Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del
Offentligt
2506215_0001.png
Folketinget
Europaudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
20. december 2021
Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Lea Elkjær Tarpgård
Sagsnr.: 2021-0032/06-0169
Dok.:
2244431
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 55 (Alm. del) fra Folketingets Europaud-
valg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 55 (Alm. del), som Folketingets
Europaudvalg har stillet til justitsministeren den 6. december 2021. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Nick Hækkerup
/
Morten Schaumburg-Müller
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
EUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om EU’s tiltrædelse af EMRK, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren
Spørgsmål nr. 55 (Alm. del) fra Folketingets Europaudvalg:
”Vil
ministeren i forbindelse med de verserende forhandlinger
om en ny aftale om EU’s tiltrædelse af Den Europæiske Men-
neskerettighedskonvention gøre rede for regeringens politiske
holdning til muligheden for at indbringe andre EU-lande for den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol for overtrædelser af
konventionen uden at den begrænses af det såkaldte ”mutual
trust”-princip
mellem EU-medlemsstaterne?”
Svar
:
EU-Domstolen tilkendegav i en udtalelse af 18. december 2014, at det da-
værende udkast til tiltrædelsestraktat, hverken var foreneligt med artikel 6,
stk. 2, i Traktaten om den Europæiske Union, eller den tilknyttede protokol
nr. 8. EU-Domstolen pegede i den forbindelse bl.a. på, at traktatudkastet på
flere punkter ikke i tilstrækkeligt omfang fastlagde forholdet mellem EU-
retten og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).
Et af EU-Domstolens væsentlige kritikpunkter af det daværende aftaleud-
kast var, at muligheden efter EMRK artikel 33 for, at en EU-medlemsstat
kunne indbringe en anden EU-medlemsstat for Menneskerettighedsdomsto-
len om, hvorvidt EU-medlemsstaten havde anvendt EU-lovgivningen i
overensstemmelse med kravene i EMRK, medførte en indgriben i det EU-
retlige princip om gensidig tillid
(”mutual trust”)
mellem medlemsstaterne.
Dette ville ifølge EU-Domstolen være i strid med artikel 344 i Traktaten om
Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF).
I de verserende forhandlinger i ad hoc forhandlingsgruppen 47+1 er der lø-
bende blevet fremlagt
reviderede forslag til en bestemmelse i tiltrædelses-
traktaten og den dertilhørende forklarende rapport vedrørende samspillet
mellem overholdelse af princippet om gensidig tillid og EU’s tiltrædelse af
EMRK.
Da det ikke er klart, hvordan problemstillingen skal håndteres, har regerin-
gen ikke på nuværende tidspunkt gjort sin stilling op, men regeringen er
overordnet set positivt indstillet i
forhold til EU’s tiltrædelse
af EMRK.
Side 2/2