Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del
Offentligt
2491890_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2016-18888
HPA
1. december 2021
EUU alm. del
svar på spørgsmål 39 fra Søren Søndergaard
(EL) stillet den 8. november 2021 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, på hvilken baggrund regeringen har valgt ikke
at indhente forhandlingsoplæg i Europaudvalget forud for Rådets drøftelser
om Europa-Kommissionens stillingtagen til bl.a. forslag fra Sydafrika og
Indien om en tidsubegrænset suspension af de intellektuelle rettigheder
relateret til covid-produkter
(den såkaldte ”TRIPS Waiver”).
Svar
Om en sag forelægges til forhandlingsoplæg eller orientering sker ud fra
en samlet faglig vurdering af sagens politiske, økonomiske og juridiske
betydning for Danmark. Når WTO-sagers betydning skal vurderes, er det
nødvendigt at fokusere på det realistiske udfaldsrum, da det ikke er
relevant at behandle alle de mange forslag, som
WTO’s 164 medlemmer
løbende fremsætter. Der er derfor en væsentlig forskel i forhold til
forelæggelse af EU-sager, hvor forslag fra Kommissionen er det klare
forhandlingsudgangspunkt.
Som forhandlingssituationen tegnede
sig frem mod WTO’s nu udskudte
12. ministerkonference den 30. november til 3. december 2021, var det
ikke sandsynligt, at et evt. forhandlingsresultat ville blive i form af den
meget omfattende
og reelt tidsubegrænsede ”TRIPS Waiver” som
foreslået af Indien og Sydafrika. Det er min forventning, at et muligt
senere resultat vedrørende COVID-19-vacciner vil være nyttigt ift. at
styrke den globale adgang til vacciner, men langt mindre omfattende og
som udgangspunkt ikke ventes at få lovgivningsmæssige eller større
EUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 39: Spm. om en tidsubegrænset suspension af de intellektuelle rettigheder relateret til covid-produkter, til udenrigsministeren
2
økonomiske konsekvenser for Danmark. Derfor har den faglige vurdering
været, at der ikke var grundlag for at forelægge et særskilt
forhandlingsoplæg.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod