EUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om, hvilke initiativer den danske regering konkret har taget for at få efterlevet domme afsagt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol om den dybt diskriminerende valglov i Bosnien-Hercegovina, til udenrigsministeren

Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del
Offentligt

Udenrigsministeriet

Folketingets Europaudvalg

Asiatisk Plads 2

DK-1448 København K

Telefon +45 33 92 00 00

Telefax +45 32 54 05 33

E-mail: [email protected]

http://www.um.dk

Bilag

Sag/ID Nr.

Enhed

Dato

2022-2175

EUN

3. februar 2022

EUU alm. del

–

svar på spørgsmål 84 fra Søren Søndergaard

stillet den 18. januar 2022 til udenrigsministeren

Spørgsmål

Set i lyset af, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol siden 2009

har afsagt kendelser i en række sager om den dybt diskriminerende valglov

i Bosnien-Hercegovina, som slår fast, at valgreglerne begrænser

demokratiske rettigheder for almindelige borgere, jøder, romaer, albanere

og andre mindretal i landet samt for bosniakker bosat i regionen Republika

Srpska og for bosniske serbere bosat i Føderationen Bosnien-Hercegovina

(”The

Election Law: Slalom Along Nine Gates”,

Suad Arnautović,

Heinrich Böll Stiftung, den 10. marts 2021), bedes ministeren oplyse,

hvilke initiativer den danske regering konkret har taget for at få disse

domme efterlevet, og hvad regeringen påtænker at gøre fremover.

Svar

Det er et stort problem, at de ca. fem procent af Bosnien-Hercegovinas

befolkning, som ikke tilhører et af de tre såkaldt konstituerende folk, ikke

har mulighed for politisk repræsentation i landets øverste statslige

strukturer. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har flere gange

afsagt domme, der slår fast, at de valgregler, der gælder i landet, begrænser

de demokratiske rettigheder for en række mindretal. Den mest kendte af

disse domme

er Sejdić-Finci

dommen fra 2009.

EU har konsekvent krævet, at de politiske ledere i Bosnien-Hercegovina

skal efterleve dommene fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

I EU-Kommissionens udtalelse fra 2019 i forbindelse med Bosnien-

Hercegovinas ansøgning om EU-medlemskab, opstiller Kommissionen

fjorten nøgleprioriteter (”key priorities”), som Bosnien-Hercegovina

skal

efterleve, før landet kan få tildelt kandidatstatus. Efterlevelse af dommene

fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og herunder specifikt

Sejdić-Finci

dommen er en af disse nøgleprioriteter.

EUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om, hvilke initiativer den danske regering konkret har taget for at få efterlevet domme afsagt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol om den dybt diskriminerende valglov i Bosnien-Hercegovina, til udenrigsministeren

Fra dansk side fremhæves konsekvent behovet for en ny forfatning og ny

valglov i samtaler med bosniske regeringsrepræsentanter. Jeg

understregede det også i min tale til en konference om Bosnien-

Hercegovinas fremtid efter 30 års uafhængighed, som Den Danske

Helsinki-Komité og Bosnien-Hercegovinas herværende ambassade

afholdt den 13. januar 2022, og hvori Bosnien-Hercegovinas

udenrigsminister også deltog.

De politiske ledere i Bosnien-Hercegovina har endnu ikke kunnet enes om

at ændre hverken landets forfatning eller landets valglov med henblik på

at efterleve dommene fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Men initiativet til en ny bosnisk forfatning og en valglov bliver nødt til at

komme fra de bosniske ledere. De er de eneste, der har legitimiteten til

det. EU og det internationale samfund bør bistå dem

–

og lægge pres på

dem. Det er et budskab, jeg vil fremføre, når Rådet (udenrigsanliggender)

skal drøfte situationen i Bosnien-Hercegovina den 21. februar 2022.

Med venlig hilsen

Jeppe Kofod