Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del
Offentligt
2493454_0001.png
Folketingets Europaudvalg
[email protected]
Søren Søndergaard
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 10652
[indsæt dato]
Europaudvalget har i brev af 9. november 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 44
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Søn-
dergaard (EL).
Spørgsmål nr. 44:
”I
forlængelse af den danske implementering af direktiv (EU) 2019/1158, bedes
ministeren oplyse begrundelsen for, at man i den danske orlovsmodel har valgt, at
de 9 ugers øremærket barsel skal afholdes inden for barnets første leveår. Såfremt
det er direkte forårsaget af direktivet, som det fremgår af aftaleteksten af 26.
oktober 2021, bedes ministeren uddybe, hvordan direktivet konkret dikterer en
sådan løsning.”
Svar:
Efter orlovsdirektivet får forældre, som er lønmodtagere på tidspunktet for orlo-
vens afholdelse, ret til direktivets 9 ugers forældreorlov med barselsdagpenge.
Efter de gældende regler i barselsloven skal man opfylde beskæftigelseskravet på
tidspunktet omkring barnets fødsel for at få ret til barselsdagpenge under forældre-
orlov.
EU-Kommissionen har på spørgsmål fra Beskæftigelsesministeriet og med henvis-
ning til EU-Domstolens retspraksis tilkendegivet, at det ikke er et krav, at man skal
have været lønmodtager på tidspunktet for barnets fødsel for (senere) at få lønmod-
tagerrettigheder efter direktivet. Det afgørende er, om man er lønmodtager på det
tidspunkt, hvor forældreorloven afholdes og om man på dette tidspunkt opfylder et
evt. nationalt beskæftigelseskrav.
EU-Domstolens retspraksis betyder således, at personer, som på tidspunktet for
barnets fødsel fx har holdt forældreorlov som studerende på SU, som ledig eller
som selvstændig, får en ”ny” ret til 9 ugers forældreorlov med barselsdagpenge
ef-
ter direktivet, hvis de på et senere tidspunkt
–
efter de gældende regler inden barnet
fylder 9 år
–
bliver lønmodtagere og kan opfylde barselslovens beskæftigelseskrav
på det tidspunkt, hvor de ønsker at holde forældreorlov.
Dermed får denne gruppe forældre
en ’dobbeltret’
til forældreorlov i 9 uger med
barselsdagpenge og evt. løn.
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 44: Spm. om begrundelsen for, at man i den danske orlovsmodel har valgt, at de 9 ugers øremærket barsel skal afholdes inden for barnets første leveår, til beskæftigelsesministeren, kopi til udenrigsministeren
Desuden vil vandrende arbejdstagere i Danmark, der fx har børn i hjemlandet, som
de ikke tidligere har holdt forældreorlov med som lønmodtagere, med direktivet få
ret til 9 ugers forældreorlov med barselsdagpenge.
For at undgå, at vi ender med en stor ekstra-regning, og for at undgå, at nogle grup-
per får ’dobbeltret’
til orlov med barselsdagpenge, er regeringen og partierne bag
aftalen blevet enige om at indføre en aldersgrænse på 1 år for forældrenes afhol-
delse af direktivets 9 ugers øremærket forældreorlov.
Det betyder, at lønmodtagerforældre inden for barnets første leveår skal opfylde
beskæftigelseskravet for at få ret til barselsdagpenge, og at forældrene skal afholde
orloven inden for det første år.
På denne måde efterlever vi EU-Domstolens praksis om, at det er forholdene på af-
holdelsestidspunktet samtidig med, at vi indskrænker mulighederne for, at nogle
forældre, fx, studerende, vil kunne få ”dobbelt ret” til orlov og ydelser,
da de kun
vil kunne gøre deres krav gældende inden for barnets første leveår frem for i bar-
nets første 9 år.
Det bemærkes i den forbindelse, at aldersgrænsen på 1 år kun vil have meget be-
grænset eller ingen betydning for langt størstedelen af forældrene, da ca. 95 pct. af
den afholdte orlov i dag allerede afholdes inden barnet fylder 1 år.
Derudover vil det være muligt for forældre at udskyde den resterende orlov til et
senere tidspunkt.
Jeg henviser i øvrigt til den indgåede aftale af 26. oktober 2021.
Venlig hilsen
Mattias Tesfaye
Fungerende beskæftigelses- og ligestillingsminister
2