Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2022-2175
EUN
3. februar 2022
EUU alm. del
–
svar på spørgsmål 85 fra Søren Søndergaard
stillet den 18. januar 2022 til udenrigsministeren
Spørgsmål
Hvad mener ministeren om EU-landet Kroatiens ønske om en reform af
valgloven i Bosnien-Hercegovina i retning af oprettelsen af en særlig
”kroatisk
entitet” i landet eller en omorganisering af valgdistrikterne til
fordel for det stærkt nationalistiske bosnisk-kroatiske parti HDZ BiH, og
hvad er ministerens egen holdning til en ændring af valgloven i Bosnien-
Hercegovina?
Svar
Der er behov for en ny bosnisk forfatning og en ny valglov, der lever op
til europæiske standarder.
Bosnien-Hercegovinas nuværende forfatning og valglov bygger på
Dayton-aftalen fra 1995. Dayton-aftalen skabte en kompliceret
institutionel magtdeling, hvor den bosniske stat blev inddelt i to såkaldte
entiteter: Dels Føderationen Bosnien-Hercegovina, domineret af
bosniakker (bosniske muslimer) og kroater, dels den serbisk dominerede
Republika Srpska. Denne magtdeling har siden hæmmet landets udvikling.
Samtidig fratager forfatningen og valgloven med sit fokus på de tre såkaldt
”konstituerende folk”
landets mindretal fra den mulighed for politisk
repræsentation, de efter europæiske standarder har krav på.
I EU-Kommissionens udtalelse fra 2019 i forbindelse med Bosnien-
Hercegovinas ansøgning om EU-medlemskab, opstiller Kommissionen
fjorten nøgleprioriteter (”key priorities”), som Bosnien-Hercegovina
skal
efterleve, før landet kan få tildelt kandidatstatus. Den første af disse
nøgleprioriteter er, at Bosnien-Hercegovinas love og institutioner skal