EUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om landbrugsaftalen af 4. oktober 2021, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, kopi til udenrigsministeren

Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del
Offentligt

Folketingets Europaudvalg

Christiansborg

1240 København K

Den 13. december 2021

FVM 130

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 7 (Alm. del), som Folketingets Europaudvalg har stillet til

ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 12. oktober. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren

Søndergaard (EL).

Spørgsmål nr. 7 (Alm. del) fra Folketingets Europaudvalg

”Ministeren

bedes oversende en oversigt

–

gerne i tabelform eller lignende

–

hvor det fremgår, hvilke

dele af landbrugsaftalen af 4. oktober 2021, der udspringer af den foreløbige aftale mellem Rådet og

Europa-Parlamentet

om reformen af EU’s landbrugspolitik for 2023-2027,

og hvilke dele, der udsprin-

ger af et dansk initiativ, og som eventuelt går videre, end hvad der er aftalt i EU-aftalen.”

Svar

Med reformen af EU’s landbrugspolitik for 2023-27

(landbrugsreformen) fastlægges en række elemen-

ter, der både omfatter krav og valgfrie komponenter. Rådet og Europa-Parlamentet vedtog formelt for-

ordningerne til landbrugsreformen den 2. december 2021. De tre forordninger om den nye fælles land-

brugspolitik blev offentliggjort i EU-Tidende den 6. december 2021.

Implementeringen af landbrugsreformen sker nationalt via den såkaldte strategiske plan. Her har Dan-

mark mulighed for at indrette sig inden for rammerne af landbrugsreformen under hensyntagen til na-

tionale forhold. Den strategiske plan skal godkendes af Kommissionen på baggrund af en helhedsvur-

dering.

Den grønne øremærkning af budgettet til den direkte støtte (søjle 1) på 25 pct. er fastlagt i landbrugsre-

formen. Selve udmøntningen i eco-schemes ordningerne og opfyldelsen af de 25 pct. fastlægges med den

danske politiske aftale af 4. oktober 2021 om grøn omstilling af landbruget (indgået mellem regeringen,

Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative

Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne) (landbrugsaftalen).

Danmark implementerer bruttoarealmodellen, der medfører, at naturen fremover kan udvikle sig på

landbrugsarealerne uden reduktion i landbrugsstøtten. Bruttoarealmodellen er en mulighed i EU-reg-

lerne, og det er op til den enkelte medlemsstat eventuelt at implementere.

Indsatser under eco-schemes i den direkte støtte (søjle 1) og i landdistriktspolitikken (søjle 2) under-

støtter den grønne omstilling af landbruget, særligt vedrørende miljø og klima. Med Landbrugsaftalen

er det aftalt at overføre midler (fleksibilitet) fra søjle 1 til anvendelse i søjle 2 til grønne indsatser og til

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

•

Slotsholmsgade 12

•

1216 København K

Tlf. 38 10 60 00

• CVR

41956011

• EAN

5798000880016

•

[email protected]

•

www.fvm.dk

EUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om landbrugsaftalen af 4. oktober 2021, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, kopi til udenrigsministeren

etableringsstøtte til unge landbrugere. Landbrugsreformen giver mulighed for at overføre midler mel-

lem søjlerne, mens det er et EU-krav, at der anvendes midler svarende til 3 pct. af budgettet i søjle 1 til

brug for ”unge

landbruger”-ordningen. Det er op til medlemsstaterne at beslutte, hvorvidt ordningen

skal etableres inden for de muligheder, der er i henholdsvis søjle 1 eller 2.

Med den såkaldte konditionalitet fastlægger landbrugsreformen endvidere en række normer for god

landbrugs- og miljømæssig stand (GLM), som udmøntes i konkrete krav, der er besluttet med den nati-

onale aftale om grøn omstilling af landbruget. Konditionaliteten er de grundlæggende krav, som alle

landbrugere skal opfylde for at få udbetalt landbrugsstøtten i søjle 1 samt arealstøtte under søjle 2. Kon-

ditionaliteten omfatter endvidere en række eksplicit angivne regler i direktiver og forordninger på f.eks.

natur-, miljø- og dyrevelfærdsområdet, hvis overholdelse også udgør basiskrav for landbrugsstøtten.

I den danske implementering er det endvidere aftalt at afskaffe betalingsrettighederne. Det er ikke et

krav i landbrugsreformen, at der skal ske en sådan udjævning af støtten, men at der skal ske en omfor-

deling af støtte. Når betalingsrettighederne afskaffes fra 2023, bliver der udbetalt et ens beløb per hektar

i landbrugsstøtte. Dette giver en omfordeling af støttemidler mellem landbrugssektorerne. Derfor fore-

tages der ikke yderligere tiltag vedrørende omfordeling af landbrugsstøtte.

Med Landbrugsaftalen er det aftalt at anvende muligheden for at give koblet støtte, hvor støtten udløses

som følge af en bestemt produktion. Der er således tre koblede støtteordninger; henholdsvis slagtepræ-

mien, ko-præmien og en støtte til arealer med kartoffelstivelse. De to sidstnævnte udfases i løbet af re-

formperioden, hvilket ikke kræves af EU-reglerne.

Der er endvidere afsat midler til lokale aktionsgrupper, hvilket er et krav, der følger af landbrugsrefor-

men.

I tillæg til implementeringen af landbrugsreformen indgår der en lang række initiativer i landbrugsafta-

len, som ikke følger af landbrugsreformen. Dette inkluderer bl.a. fastsættelse af et bindende reduktions-

mål for landbrugets drivhusgasudledninger, en fond for plantebaserede fødevarer, midler til forskning

og udvikling i f.eks. brun bioraffinering og gylletilsætningsstoffer samt flere strategier og specifikke krav

til kvæg- og griseproducenter.

Der henvises i øvrigt til vedlagte oversigt over

elementer i landbrugsaftalen og EU’s landbrugsreform.

Rasmus Prehn

Jesper Wulff Pedersen

EUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om landbrugsaftalen af 4. oktober 2021, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, kopi til udenrigsministeren

Oversigt over elementer i landbrugsaftalen og EU’s landbrugsreform

EU’s landbrugsreform

Bruttoarealmodel

Betalingsrettigheder afskaffes

Omfordelingsstøtte

Konditionalitet inklusiv implementering af GLM-

krav

Søjle 1

Direkte støtte

Koblet støtte Slagtepræmie

Koblet støtte Ko-præmie

Koblet støtte Kartoffelstivelsespræmie

Eco-schemes

Økologisk arealstøtte

Miljø- og klimavenligt græs

Ekstensivering med slæt på lavbundsjorder

Målrettet regulering (søjle 2 i 2022-25)

Planteproduktion

Biodiversitet og bæredygtighed

Søjle 2

Udtag af lavbundsjorder

Kollektive virkemidler (med national medfinansie-

ring)

Fosfor-vådområder

Fysiske vandløbsindsatser

Miljø- og klimateknologi

Grøn bioraffinering

Økologisk investeringsstøtte

Natura 2000

Lokale aktionsgrupper

Ø-støtte (Søjle 1 2022)

Unge landbrugere (Søjle 1 2022)

Krav

Mulighed

25 pct. grøn øremærkning

35 pct. grøn øremærkning

(5 pct. af søjle 2)

(3 pct. af søjle 1)

Indsatser udover EU’s landbrugsreform i Landbrugsaftalen

Ny bedriftsmodel

Bovaer samt stoffet X

Forskning i gyllehåndtering

Pyrolyse

Støtte til ICROFS

Bioøkonomipanel og proteinstrategi

Plantefond

Second opinion

Ekspertgruppe for lavbund

Merbevilling udtag af lavbund

Reduceret hugst

Analyse marine virkemidler

Reduktionskrav for husdyrenes fordøjelse

Hyppigere udslusning af gylle