overensstemmelse hermed.

Følgende illustration er fra den danske udgave af Kort 1 / INT 1:

Direktoratet for offentlige arbejder.

Side 12/49

Opmåling af havne

Det er ikke nødvendigt at søge om tilladelse i forbindelse med opmåling af havne, da

dette er den enkelte havns ansvarsområde. GST kræver heller ikke ansøgning når

havne får kontrolmålt sejlrenden ind mod havnen, selvom renden strækker sig ud

over havnens område. Såfremt havnen ønsker opmålingen optaget i søkortet, f.eks.

ved ændring af dybder i sejlrender eller havnen, skal der ansøges, og data afleveres

til GST for kontrol og kvalitetssikring.

Søopmålingstilladelser

Der kan gives tilladelse til opmåling af farvandene i rigsfællesskabet ved ansøgning

herom. Private firmaer kan ansøge GST om tilladelse til opmåling. GST har fastsat

en række krav til, hvad ansøgningen skal indeholde af oplysninger.

Der gøres særligt opmærksom på, at en ansøgning skal indeholde oplysninger om

de fartøjer, der ønskes anvendt samt oplysning om det område, hvor opmålingen

ønskes foretaget. Efter endt opmåling skal kontrahenten af opmålingen fremsende

opmålingsdata til GST.

Ansøgninger, fremsendt til GST, skal sendes i høring hos Forsvaret og

Søfartsstyrelsen. Her tages der bl.a. stilling til, om der gælder særlige forhold for det

ansøgte område (f.eks. tilstedeværelse af ammunition på havbunden eller andre

forhold, som kan have indflydelse på opmålingens udførelse). Der tages også stilling

til, hvorvidt de i ansøgningen anførte fartøjer kan godkendes til den pågældende

søopmåling i forhold til suverænitetshåndhævelse.

Er der tale om en søopmåling, hvor data ønskes medtaget i officielle søkort, vil der

fra GST blive stillet specifikke krav til kvaliteten af den pågældende opmåling – iht.

IHO kvalitetsstandard S-44. Ydermere vil der kunne stilles uddannelsesmæssige

krav til det personel, som udfører opmålingen.

Såfremt aktiviteten anses for at være havforskning efter FN’s havretskonvention

skal ansøgning herom sendes via den herværende ambassade til

Udenrigsministeriet.

3.2. Administration af dybdedata

GST administrerer og forvalter dybdedata for farvandene omkring Færøerne. Der

modtages primært data indsamlet af Landsverk. GST forvalter både de rå

opmålingsdata, de efterbehandlede data, forskellige udtyndede grids af data og alt

metadata, der relaterer sig til en opmåling.

GST fungerer også som teknisk rådgiver vedr. dybdemålinger til havs og står for

indhentning og validering af andre landes dybdemålinger, hvor det er relevant.

Havretskonventionen er sat i kraft for Kongeriget Danmark ved bki. nr. 17 af 21. juli 2005.

Side 13/49

3.3. Sagsbehandling af data - Søkortrettelser

GST skal sikre, at informationer om forhold og aktiviteter på søterritoriet tilgår GST.

GST skal desuden være i stand til at vurdere, om informationerne er af betydning for

skibsfarten, og at der derfor skal finde en offentliggørelse sted.

Indkomne data, tegningsmateriale og informationer gemmes og journaliseres på

drev og i journalsystem. Opgaver, som er foranlediget af de indkomne data,

tegningsmateriale og informationer, oprettes som jobs i workflow management

systemet (SWIM).

Søkortrettelser

I de fleste andre lande udgives EfS af det hydrografiske kontor, og er en publikation

med informationer af betydning for skibsfarten, herunder søkortrettelser. I Danmark

er myndighedsopgaven delt mellem Søfartsstyrelsen, der har ansvaret for

udgivelsen af EfS og Geodatastyrelsen, der udgiver den selvstændige publikation

’Søkortrettelser’.

Med udgivelse af hhv. EfS og Søkortrettelser er skibsfarten i stand til at holde

papirsøkort og nautiske publikationer opdaterede. Tilsvarende er den

sagsbehandling, som finder sted i forbindelse med udgivelsen af EfS og

Søkortrettelser, grundlaget for, at opdateringer til ENC kan distribueres til skibsfarten.

Publikationen Søkortrettelser stilles til rådighed for skibsfarten på GST’s

hjemmeside

. I tillæg til selve publikationen stilles oversigten ”Kort for Kort”

(akkumulerede søkortrettelser for hvert kort) til rådighed på GST’s hjemmeside

’Søkortrettelser’ udgives på ugentlig basis. Publikationsfrekvensen på én uge er

fastsat ud fra en vurdering af skibstrafikken i danske farvande. Andre hydrografiske

kontorer kan have valgt en anden frekvens. Den generelle tendens er, at EfS,

herunder Søkortrettelser, udgives hver 14. dag. Enkelte udgiver det hyppigere, som

fx Finland, der udgiver det hver 10. dag. Andre udgiver det med større intervaller, fx

Island, der udgiver EfS hver anden måned. En vigtig faktor i at bestemme hvor ofte,

man skal udgive Søkortrettelser, er hyppigheden af rettelser til søkortene. For

Danmarks vedkommende har GST valgt at udgive ’Søkortrettelser’ med samme

frekvens som EfS.

3.4. Papirsøkort og elektroniske søkort (ENC)

GST har i dag 8 papirsøkort, hvoraf ét er et internationalt søkort (INT Chart) samt 21

elektroniske søkort (ENC) dækkende farvandene omkring Færøerne.

Papirsøkortene dækker farvandene omkring Færøerne som illustreret:

https://gst.dk/soekort/soekortrettelser/.

https://gst.dk/soekort/soekortrettelser/rettelser-kort-for-kort/.

Side 14/49

Papirsøkort

GST’s

papirsøkort

findes i forskellige målestokke:

Oversejlingskort: Kort i målestoksforhold mellem 1:2.000.000 og 1:350.000.

Disse kort dækker meget store områder. Kortene anvendes kun til navigation i

åben sø og sejladsplanlægning. De navigatoriske og hydrografiske oplysninger

er derfor stærkt forenklet eller helt udeladt i områder tæt på land.

Anduvnings- eller gennemsejlingskort: Kort i målestoksforhold mellem

1:350.000 og 1:75.000 Disse kort indeholder detaljerede navigatoriske og

hydrografiske oplysninger, således at hovedfarvandene og de vigtigste

gennemgående sejlløb kan gennemsejles.

Besejlingskort: Kort i målestoksforhold mellem 1:75.000 og 1:30.000. Det

tilstræbes, at disse kort indeholder tilstrækkeligt mange navigatoriske og

hydrografiske oplysninger, således at havnene vist i kortet kan besejles. I tæt

beskrevne områder eller i områder, der er dækket af et specialkort, kan der være

foretaget en forenkling af oplysningerne.

Specialkort: Kort i meget stort målestoksforhold (større end 1:30.000). De viser

områder, der kan være vanskelige at besejle, f.eks. snævre løb, havne eller

ankerpladser.

Herudover kan visse kort udgives som ”INT Chart”. Forudsætningen for at kunne

udgive et INT Chart er, at IHO’s retningslinjer følges. Det er alene IHO

medlemsstater, der kan udgive disse kort, og udgivelsen skal være godkendt og

koordineret i den relevante Regionale Hydrografiske Komité (RHC) under IHO.

Side 15/49

Elektroniske søkort (ENC)

GST’s

elektroniske søkort

produceres i forskellige målestokke, også kaldet ”Usage

bands”:

Overview: (1:700.000 – 3.000.000)

General: (1:180.000 – 1:699.999)

Coastal: (1:90.000 – 1:179.999)

Approach: (1:22.000 – 1:89.999)

Harbour: (1:4.000 – 1:21.999).

Opdateringer af søkort

Papirsøkort

er påtrykt måned og år for, hvornår kortet er udgivet. Det fremgår

ligeledes, hvilket udgavenummer kortet har. Endelig er kortet forsynet med

information om, til hvilket nummer af publikationen ’Søkortrettelser’ kortet er

opdateret. I perioden fra kortets udgivelse indtil udgivelsen af en ny udgave af kortet

er brugerne selv ansvarlige for at holde kortet opdateret ved hjælp af

’Søkortrettelser’.

Der offentliggøres løbende rettelser til papirsøkortene i ’Søkortrettelser’, jf. afsnittet

ovenfor. Simple rettelser, f.eks. ved flytning af en afmærkning fra én position til en

anden position offentliggøres typisk for brugerne af papirsøkortene med en tekst og

positioner i ’Søkortrettelser’. Ved mere omfattende/komplekse rettelser, f.eks. i

forbindelse med en udvidelse af en havn, offentliggøres der typisk et kortudsnit i

’Søkortrettelser’.

En ny udgave af et papirsøkort udgives, når GST vurderer, at antallet af

offentliggjorte rettelser til et kort nærmer sig et kritisk niveau. Det er dog ikke antallet

af rettelser alene, som afgør det. I nogle tilfælde koncentrerer rettelserne sig i en del

af kortet, hvorfor overskueligheden kan være svær at bevare, selv hvis kortet er

behæftet med et mindre antal rettelser.

Såfremt en rettelse til et kort er så omfattende/komplekse, at det ikke er muligt at

opdatere kortet via ’Søkortrettelser’, udløser det ligeledes en udgivelse af en ny

udgave af kortet. Det drejer sig typisk om modtagelse af nye søopmålingsdata over

en større del af kortets dækningsområde.

Med det nuværende produktionssystem sker intern opdatering af de digitale udgaver

af papirsøkortene ikke ved simple rettelser, jf. ovenfor. For sådanne rettelser kan

opdateringen udskydes til, at der er behov for at gøre et papirsøkort klar til trykning.

For at kunne fremstille et kortudsnit til ”Søkortrettelser”, er det derimod nødvendigt

samtidigt at foretage en intern opdatering af de digitale udgaver af papirsøkortet.

Elektroniske søkort

indeholder principielt den samme information som

papirsøkortene. ENC’erne produceres i formatet S-57. Disse opdateres og udsendes

til brugerne ugentligt.

Opdateringen og udsendelsen af ENC er synkroniseret med offentliggørelsen af

rettelser til papirsøkortene i ”Søkortrettelser”.

Side 16/49

3.5. Nautiske publikationer og andre nautiske informationer

Ud over porteføljen af søkort har GST en portefølje af nautiske publikationer, der

giver information om besejling af danske, færøske og grønlandske farvande og

havne. Nautiske publikationer indeholder supplerende informationer, som den

søfarende ikke kan finde i søkortene (eksempelvis informationer om strøm og vind i

et farvand eller kontaktoplysninger til havne og lodserier). Nautiske publikationer er,

på lige fod med søkort, påkrævet at have om bord.

GST udgiver en række generelle publikationer, som ”Bag om Søkortet”, ”Kort1/INT1”

og et produktkatalog. Herudover findes der to nautiske publikationer, som giver

information om besejling af færøske farvande og havne. Publikationerne forefindes

alene i trykt format og oplysningerne kun på dansk.

Den færøske Lods 1983 (med Tillæg 2, 1993)

Publikationen beskriver primært navigation i farvandene omkring Færøerne ved

hjælp af kystkending og kendelige mærker (kirker, fyr m.m.) på kysten. Forrest i

publikationen findes der generelle oplysninger vedrørende sejlads i farvandene

omkring Færøerne (nødvendig baggrundsviden). Publikationen indeholder tekst og

illustrationer. Rettelser bliver ikke offentliggjort i EfS/Søkortrettelser.

Havneoplysninger for Færøerne 1983 (med Tillæg 1, 1989)

Publikationen giver oplysninger om færøske havne, som er nødvendige for sikker

besejling af havnene. Publikationen indeholder tekst og havneplaner. Rettelser bliver

i sjældne tilfælde offentliggjort i EfS/Søkortrettelser.

3.6. Arkivfunktion/historiske data

GST gemmer forrige udgaver af trykte færøske kort. Desuden skal GST til enhver tid

kunne dokumentere de ændringer, der er foretaget i kortene. Der er derfor etableret

et lille arkiv til opbevaring af arkivalier i form af nye samt ældre papirsøkort. Samtidig

bevares kopier af ældre versioner af ENC’erne. GST leverer søkort til Rigsarkivet

efter arkivlovens regler herom.

3.7. Distribution og salg

GST varetager distribution og salg af hhv. papirsøkort, ENC og digitale udgaver af

søkortene samt publikationer. Dybdedata sælges på ad hoc basis og kun efter

forudgående godkendelse af Forsvaret.

Papirsøkortene distribueres via en eksklusiv distributionsaftale igennem trykkeriet

Rosendahls, som har et forhandlernetværk og en webshop, hvorfra søkortene kan

købes.

Side 17/49

Alle færøske, danske og grønlandske ENC’er distribueres gennem IC-ENC

. IC-ENC

bruger såkaldte Valued Added Resellers (”VAR”) til salg af ENC’er. Alle skibe, der

ifølge SOLAS-konventionen er forpligtet til at have et ECDIS-system om bord, kan

købe et abonnement til ENC på mellem 3 til 12 måneder. I den periode abonnementet

gælder, vil de løbende modtage opdateringer til disse ENC.

Øvrige produkter sælges via distributionsaftaler med eksterne parter, som enten

videredistribuerer GST’s data direkte til slutbrugermarkedet eller alternativt skaber

afledte produkter på baggrund af GST’s data og sælger disse afledte produkter til

slutbrugermarkedet. Disse afledte produkter sælges hovedsageligt til brug for

fritidssejlads.

Distributionsaftalerne administreres i praksis ved, at GST i forskellige intervaller (ned

til kvartalsmæssigt) modtager salgsrapporter, som GST enten godkender eller

returnerer til virksomhederne med henblik på korrekt rapportering. Disse

salgsrapporter danner baggrund for fremsendelse af faktura. GST vedligeholder

derudover statistik over indtægter samt laver rapporteringer ift. forventninger til

fremtidige indtægter.

Derudover håndterer GST distribution til slutbrugere, som har behov for data eller

produkter, som ikke kan købes via ovenstående eksterne parter. Der er her ofte tale

om særprodukter typisk bestående af sammensætninger af data og administrative

grænser.

Endelig varetager GST ophavsretlige interesser for søkort og nautiske informationer,

såfremt styrelsens rettigheder krænkes.

Ny licenskontrakt

GST har i 2018 udfærdiget en ny licenskontrakt til brug for salg af GST’s maritime

produkter til fritidsmarkedet. I den forbindelse er de gamle kontrakter opsagt med to

års varsel. Med den nye kontrakt er der indført nye og simple måder at udregne

royalties for brug af GST’s data, når disse bruges til at fremstille tredjepartsprodukter,

og disse sælges til en fritidssejler. Det bemærkes, at disse tredjepartsprodukter ikke

må anvendes til sejlads af skibe omfattet af SOLAS.

I licenskontrakten stilles der krav til at handelspartnerne skal orientere slutbrugerne

om at handelspartnernes produkter ikke er godkendt til navigation. Dette skyldes, at

GST ikke kan stå inde for handelsparternes behandling af GST’s data, og derfor ikke

kontrollerer, at data vises korrekt. GST har desuden ikke kontrol over hvor ofte

handelsparterne opdaterer deres produkter med nyeste data.

I den nye kontrakt er der taget højde for eventuel færøsk (eller grønlandsk)

overtagelse af søkortområdet, hvorved handelspartnerne mister retten til at

IC-ENC er et ”Regional ENC Coordinating Centre” (RENC), baseret på WEND-

principperne om samling og distribution af ENC.

Side 18/49

producere egne produkter indeholdende data over færøske (eller grønlandske)

farvande, såfremt en overtagelse finder sted.

Kontrakterne har en frist på 1 år før ændringer kan træde i kraft.

Herefter vil Færøerne selv skulle indgå aftaler med handelspartnere om salg til

fritidsmarkedet.

3.8. Udeståender og fremtidige opgaver

Opmålinger

GST har ikke planlagt opmålinger på Færøerne.

Havneplaner

Der er 68 analoge havneplaner for Færøerne. Disse findes kun i den færøske

havnelods (publikation). Der udestår digitalisering af de færøske havneplaner, som

forventes at tage et årsværk med kvalificerede medarbejdere, som samtidig kan læse

kontrol på opgaven. De gamle havneplaner skal sammenstilles med ny kystlinje samt

ortofotos og fremstilles til både papirsøkort og elektroniske søkort. Opgaven er ikke

prioriteret pt. i GST.

Den færøske Lods 1983 (med Tillæg 2, 1993)

Med udgivelsen af nye færøske søkort ultimo 2009 er der opstået et misforhold

mellem opdaterede oplysninger i søkortene og ikke opdaterede oplysninger i

publikationen.

Publikationen forventes at skulle nytænkes, og oplysningerne skal gennemgå en

omfattende revision, da meget få skibe i dag navigeres ved hjælp af kystkending og

kendelige mærker i farvandene omkring Færøerne.

Det vil være vanskeligt at annullere publikationen, idet SOLAS udtrykkeligt

foreskriver, at kyststaterne er forpligtede til at udgive sejladsanvisninger sideløbende

med søkortene.

Revisionsarbejdet vil kræve medarbejdere med kendskab til farvandet, de lokale

regelsæt som regulerer sejladsen i farvandet eller med kendskab til de

forholdsregler, som bør tages ved kystnær sejlads og anduvning af havne og

ankerpladser. En omfattende data- og informationsindsamling skal foretages.

Opgaven er ikke prioriteret pt. i GST.

Havneoplysninger for Færøerne 1983 (med Tillæg 1, 1989)

Med udgivelsen af nye færøske fjordkort i 2010/2011 er der opstået et misforhold

mellem opdaterede oplysninger i kortene og ikke opdaterede oplysninger i

publikationen.

Oplysningerne i publikationen skal gennem en omfattende revision. Som anført

ovenfor under

Den færøske Lods 1983 (med Tillæg 2, 1993)

gælder også her, at det

er vanskeligt at annullere publikationen. Opgaven er pt. ikke prioriteret i GST.

Side 19/49

Nyt dybdedatasystem

Et nyt dybdedatabasesystem påbegyndes implementeret i GST ultimo 2018. Den

samlede implementeringsproces vil tage 1,5 - 2 år, og det forventes, at data for

Færøerne først vil være tilgængeligt i databasen i 2020.

Nyt produktionssystem

GST påregner at implementere et nyt databasebaseret produktionssystem i løbet af

2019-20. Det er pt. uvist, hvornår data for Færøerne vil være tilgængelige i det nye

produktionssystem.

S-100

GST forventer i løbet af de kommende år at skulle implementere den nye IHO-

standard S-100 med underliggende produktspecifikationer, som f.eks. S-101

(produktspecifikation for elektroniske søkort) og S-102 (produktspecifikation for

dybdedata), hvilket vil få betydning for den fremtidige produktion af søkort.

4. Nationalt og internationalt samarbejde

4.1. Leverancer og beredskab til Forsvaret

Forsvaret har bl.a. til formål at hævde Kongeriget Danmarks suverænitet samt at

bidrage til fred og sikkerhed. Kortlægning af Kongeriget Danmark er en del af

nationens suverænitetshåndhævelse. Forsvarets behov for kortlægning af Færøerne

rækker derfor ud over Forsvarets egne behov for kort over Færøerne.

GST indgår i et strategisk og praktisk samarbejde med Forsvaret, hvor GST sikrer,

at Forsvaret har adgang til søkort og relevante marine geodata samt giver Forsvaret

ret til at udveksle disse med militære samarbejdspartnere. Aftalen omfatter søkort og

relevante marine geodata for Danmark, Færøerne og Grønland. Herudover har GST

en driftsaftale med Forsvaret om søopmåling, godkendelse af eksterne

søopmålinger og adgang til søopmålingsdata, ligeledes for farvandene omkring

Danmark, Færøerne og Grønland.

I praksis sørger GST for, at de nødvendige søkort og marine geodata til forsvarets

løsning af opgaver omkring Færøerne stilles til rådighed for Forsvaret.

4.2. Maritim zoneinddeling og grænsedragning

I samarbejde med Udenrigsministeriet og Styrelsen for Dataforsyning og

Effektivisering (SDFE) udarbejdes og vedligeholdes/opdateres en række maritime

grænsetemaer. Samarbejdet er tilrettelagt ved, at SDFE formelt set fungerer som

rådgiver for Udenrigsministeriet. GST fungerer som teknisk rådgiver for

Udenrigsministeriet med beregning/koordinatsætning/fastlæggelse af grænser til

havs ud fra tolkningen af de indsamlede data.

Overordnet set, opdeler man de maritime zoner i 4 kategorier:

Basislinjer (normale og rette)

Side 20/49

Territorialfarvand (ydre og indre)

Kontinentalsokkel

Fiskeriområde.

Normale basislinjer

er de til en hver tid seneste opdaterede kystlinjer, jf.

havretskonventionens artikel 5.

Rette basislinjer

er de senest bekendtgjorte

linjestykker som med et forløb strækker sig fra yderste kystpunkt til kystpunkt mod

åbent hav. Rette basislinjer er reguleret i havretskonventionens artikel 7.

Det indre territorialfarvand

udgør farvandet mellem kyst og søterritoriets basislinje,

jf. havretskonventionens artikel 8. Søterritoriets bredde fastsættes op til en grænse

på højst 12 sømil fra de fastsatte basislinjer, jf. havretskonventionens artikel 3.

Søterritoriets ydre grænse

er den linje, som har en afstand svarende til søterritoriets

bredde, jf. havretskonventionens artikel 4.

Kontinentalsokkelen

omfatter havbunden i det område, som i hele den naturlige

forlængelse af landterritoriet strækker sig ud over søterritoriet, til yderkanten af

kontinentalmargen, eller til en afstand af 200 sømil fra de basislinjer, hvorfra

søterritoriets bredde måles, i tilfælde hvor kontinentalmargenens yderkant ikke

strækker sig ud hertil, jf. havretskonventionens artikel 76, stk. 1.

Fiskeriområdet

omkring Færøerne er fastsat i anordning nr. 598 af 21. december

1976, som ændret ved anordning nr. 615 af 22. juli 1999 og ved anordning nr. 241

af 30. april 2002. Fiskerigrænserne er fastsat i anordning nr. 888 af 17. september

2009.

I områder hvor afstanden til nabostaten er mindre end 400 sømil, er

fiskeriområdet/kontinentalsokkelafgrænsningen forhandlet bilateralt med de enkelte

stater.

Gældende aftaler

Territorialfarvand (ydre og indre):

http://www.un.org/Depts/los/LEGISLATIONANDTREATIES/PDFFILES/dnk_20

02_order_and_decrees.pdf

Kontinentalsokkel/Fiskeriområdet:

http://www.un.org/Depts/los/LEGISLATIONANDTREATIES/PDFFILES/DNK_1

976_Decree.pdf

som ændret ved:

https://logir.fo/Anordning/615-af-22-07-1999-om-aendring-af-anordning-om-

fiskeriterritoriet-ved-Faeroerne

Side 21/49

og ændret ved:

https://logir.fo/Anordning/241-fra-30-04-2002-om-aendring-af-anordning-om-

fiskeriterritoriet-ved-Faeroerne

For så vidt angår afgrænsning af kontinentalsoklen henvises endvidere til

”Executive Summary” i forbindelse til kravet til Færøerne-Rockall området og til

Agreed Minutes 2006 mellem FØ/DK, IS og Norge, som forventes at blive

underskrevet i løbet af 2019.

Færøerne – Norge (inkl. speciel fiskerizone):

http://www.un.org/Depts/los/LEGISLATIONANDTREATIES/PDFFILES/TREAT

IES/DNK-NOR1979CS.PDF

Færøerne – Storbritannien (inkl. speciel fiskerizone):

http://www.un.org/Depts/los/LEGISLATIONANDTREATIES/PDFFILES/TREAT

IES/DNK-GBR1999MD.PDF

Færøerne – Island (inkl. speciel fiskeriområde):

http://www.un.org/Depts/los/doalos_publications/LOSBulletins/bulletinpdf/bullet

in71e.pdf

(Side 40-41).

GST har udarbejdet og vedligeholder et specialkort (Kort F: FØROYAR VIÐ

HAVØKJUM - FÆRØERNE MED MARITIME ZONER), hvor de senest opdaterede

maritime zoner og grænser indgår. GST er forpligtet til at fremsende dette senest

opdaterede specialkort til FN. Kortet indgår som et almindeligt produkt i den samlede

portefølje af søkort, som dækker farvandene omkring Færøerne, ligesom grænserne

vises i de relevante ENC. Fremadrettet vil leveringen af specialkortet til FN ske i det

fremtidige format S-121, som er under udarbejdelse under IHO og standarden S-

100.

Side 22/49

Basislinjen ændres som udgangspunkt ikke, men i forbindelse med bedre

søopmåling forventes det, at lavvandslinjen fremadrettet vil kunne bruges til

beregning af basislinjer, hvilket kan få betydning for territoriale farvande, EEZ,

maritim fysisk planlægning samt andre grænser på havet. Disse beregninger

foretages i tæt samarbejde med andre staters hydrografiske kontorer.

Kontinentalsokkelkrav ud over 200 sømil

GST har deltaget i arbejdet omkring indlevering af sokkelsubmissioner der strækker

sig ud over 200 sømil. Status for submissionerne:

Nord for Færøerne er området færdigbehandlet af FN’s sokkelkommission, og

rigsfællesskabet har fået tildelt et område svarende til ca. 87.800 km². Aftaler

forventes underskrevet med nabostaterne i 2019

Syd for Færøerne i det såkaldte Færø-Rockall Plateau har Kongeriget

fremsendt krav til FN´s sokkelkommission i 2010 på ca. 608.900 km². Irland,

Island og UK har krav, der overlapper kongerigets krav. Trods konsultationer

mellem alle parterne gennem en årrække er det endnu ikke lykkedes at nå til

enighed om en indbyrdes grænsedragning i området.

Irland og UK indgav deres respektive submissioner vedrørende området den

31. marts 2009, medens Island endnu ikke har afleveret sin submission. Island

Side 23/49

har i en note dateret d. 5. april 2011 modsat sig CLCS' behandling af de tre

andre landes submissioner under henvisning til den manglende enighed om en

fremtidig afgrænsning

4.3. Internationale fora

Geodatastyrelsen varetager funktionen som Kongeriget Danmarks nationale

søkortmyndighed og repræsenterer Kongeriget Danmark i internationale fora, jf.

bilag 1.

Geodatastyrelsens arbejde består blandt andet i deltagelse i arbejdsgrupper under

IHO vedr. søopmåling, papirsøkort, elektroniske søkort, distribution og lagring af

elektroniske søkort, publikationer, MSDI, teknisk vedligeholdelse og udvikling - se

bilag 6 for en oversigt over IHO’s arbejdsgrupper.

Herudover deltager GST også i møder i arbejdsgrupper i IMO, International

Association of Marine Aids to Navigation and Lighthouse Authorities (IALA), United

Nations Committee of Experts on Global Geospatial Information Management (UN-

GGIM), International Federation of Surveyors (FIG), Open Geospatial Consortium

(OGC).

GST indgår og administrerer herudover en række bilaterale aftaler med lande, der

har grænser op til Kongeriget Danmark. Af relevans for Færøerne er der indgået

bilaterale aftaler med søkortmyndighederne for Island, Storbritannien og Norge.

5. Samarbejde med de færøske myndigheder

I forbindelse med anlæg af havne og andre anlæg på havet foretager Landsverk

søopmålinger. Resultatet af opmålingerne bliver overleveret til GST, således de kan

anvendes i søkortene over farvandene omkring Færøerne.

GST samarbejder herudover løbende med Landsverk vedr. opdatering af søkort

dækkende farvandene omkring Færøerne samt nautiske publikationer. Her bliver

områder som fx opdatering af kystlinjen, havbrug, havnerettelser, vindmøller,

strømfarlige områder samt EfS og de efterfølgende tiltag/justeringer diskuteret.

Endelig samarbejder GST med Sjóvinnust�½rið

, i forbindelse med etablering af

lodsmødesteder/meldepunkter.

Den færøske søfartsstyrelse.

Side 24/49

6. Økonomi

GST’s omkostninger vedr. Færøerne er i 2017 opgjort til 0,1 mio. kr. i direkte drift og

0,7 mio. kr. i lønudgifter, svarende til 0,6 årsværk, i alt knap 0,8 mio. kr. Der er regnet

med en gennemsnitsårsværkspris.

Dette afspejler GST’s omkostninger vedr. Færøerne, hvor produktionen sker som en

del af styrelsens øvrige produktion. Færøerne må forventes at have væsentlig flere

omkostninger ved produktionen af søkort, da der ikke vil være de samme

stordriftsfordele som GST har.

Hertil kommer udgifter til indkøb af de nødvendige IT-systemer samt licenser mv.,

der ikke er medtaget i nedenstående oversigt.

Tabel 7.1. Udgifter GST til myndighedsopgaver vedr. Færøerne

Løn

Drift

2017

704.319

82.950

I alt

787.269

Ud over de angivne omkostninger har GST omkostninger til medlemskab i IHO.

GST’s kontingent for deltagelse i IHO udgjorde i 2018 629.072 kr. Kontingentet udgør

for 2019 629.949 kr. Prisen udregnes på baggrund af tonnage.

Indtægterne for søkort og produkter over færøsk område beløb sig i 2017 til ca. 0,5

mio. kr.

Tabel 7.2. Indtægter GST for salg af søkort mm over færøsk område

Navn

Indtægter 2017 DKK

IC-ENC (ENC-salg)

221.245

Rosendahls (papirkort)

45.024

Handelsaftaler

183.766

UKHO

19.902

Total

469.937

Der er i ovenstående ikke medtaget omkostninger og indtægter vedr. Forsvaret.

Side 25/49

DEL 2 Søkortlægning og

Færøerne efter overtagelsen

søopmåling

Del 2 beskriver situationen fremadrettet, efter søkortområdet er overtaget af

Færøerne. Bilag 1 beskriver de internationale relationer, og hvorledes disse skal

håndteres efter en overtagelse.

I bilag 2-6 er der givet en kort beskrivelse af relevante faglige kompetencer for en

søkortlægnings- og søopmålingsmyndighed samt hvilke IHO-standarder der skal

følges og hvilke IT-systemer, der er nødvendige.

7. Fordeling af opgaver og ændringer i lovgivning

Færøernes Lagting har den 10. december 2018 vedtaget en beslutning om

ikrafttræden af lov om stedbestemt information. Loven sættes i kraft for Færøerne

med kongelig anordning. Lov om stedbestemt information er en rammelov, der

rummer alle myndighedsopgaver vedrørende søopmåling og søkortlægning.

Som beskrevet under punkt 2.2. tjener GST’ myndighedsopgaver flere formål og

omfatter både en civil og en udenrigs-/forsvarsmæssig kortlægning og opmåling,

herunder fastlæggelse af Kongeriget Danmarks grænser, indførelse af

territorialgrænser i søkort, hævdelse af statens højhedsret over søterritoriet mv.

Ved at sætte lov om stedbestemt information i kraft for Færøerne gennemføres

samlet set en modernisering af lovgrundlaget for alle kortlægningsopgaver for

Færøerne.

Ved en overtagelse af sagsområderne søkortlægning og søopmåling sondres

imellem de forskellige typer af opgaver, der udføres med hjemmel i lov om

stedbestemt information. Dette skyldes, at lov om stedbestemt information er en

rammelov, der f.eks. i kapitlerne 2, 3 og 4 rummer

både

kortlægningsopgaver mv.,

der gennemføres af hensyn til civilsamfundet,

kortlægningsopgaver mv. der

gennemføres af hensyn til udenrigs, sikkerheds- og forsvarspolitiske forhold.

Det følger af lov nr. 578 af 24. juni 2005 om de færøske myndigheders overtagelse

af sager og sagsområder (overtagelsesloven), at de færøske myndigheder ikke kan

overtage sagsområderne udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik.

Som anført ovenfor under punkt 2.2 indeholder søopmåling og søkortlægning en

række nationale beskyttelseshensyn samt forsvars- og sikkerhedspolitiske aspekter.

Disse er anliggender, der henhører under rigsmyndighederne og kan i henhold til

overtagelsesloven ikke overtages af de færøske myndigheder. Der vil således fortsat

være kortlægningsopgaver, der skal varetages af danske myndigheder.

Side 26/49

7.1. Kompetencefordeling af myndighedsopgaver

Kompetencefordelingen mellem de færøske og danske myndigheder, efter at

sagsområdet søkortkortlægning og søopmåling overtages af Færøerne den 1. januar

2020, eksemplificeres nedenfor.

De færøske myndigheder vil efter overtagelsen være ansvarlige for at udarbejde,

vedligeholde og udgive søkort og nautiske publikationer m.m. samt foretage

søopmåling til navigationsformål, der ikke kan henføres til udenrigs-, forsvars- og

sikkerhedspolitikken.

GST vil alene være ansvarlig for kortlægningsopgaver, der vedrører

udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitikken.

Opgaver, der varetages af den færøske søkortmyndighed

At foretage søopmåling og søkortkortlægning, herunder at:

1. Foretage søopmåling af farvandene omkring Færøerne i henhold til gældende

IHO-standarder

2. Udstede søopmålingstilladelser efter forudgående bindende udtalelse fra

Forsvarsministeriet, som anført i kap 2.2.

3. Foretage indsamling og sagsbehandling af informationer vedr. havne, relevante

installationer på Færøerne og øvrige relevante data

4. Udarbejde, vedligeholde og udgive papirsøkort, ENC og nautiske publikationer

over farvandene omkring Færøerne i henhold til gældende IHO-standarder.

5. Udarbejde og offentliggøre søkortrettelser over farvandene omkring Færøerne

6. Sikre distribution og adgang til data

7. Indgå bilaterale aftaler i henhold til de gældende retlige rammer, herunder Lov

om Færøernes landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler, f.eks. med

nabolande om udveksling af data og produkter med henblik på fremstilling af

søkort mv.

De færøske myndigheder vil skulle efterleve internationale forpligtelser, der er

gældende for Færøerne, jf. hjemmestyrelovens § 5, stk. 1, herunder SOLAS-

bestemmelser. Dvs. at opmåle havdybder, fremstille, udgive og ajourføre søkort og

andre nautiske publikationer, udgive søkortrettelser over farvandene omkring

Færøerne samt levere datahåndteringsordninger til støtte for disse tjenester.

Danmark er konventionspart til SOLAS og bibeholder - uanset det ovenfor beskrevne

interne forhold mellem Danmark og Færøerne - det folkeretlige ansvar ift. SOLAS og

SOLAS-konventionsparterne, jf. hjemmestyrelovens § 5, stk. 2.

Henset til de danske myndigheders folkeretlige ansvar, skal Færøerne i forbindelse

med offentliggørelse af data, søkort, publikationer mv. parallelt fremsende materialet

til GST i enten dansk eller engelsk sprogversion.

Side 27/49

For at et færøsk søkort kan anses for at være et officielt søkort i henhold til SOLAS-

konventionen, skal det klart fremgå, at søkortet udstedes af Kongeriget Danmark,

der er den kontraherende part til SOLAS. De praktiske forhold herom beskrives

nærmere i den kommende samarbejdsaftale.

Af hensyn til de ovenfor beskrevne nationale beskyttelsesinteresser herunder

hensynet til beskyttelse af statens højhedsret over søterritoriet og interesse i at

undgå fremmede magters søopmåling kan Færøerne ikke overlade fremstilling og

udgivelse af søkort, nautiske publikationer og søkortrettelser samt søopmåling til

fremmede magter eller private virksomheder. I sådant et tilfælde vil man falde tilbage

på, at sagsområder, der vedrører udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske forhold

henhører under rigsmyndighederne.

Distribution og salg

Færøerne vil kunne indgå nye distributionsaftaler vedrørende salg af papirsøkort og

publikationer over farvandene omkring Færøerne. GST’s kontrakt med Rosendahl

skal i givet fald ændres, så den ikke omfatter salg af færøske søkort. GST vil stadig

have ansvaret for at levere papirsøkort og publikationer over farvandene omkring

Færøerne til Forsvaret.

Salg til fritidsmarkedet kan ske, når GST’s kontrakter med nuværende

handelspartnere er ændret, hvilket kan ske med et eller to års varsel afhængig af om

handelspartneren er overgået til den nye licensaftale

Distribution af ENC sker gennem

IC-ENC

via en bilateral aftale, indgået mellem GST

og UKHO. Ved en overtagelse skal det afklares nærmere med bl.a. UKHO/IC-ENC

om det er muligt for Færøerne at indgå en selvstændig bilateral aftale om distribution.

Færøerne vil under alle omstændigheder selv kunne prissætte ENC dækkende

farvandene omkring Færøerne og vil - indtil andet aftales - modtage særskilt

afregning for distribuerede ENC’er fra GST.

Af hensyn til Forsvaret vil de færøske ENC’er blive distribueret via den samme RENC

som de danske ENC’er.

Efter en overtagelse vil Færøerne selv kunne udstille geodata via egne

distributionssystemer. Salg eller udstilling af dybdedata over farvandene omkring

Færøerne kan dog kun ske efter forudgående bindende udtalelse fra

Forsvarsministeriet i hvert enkelt tilfælde.

Opgaver, der varetages af GST

1. Bistand til Udenrigsministeriet og SDFE med teknisk rådgivning ved

forhandlinger om maritim grænsedragning

Den nærmere overtagelse af dette område skal afklares endeligt i samarbejdsaftalen.

Tjener nationale beskyttelseshensyn eller berører udenrigs-, sikkerheds- og

forsvarspolitikken.

Side 28/49

2. Udgivelse og vedligeholdelse af Kort F (Føroyar við Havøkjum / Færøerne

med maritime zoner)

3. Udgivelse og vedligeholdelse af de elektroniske søkort indeholdende de

maritime zoner og grænser (Kort F). GST vil også være ansvarlig for levering

af disse data i S-121-format

4. Leverancer af søopmålingsdata, søkort og geodata til Forsvaret, som kan

udveksles med forsvarets samarbejdspartnere, samt rådgivning på det

hydrografiske område

5. Udgivelse og vedligeholdelse af Kort 1 / INT 1, der indeholder de symboler,

forkortelser og begreber, der anvendes i Kongeriget Danmarks søkort, samt

øvrige generelle søkort og publikationer, f.eks. Bag om søkortet

6. Sikre udgivelsen af INT Charts

7. Deltagelse i internationale fora på Kongerigets vegne

8. Indgåelse af internationale aftaler, herunder bilaterale aftaler med andre

staters søkortmyndigheder vedr. produktion, udveksling og distribution af

data og produkter samt indsamling af data, som er omfattet af forsvars- og

sikkerhedspolitikken.

For at kunne løfte myndighedsopgaverne nævnt under 1-7 er det nødvendigt med

adgang til data over farvandet omkring Færøerne. I nødvendigt omfang kan der

foretages supplerende søopmåling, indhentning af data og søkortlægning (dvs.

tilsvarende opgaver, som er nævnt som færøske myndighedsopgaver ovenfor under

pkt. 1-7). Tilsvarende kan Forsvaret efter en færøsk overtagelse fortsat foretage

søopmåling af alle farvande i Kongeriget Danmark, herunder farvandene omkring

Færøerne, samt udarbejde søkort og lignende produkter.

Den færøske søkortmyndighed og GST udveksler efter aftale data over Færøerne til

brug for løsning af de respektive myndighedsopgaver.

7.2. Lovgivningsmæssige rammer og forpligtigelser

Færøerne

Færøernes Lagting har den 10. december 2018 vedtaget, at lov om stedbestemt

information skal sættes i kraft for Færøerne ved kongelig anordning. Anordningen

træder i kraft dagen efter dens kundgørelse i Kunngerðarblaðið. Ved ikrafttrædelse

af denne lov ophæves lov nr. 82 af 31. marts 1928 om Geodætisk Institut og lov nr.

318 af 16. december 1931 angående Geodætisk Instituts trigonometriske Stationer

m.v.

Landsstyret agter i foråret 2019 at fremsætte et forslag til lagtingslov om ændring af

kongelig anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om stedbestemt information,

hvorved der etableres hjemmel til, at landsstyremanden tillægges de samme

kompetencer, som energi-, forsynings- og klimaministeren inden for den del af

kortlægningsområdet, som Færøerne overtager, jf. afsnit 7.1.

Side 29/49

Danmark

I Danmark er der udstedt en række bekendtgørelser med hjemmel i lov om

stedbestemt information. To af disse bekendtgørelser kan i relation til denne

redegørelse være relevante at udstede og kundgøre for Færøerne, når anordning

om ikrafttræden for Færøerne af lov om stedbestemt information er udstedt. Det

drejer sig om følgende bekendtgørelser:

Bekendtgørelse nr. 294 af 23. april 2018 om henlæggelse af opgaver og

beføjelser til Geodatastyrelsen

Bekendtgørelse nr. 1405 af 30. november 2018 om betaling for data, registre,

kortværk og ydelser og om fri anvendelse af visse data, registre og kortværk.

Efter Færøernes overtagelse af kortlægningsområdet vil anordningen om

ikrafttræden for Færøerne af lov om stedbestemt information også udgøre grundlaget

for de danske myndigheders søopmåling og kortlægningsopgaver af farvandene

omkring Færøerne, jf. afsnit 7.1. Det lovmæssige grundlag for disse opgaver vil

fremadrettet kunne blive ajourført ved særskilt dansk lovgivning med virkning for

Færøerne inden for gældende procedurer.

8. Fremtidig samarbejdsaftale mellem den færøske og danske

søkortmyndighed

Fordelingen af myndighedsopgaver i kap. 7 danner grundlag for det fremtidige

samarbejde mellem den færøske og den danske søkortmyndighed.

Den færøske søkortmyndighed og GST stiller gensidigt data over Færøerne til

rådighed til brug for løsning af de respektive myndighedsopgaver. Dette gælder også

opmålinger foretaget med henblik på søkortlægning, som Forsvaret har foretaget ved

Færøerne i den udstrækning opmålingerne og oplysninger herom ikke er

klassificeret.

De færøske og danske søkortmyndigheder er enige om at indgå en samarbejdsaftale

med henblik på at effektivisere myndighedernes opgavevaretagelse, udveksle data

og informationer, herunder om deltagelse i internationale fora m.m.

Ud over det faglige samarbejde mellem GST og den færøske søkortmyndighed, må

det sikres, at der etableres formel kontakt mellem den færøske søkortmyndighed og

Søfartsstyrelsen om udveksling af informationer angående EfS.

De færøske og danske søkortmyndighed indgår en samarbejdsaftale, forud for

overtagelsen af myndighedsopgaven den 1. januar 2020.

Side 30/49

9. Tidsplan for færøsk overtagelse

Lagtinget vedtog den 10. december 2018 at overtage sagsområderne ”kort og

landmålingsmyndighed”, jf. lagtingslov nr. 151 af 12. december 2018. Overtagelsen

af sagsområdet landkort skal ifølge den færøske overtagelseslov træde i kraft 1. april

2019, mens overtagelsen af sagsområdet søkort og søopmåling, skal træde i kraft 1.

januar 2020.

Den færøske søkortlægningsmyndighed og GST indgår en samarbejdsaftale om de

emner, der er nævnt i kap. 7, senest en måned inden overtagelsen af

myndighedsopgaven den 1. januar 2020.

Side 31/49

Bilag 1-8 til redegørelse 2 fra

arbejdsgruppen om Færøernes

overtagelse af søkortområdet

Heilsu- og innlendismálaráðið

Energi- Forsynings- og Klimaministeriet

Side 32/49

Bilag 1: Internationale relationer

I forbindelse med Færøernes overtagelse af søkortområdet kan der opstå spørgsmål

om hvorledes danske myndigheder og færøske myndigheder optræder i

internationale sammenhænge og om færøsk medlemskab i eget navn af relevante

internationale organisationer.

Indledningsvis bemærkes, at rigsmyndighederne (regeringen) efter grundlovens § 19

har kompetencen til på rigets vegne at handle i mellemfolkelige anliggender,

herunder til at indgå folkeretlige aftaler og føre rigets udenrigspolitik. Færøerne har

ikke kompetence til på egne vegne at indgå folkeretlige aftaler eller til at føre

udenrigspolitik.

Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lov om Færøernes landsstyres

indgåelse af folkeretlige aftaler vedrørende internationale organisationer at:

”Internationale organisationer oprettes i næsten alle tilfælde ved multilaterale

traktater. På samme måde som beskrevet ovenfor om multilaterale aftaler vil

fuldmagten normalt ikke kunne finde anvendelse i forbindelse med en international

organisations grundlæggende traktat og dermed for medlemskab af den

pågældende internationale organisation. Det vil normalt være Kongeriget Danmark,

der er medlem af den pågældende organisation, og medlemskabet vil også dække

Færøerne. Færøernes interesser varetages i disse tilfælde fortsat gennem

deltagelse i forhandlingernes forberedelse og i rigets forhandlingsdelegation, hvor

der er særlige færøske interesser på spil. I forhold til FN er det fast praksis, at det

færøske landsstyre kan udpege repræsentanter, der indgår i den danske delegation

til de årlige generalforsamlinger.

Selv om EU på en række områder har overtaget medlemsstaternes kompetence til

at føre forhandlinger og indgå folkeretlige aftaler, er medlemsstaterne dog stadig

selvstændige medlemmer af langt de fleste internationale organisationer, f.eks. FN,

WTO, OECD. Ofte er EU medlem ved siden af medlemsstaterne, og det er i så

tilfælde normalt fastlagt, at medlemsstaterne og EU »deler medlemskabet«, således

at Kommissionen udtaler sig og forhandler på medlemsstaternes vegne, hvor der er

EU-kompetence, mens medlemsstaterne fortsat varetager emner, der er national

kompetence, oftest efter forudgående koordination og med Rådsformandskabet som

talsmand. Denne ordning indebærer, at medlemsstaterne bevarer hver sin

stemmeret, som evt. kan udøves af Kommissionen, hvor der er EU-kompetence.

Medlemsstaterne bevarer selvsagt deres fulde kompetence i relation til dele af den

pågældende medlemsstat, som ikke er omfattet af medlemskabet, for Kongeriget

Danmarks vedkommende Færøerne og Grønland. Maastricht-traktaten indeholder

en erklæring (nr. 25), hvorefter de EU-lande, som har oversøiske territorier, der ikke

er omfattet af traktaten, i tilfælde af en interessekonflikt, som ikke kan løses, kan

Side 33/49

handle til varetagelse af et oversøisk territoriums interesse, uden at dette skader

Fællesskabets interesse.

Som en indtil videre særegen undtagelse er EU medlem af visse internationale

fiskeriorganisationer (NAFO, NEAFC, NASCO), hvor medlemsstaterne ikke

selvstændigt er medlemmer, og EU har i disse organisationer kun én stemme. Det

er i disse undtagelsestilfælde anerkendt, at Kongeriget Danmark kan optræde som

selvstændigt medlem for så vidt angår Færøerne og Grønland. Frankrig har en

tilsvarende ordning for St. Pierre et Miquelon, der ikke er omfattet af Frankrigs EU-

medlemskab. Det kan meget vel tænkes, at der fremover vil opstå flere af disse

særlige tilfælde. Fuldmagten vil gælde i relation til de nævnte internationale

fiskeriorganisationer og tilsvarende ordninger, som fremover måtte blive vedtaget.”

Ved lov om Færøernes landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler fik Færøerne

adgang til under visse forudsætning at opnå medlemskab af internationale

organisationer:

”§ 4. Hvor internationale organisationer åbner adgang for, at andre enheder end

stater og sammenslutninger af stater kan opnå medlemskab i eget navn, kan

regeringen efter anmodning fra Færøernes landsstyre beslutte at indgive eller støtte

en ansøgning herom for Færøerne, hvor dette er foreneligt med Færøernes

forfatningsmæssige status.”

Det bemærkes, at regeringens og Folketingets beføjelser på - og ansvar for - det

udenrigspolitiske område efter grundlovens § 19 ikke begrænses af bestemmelserne

i lov om Færøernes landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler.

Adgangen til medlemskab i eget navn af en international organisation forudsætter,

at visse forhold er opfyldt.

For det første skal organisationen være åben for, at andre enheder end stater kan

opnå medlemskab i eget navn. Dette vil oftest fremgå af organisationens vedtægter,

f.eks. IMO.

For det andet skal medlemskabet

forfatningsmæssige status.

være

foreneligt

med

Færøernes

Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lov om Færøernes landsstyres

indgåelse af folkeretlige aftaler vedrørende medlemskab af internationale

organisationer, at § 4 angår:

”de særlige tilfælde, hvor internationale organisationer giver mulighed for, at andre

enheder end stater og sammenslutninger af stater kan opnå medlemskab i eget

navn. Det omfatter i alt væsentligt associeret medlemskab, som typisk gælder for

oversøiske områder, hvis udenrigsanliggender varetages af en medlemsstat.

Side 34/49

Associeret medlemskab vil normalt kunne opnås efter ansøgning fra den

pågældende medlemsstat.

Undertiden skal en sådan ansøgning godkendes af organisationens kompetente

organ (generalforsamling eller lignende); mens det i andre tilfælde – som f.eks. IMO,

hvor Færøerne i dag har status som associeret medlem – er tilstrækkeligt, at en

medlemsstat afgiver en ensidig erklæring om associeret medlemskab for et

oversøisk område, hvis udenrigsanliggender det varetager. Der kan i de enkelte

organisationers forfatninger være knyttet særlige betingelser for at opnå status som

associeret medlem.

Typisk omfatter et associeret medlemskab ret til at deltage i møderne i

organisationen med taleret, men ikke stemmeret, samt ret til at blive indvalgt i alle

eller visse af organisationens særlige råd, komiteer og underudvalg. Normalt betaler

et associeret medlem et reduceret medlemsbidrag til organisationen.

Hvor der er tale om associeret medlemskab, er det karakteristisk, at de associerede

medlemmer optræder i eget navn. Også herved adskiller associeret medlemskab sig

fra den ovenfor nævnte fulde medlemskabsordning for » Danmark for så vidt angår

Færøerne og Grønland «, som gælder i forhold til visse internationale

fiskeriorganisationer.

Hvis der imidlertid inden for en organisation indkaldes til diplomatiske konferencer

med henblik på vedtagelse af multilaterale aftaler, vil et associeret medlem normalt

ikke kunne deltage selvstændigt heri. Færøerne vil efter sædvanlig praksis kunne

deltage i kongerigets delegation til sådanne konferencer, hvor der indgår spørgsmål

af særlig interesse for Færøerne.

I Nordisk Ministerråd har Færøerne, ligesom Grønland og Ålandsøerne en meget

vidtgående associeret status, der i det daglige arbejde giver de færøske

myndigheder en meget høj grad af ligestilling med de nordiske lande, der er

medlemmer af Nordisk Ministerråd, selvom Færøerne ikke er part i den nordiske

samarbejdsaftale (Helsingforsaftalen).

Af bestemmelsen i lovforslagets § 4 fremgår, at regeringen er indstillet på i konkrete

tilfælde – efter ønske fra og i samarbejde med det færøske landsstyre – at undersøge

de konkrete muligheder for færøsk medlemskab i eget navn af internationale

organisationer, der er åbne for andre end stater og sammenslutning af stater, og i

givet fald at støtte sådanne ønsker, hvor dette er foreneligt med Færøernes

forfatningsmæssige status, jf. herved pkt. 2.2.

Eksempelvis åbner FAO’s og UNESCO’s statutter mulighed for associeret

medlemskab for oversøiske områder, hvis udenrigsrelationer varetages af en

medlemsstat.

Side 35/49

Ovenstående bemærkninger vedrørende internationale organisationer omhandler

ikke andre former for organisationer end dem, der er oprettet som et samarbejde

mellem stater. Ved siden af dette statslige samarbejde findes en lang række ikke-

statslige internationale organisationer. De er typisk oprettet som et samarbejde på et

konkret område – f.eks. idræt – mellem nationale foreninger m.v. Færøske

foreningers muligheder for at opnå medlemskab af private internationale

organisationer afhænger af de pågældende organisationers regelsæt og berøres

ikke af nærværende lovforslag. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at den øgede

færøske synlighed i international sammenhæng, som lovforslaget lægger op til, kan

få den afledede virkning, at der vises større imødekommenhed også fra private

internationale organisationer over for færøske ønsker om deltagelse.”

Til ovenstående bemærkes, at det ikke kan afvises, at visse internationale

organisationer kan tillade deltagelse af associerede medlemmer i diplomatiske

konferencer.

1.1. Internationale fora, hvor GST deltager på vegne af Kongeriget Danmark

IHO – (International Hydrographic Organisation)

Ved kgl. resolution af 22. januar 1970 har Danmark ratificeret konvention om Den

Internationale Hydrografiske Organisation IHO, som blev underskrevet i Monaco den

3. maj 1967.

IHO’s formål er at sikre koordinering mellem de enkelte landes hydrografiske

kontorer, for derigennem at sikre den størst mulige ensartethed med hensyn til søkort

og publikationer. Arbejdet under IHO er af rådgivende og faglig karakter og der

arbejdes også med emner af mere politisk karakter. IHO varetager de nationale

hydrografiske kontorers interesser på det hydrografiske område i forhold til andre

internationale organisationer og der er fx udarbejdet en MoU mellem IHO og EU.

Geodatastyrelsen varetager funktionen som national hydrograf og repræsenterer

Danmark i IHO og i de regionale kommissioner og arbejdsgrupper på vegne af

Kongeriget.

IMO – (the International Maritime Organization)

IMO er en organisation under FN. IMO har ansvar for sikkerhed og sikkerhed for

skibsfart og forebyggelse af skibes marine og atmosfæriske forurening.

Søfartsstyrelsen deltager på vegne af Kongeriget Danmark, og GST indgår i den

danske delegation som rådgiver for Søfartsstyrelsen inden for det hydrografiske

område.

IALA (International Association of Marine Aids to Navigation and Lighthouse

Authorities)

Side 36/49

IALA er en non-profit, international teknisk sammenslutning. IALA blev etableret i

1957 og har fokus på de maritime myndigheder med ansvaret for navigationsudstyr

som fx fyr og bøjer. Medlemskredsen består af, producenter, konsulenter og

videnskabs- og uddannelsesinstitutter fra alle dele af verden. Ved at deltage i IALA

får de mulighed for at udveksle og sammenligne deres erfaringer og resultater.

GST deltager ad hoc i relevante IALA møder og konferencer, specielt med fokus på

det hydrografiske område.

UN-GGIM (United Nations initiative on Global Geospatial Information

Management)

UN-GGIM er en officiel FN komite, der blev oprettet i 2011 for at understøtte

udviklingen af den globale geografiske infrastruktur. SDFE repræsenterer Kongeriget

i UN-GGIM-arbejdet. FN arbejder med mange problemstillinger, der ikke kender til

landegrænser, og her kan en global, geografisk infrastruktur understøtte

eksempelvis regionale og globale miljø- og klimaudfordringer. En stor del af geodatas

nytteværdi ligger derfor i, at de kan anvendes på tværs af landegrænser og sektorer.

Et vigtigt arbejdsprogram for UN-GGIM er at øge tilgængeligheden af geospatiale

information af høj kvalitet, rettidig og pålidelig.

GST deltager i UN-GGIM Working Group on Marine Geospatial Information

OGC (Open Geospatial Consortium)

GST deltager i OGC Marine Domain Workinggroup som styrelse samt som formand

for IHO MSDI arbejdsgruppen. Medlemmerne i OGC er alt fra enkelt personer, små

firmaer, nationale kortlægningsorganisationer til store multinationale firmaer. I OGC

MDWG er der et tæt samarbejde med fx ISO/TC211/IHO.

De dokumenter, der produceres af OGC, er abstrakte specifikationer, best practice

dokumenter, diskussions oplæg og white papers. En del af disse dokumenter bygger

ofte videre på de standarder, der bliver udviklet i ISO regi. IHO og OGC gennemfører

pt. et større projekt vedr. udarbejdelsen af et konceptuelt studie vedr. MSDI.

FIG (International Federation of Surveyors)

FIG blev grundlagt i 1878 og er en af FN-og Verdensbank anerkendt ikke-statslige

organisation.

FIG

består

nationale

medlemmer,

matrikel

kortlægningsorganisationer og ministerier, universiteter og virksomheder fra over

120 lande.

GST deltager i FIG kommission 4 vedr. hydrografi. Kommissionen behandler emner

vedr. hydrografisk opmåling; herunder uddannelse, træning. Af andre emner kan

nævnes havmiljø og kystzoneforvaltning databehandling og forvaltning.

Side 37/49

INSPIRE

INSPIRE er et EU-direktiv, der har til formål at etablere en europæisk infrastruktur

for geodata. INSPIRE er via sine standarder, modeller og best practices

normsættende for udvikling af SDI både i og uden for Europa.

Resultatet af arbejdet er en standardiseret og harmoniseret udstilling og adgang til

en række datasæt, der anvendes i den offentlige digitale forvaltning nationalt og på

tværs af Europa.

GST er omfattet af direktivet og forestår den egentlige implementering vedr.

hydrografiske data i henhold til direktivets implementeringsregler.

EuroGeographics

EuroGeographics er en fælleseuropæisk interesseorganisation for kort- og

matrikelmyndigheder, der fungerer på kommercielle vilkår. Der er 63 medlemmer

fordelt på 46 medlemslande. EuroGeographics arbejder for at fremme udviklingen af

en fælles, europæisk infrastruktur for geodata og for, at nationale datasæt anvendes

både i EU og i øvrige internationale sammenhænge.

Myndigheder kan deltage i henhold til EuroGeographics statutter. Både GST og

SDFE er medlemmer af EuroGeographics.

Side 38/49

Bilag 2: Udvalgt retspraksis for ansvarspådragelse

Læsø-dommen, U2007.2821H

Sagen drejede sig om, hvorvidt GST (på daværende tidspunkt KMS) var ansvarlig

for et havari, der skete i 2001, fordi en kendt grund ved en fejl ikke var taget med i et

søkort, og Moars Ark påsejlede en anden grund i et stenet område ca. 800 meter fra

stedet, hvor grunden burde have været indtegnet på søkortet.

I Sø- og Handelsretten blev GST dømt til at betale erstatning til forsikringsselskabet,

der havde erstattet ejeren af Moars Ark's tab, fordi retten fandt, at et søkort er

omfattet af produktansvarsreglerne, og at der var en defekt i søkortet (en grund, der

ved en fejl var faldet ud af kortet, og et manglende tegn for sten 'R'). Uanset at

ulykken skete 800 meter fra dette sted, var det rettens opfattelse, at der var

årsagssammenhæng. GST blev derfor dømt til at betale ca. 400.000 kr. til

forsikringsselskabet.

I Højesteret blev GST frifundet, fordi Højesteret lagde vægt på, GST i publikationen

”Bag om Søkortet

” havde skrevet, at det altid er farligt at fravige en anbefalet rute”,

og at ejeren af Moars Ark alligevel valgte at fravige den anbefalede rute og sejle ind

i et område, hvor vanddybden var angivet til at være mellem 2 og 4 meter, og

bundbeskaffenheden var markeret med forekomster af sten, til trods for at båden

havde en dybgang på 1,6 meter. Ejeren accepterede dermed risikoen for at havarere.

Højesteret tog derfor ikke stilling til, om søkort er omfattet af reglerne om

produktansvar.

The Rocknes Casualty, 2004

Skibet MV Rocknes gik på grund ved Vatlestraumen, Norge, på vej fra Eikefet,

Norge, til Emden, Tyskland. Skibet havde lods ombord. 18 af skibets

besætningsmedlemmer omkom. 12 blev reddet.

Skibet havde ombord de to søkort over området, søkort nr. 21 fra 1941 og søkort nr.

21 fra 2003. Søkort nr. 21 fra 2003 havde erstattet søkort nr. 21 fra 1941 som officielt

søkort, og søkortet fra 1941 var derfor annulleret og blev ikke længere opdateret i

Notices to Mariners (de norske "Søkortrettelser").

Den efterfølgende retssag mod Staten Norge om ansvaret for havariet kom bl.a. til

at dreje sig om, hvorvidt skibet kunne sejle på basis af søkortet fra 1941 og Notices

to Mariners, da dette var Norwegian Coastal Administration (NCA) og Norwegian

Pilots' Association (NPA) holdning, mens det var Norwegian Hydrographic Service

(NHS) holdning, at det kunne man ikke, fordi et annulleret søkort ikke længere bliver

holdt opdateret i Notices to Mariners, men derimod er blevet erstattet af en ny udgave

af søkortet.

Bag om Søkortet er en gratis publikation, der udgives af GST. Link:

https://gst.dk/media/gst/65074/Bag%20om%20S%C3%B8kortet%20version%20Jun2013.pdf

Side 39/49

I byretten blev den norske stat dømt til at være 3,75 % skyld i havariet, primært fordi

NHS ikke tidligere end 2003 havde offentliggjort oplysningerne omkring

Vatlestraumen. Dette skete på trods af, at oplysningerne var offentliggjort i en ny

udgave af søkortet, da ulykken skete i 2004. Oplysningerne, som NHS havde haft

siden en opmåling fra 1995 til 1997, blev først offentliggjort i 2003, fordi NHS havde

vurderet, at de nye oplysninger i opmålingerne fra 1995 til 1997 ikke gjorde området

farligere, end området allerede var blevet vurderet til at være i søkortet fra 1941 og

Notices to Mariners.

NHS og sagsøgerne ankede begge dommen. I anden instans var dommerne ude at

sejle i området, først i et mindre skib, så de kunne sejle den rute, som MV Rocknes

tog, og derefter i et skib, det nye MV Rocknes, der fulgte den rute, som MV Rocknes

skulle have fulgt.

Dommerne dømte i anden instans, at staten Norge ikke havde nogen skyld, da

havariet skete, fordi MV Rocknes var fraveget den anbefalede rute i søkortet fra

2003. Dette gjaldt uanset, at det sandsynligvis var en fejl, at MV Rocknes var fraveget

den anbefalede rute.

Svendborg Sund sagen, 2000

En fritidssejler gik på grund på en undersøisk dæmning, der var etableret sammen

med en rørledning. GST (på daværende tidspunkt KMS) havde fejlfortolket de

tilsendte informationer og efterfølgende glemt at følge op på sagen, efter at arbejdet

med etablering af rørledningen var afsluttet. Det resulterede i, at GSTs søkort viste

en større dybde i området end den faktiske dybde på stedet efter etableringen af

rørledningen. Fritidssejleren troede derfor, at han kunne passere trygt hen over

ledningen.

KMS skulle derfor betale erstatning for det tab, som fritidssejleren havde lidt på grund

af styrelsens fejl.

Side 40/49

Bilag 3: Relevante kompetencer for at løse myndighedsopgaverne

Søopmåling og dataindsamling

Søopmåling til brug for navigation gennemføres at uddannet personale, som har

opnået certificering ved uddannelsesinstitution, der er godkendt af IHO. Endvidere

skal der anvendes udstyr og opgaver, som svarer til opgavens kompleksitet.

Administration af dybdedata

Dybdedataforvaltning varetages af medarbejdere, der har forståelse for søopmåling,

indsamlede søopmålingsdata og kortproduktion. Som en del af opgaven med

dybdedataforvaltning indgår dybdedatabehandling, herunder korrektion af data for

tidevand og kvalitetskontrol af data. Dybdedataforvaltningen kræver håndtering af

store datamængder.

Opdatering af data og informationer

Sagsbehandling af indberetninger og opdatering af informationer og data foretages

som udgangspunkt af navigatøruddannede medarbejdere, som har erfaring med

navigation og erhvervsmæssig sejlads.

Papirsøkort og elektroniske søkort (ENC)

GST anvender uddannede nautiske kartografer til fremstilling af papirsøkort og ENC.

Da en stor del af vedligeholdelsen/fremstillingen samtidig består af

kvalitetskontroller, kræves der et kenskab til både papirsøkort, ENC og

kvalitetskontrol. Opdatering af havneplaner foretages typisk af medarbejdere med

samme kompetencer, som de, der er nødvendige for opdatering af søkort.

Nautiske publikationer og andre nautiske informationer

Sagsbehandlingen af indberetninger (informationer og data) og opdateringen af

informationer og data vedrørende de nautiske publikationer foretages som

udgangspunkt af navigatøruddannede medarbejdere, som har erfaring med

navigation og erhvervsmæssig sejlads.

Opsætning af publikationer foretages typisk af medarbejdere med erfaring fra den

grafiske branche.

Anvendelse og salg

Anvendelse og salg har kontakt til virksomheder og brugere. Det er derfor

nødvendigt, at have kompetencer inden for jura og økonomi. Der skal være

kompetencer til udarbejdelse af kontrakter for salg og samarbejder med andre

myndigheder og virksomheder. Nogle af disse virksomheder, producerer egne

afledte produkter, bl.a. til fritidsmarkedet.

Side 41/49

Bilag 4. IHO-standarder, der følges af søkortmyndigheden.

Standarderne kan findes på

www.iho.int.

Søopmåling og dataindsamling

Søopmåling foretages efter S-44.

http://iho.int/iho_pubs/standard/S-44_5E.pdf.

Uddannelse sker efter S-5:



Standards of Competence for Category "A" Hydrographic Surveyors (Ed.

1.0.1, June 2017)

http://iho.int/iho_pubs/standard/S-5/S-5A_Ed1.0.1.pdf

Standards of Competence for Category "B" Hydrographic Surveyors (Ed.

1.0.1, June 2017)

http://iho.int/iho_pubs/standard/S-5/S-5B_Ed1.0.1.pdf

Administration af dybdedata

Administrationen af dybdedata foretages efter S-44-5.

Papirsøkort og elektroniske søkort (ENC)

Papirsøkort er baseret på S-4.

http://iho.int/iho_pubs/IHO_Download.htm#S-4.

Elektroniske søkort er baseret på S-57.

http://iho.int/iho_pubs/IHO_Download.htm#S-57.

Nautiske publikationer og andre nautiske informationer

Følgende standarder giver overordnede retningslinjer for, hvilke publikationer, der

skal udgives. De giver desuden retningslinjer for emner og indhold i publikationerne.

Standarder for nautiske publikationer:



M-3 Resolutions of the International Hydrographic Organization



S-4 Regulations of the IHO for International Charts and Chart Specifications

of the IHO

Fremtidige opgaver og udeståender:

GST forventer at skulle implementere den nye IHO-standard S-100 med

underliggende produktspecifikationer, som f.eks. S-101 (produktspecifikation for

elektroniske søkort) og S-102 (produktspecifikation for dybdedata).

Side 42/49

Bilag 5: Nødvendige IT-systemer

Søkortproduktionen sker ved brug af forskellige IT-systemer.

Nedenfor er nævnt krav til software eller fagspecifik software, som er særlig for

søopmåling, søkortlægning og søkortproduktion. Der redegøres derfor ikke for

software, som f.eks. er indeholdt i Microsoft Office-pakken (Word, Excel,

Powerpoint), Skype, Microsoft Windows mv.

Generelt om IT

Ud over den nedenfor specifikt nævnte anvendelse af IT for de enkelte

arbejdsopgaver, er en mere generel IT-anvendelse nødvendig for løsning af

opgaverne. Følgende er eksempler på generel IT-anvendelse, der gør sig gældende

for GST:



Opdatering og vedligehold af applikationerne på PC’erne



Pakning af applikationerne til installation på PC’erne



Drift og vedligehold af licensservere til distribution af licenser til softwaren.



Drift og vedligehold af filserver til opbevarings af filer/data, herunder også

backup



Drift og vedligehold af printserver / plotter til printning af søkort ifm.

udarbejdelse/kvalitetskontrol

Søopmåling og dataindsamling

Software:

Afhængigt af opmålingsmetoden og det anvendte udstyr, anvendes en række

programmer til at styre dataindsamling, validering og visualisering. Fælles for

programmerne er, at det kræver uddannelse, erfaring og rutine at betjene dem

korrekt.

Hardware:

Indsamling af de store datamængder kræver kraftige computere med stor regnekraft

og lagerkapacitet. Det kræver ligeledes netværk ombord på skibet til at styre de

sensorer, som bidrager til dataopsamlingen.

Administration af dybdedata

Dybdedata opbevares i en flad fil-struktur med en folder for hver opmåling. Metadata

opbevares i en database. GST er for tiden i gang med anskaffelsen og

implementering af et system, der bl.a. kan håndtere dybdedata og metadata samlet,

generere forskellige produkter i form af grids og give et visuelt overblik over data.

Opdatering af data og informationer:

Registrering af opgaver og styring af opgaver sker i et workflow management system

(SWIM), som er baseret på Esri ArcGIS Workflow Manager.

Publikationen Søkortrettelser sættes op i Adobe InDesign.

Side 43/49

Papirsøkort og elektroniske søkort (ENC)

Kortene er fremstillet i en software, der hedder Caris Paperchart Composer og Caris

S-57 Composer, der installeres lokalt på PC’erne hos brugerne. Kortene er fil-baseret

og bliver vedligeholdt kort for kort. GST har netop pr. december 2018 valgt et nyt

søkortproduktionssystem, ArcGIS for Maritime, baseret på Esri software, til fremover

at fremstille og vedligeholde ENC og papirkort.

Nautiske publikationer og andre nautiske informationer

Da de gældende nautiske publikationer vedrørende Færøerne er analoge, anvendes

der ikke IT og software. Dog kan det oplyses, at de grønlandske og danske

sejaldsanvisinger er fremstillet i Indesign. Den danske og grønlandske havnelods er

baseret på simple havnedatabaser med tilhørende programmering til visning på

hjemmesider.

Anvendelse og salg

Salg og anvendelse bruger hovedsageligt generel software som Microsoft Office. Af

mere særlig IT anvendes ArcMap og FTP-server.

Side 44/49

Bilag 6. Organisering af IHO

Side 45/49

Bilag 7: Kommissorium

Side 46/49

Side 47/49

Bilag 8: Forkortelser

CLCS - Commission on the Limits of the Continental Shelf

DMI – Danmarks Meteorologiske Institut

ECDIS – Electronic Chart Display and Information System

EEZ – Exclusice Economic Zone

EFKM – Energi-, Forsynings-, og klimaministeriet

EfS – Efterretninger for Søfarende

ENC – Electronic Navigational Chart

EU – Europæiske Union

FAO - Food and Agriculture Organization of the United Nations

FIG – International Federation of Surveyors

FN – Forenede Nationer

FTP - File Transfer Protocol

GST – Geodatastyrelsen

IALA - International Association of Marine Aids to Navigation and Lighthouse

Authorities

IHO – International Hydrographic Organization

IMO – International Maritime Organization

INT Chart – Internationalt Søkort

Kgl. – Kongelig

KMS – Kort- og Matrikelstyrelsen

LAT – Laveste Astronomiske Tidevand

MoU – Memorandum of Understanding

MSDI – Marine Spatial Data Infrastructure

MV – Motor Vessel

NAFO - Northwest Atlantic Fisheries Organization

NASCO - The North Atlantic Salmon Conservation Organization

NCA – Norwegian Coastal Administration

NEAFC - North East Atlantic Fisheries Commission

NHS – Norwegian Hydrographic Service

NPA - Norwegian Pilots Association

OECD - Economic Co-operation and Development

OGC – Open Geospatial Consortium

RENC – Regional ENC Coordination Centre

RHC – Regional Hydrographic Committee

SDFE – Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

SFS – Søfartsstyrelsen

SOLAS – Safety of life at sea

SWIM – Søkort Workflow Manager

UK – Det Forenede Kongerige

UKHO – United Kingdom Hydrographic Office

UNESCO - United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization

UNGGIM – United Nations Committee of Experts on Global Geospatial Information

Management

Side 48/49

VAR – Value Added Resellers

WGS84 – World Geodetic System 1984

WTO – World Trade Organization

Side 49/49