Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 3 (Alm. del) af 11. oktober
2021 stillet efter ønske fra Kim Valentin (V)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvem kredsen af bidragsydere skal udvides til ift. drøftelserne
om kollektivt klimafinansieringsmål efter 2025 (jf. Rådets konklusioner om klima-
finansiering, der blev vedtaget af Rådet for Økonomi og Finans den 5. oktober
2021)?
Svar
Det nuværende klimafinansieringsmål forpligter de industrialiserede lande til kol-
lektivt at mobilisere 100 mia. USD om året fra 2020 til 2025 til udviklingslandenes
klimaindsats fra offentlige og private kilder. Forpligtelsen gælder alene de såkaldte
anneks II-lande
under FN’s klimakonvention.
Under FN's klimakonvention (UNFCCC) er parterne inddelt i anneks I, anneks II
og ikke-anneks I-lande. Anneks I består udviklede lande, der var medlemmer af
OECD, da FN’s klimakonvention blev oprettet i
1992, samt såkaldte transitions-
lande fra det tidligere Sovjetunionen og Østeuropa. Anneks II omfatter OECD-
medlemslande fra anneks I. Ikke-anneks I lande består primært af udviklingslande.
Opdelingen i annekser har betydning for, hvilke forpligtelser landende har under
Konventionen, og har været med til at fastlåse de enkelte landes forpligtelser under
Klimakonventionen i en inddeling, der reflekterer deres relative rigdom og udled-
ninger i 1992.
Eftersom verden har ændret sig fundamentalt siden 1992, og en række vækstøko-
nomier nu står for hovedparten af både verdensøkonomien og drivhusgasudlednin-
gerne, har man fra EU’s side arbejdet for en
mere fleksibel tilgang til landenes for-
pligtelser i Parisaftalen. I forbindelse med vedtagelsen af Parisaftalen blev der op-
nået enighed om, at der inden 2025 skal vedtages et nyt mål for finansiering til ud-
viklingslandene for perioden efter 2025. Finansieringsforpligtelserne under Parisaf-
talen omfatter alene
udviklede lande
og
udviklingslande,
der i Parisaftalens tekst ikke
nærmere kategoriseres eller inddeles i annekser som under
FN’s klimakonvention.
Dette åbner for en mere fleksibel fortolkning af, hvem der i fremtiden kan og bør
bidrage til international klimafinansiering.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K