Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Europaudvalg
Dato: 27-09-2022
Enhed: FOST
Sagsbeh.: DEPCFMA
Sagsnr.: 2211032
Dok. nr.: 2393753
Folketingets Europaudvalg har den 31. august 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 281
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Eva Kjer Hansen (V).
Spørgsmål nr. 281:
”Ministeren
bedes nærmere forklare, hvordan Folketingets Europaudvalg skal
kunne forstå baggrunden for en europæisk retsakt, hvis Sundhedsministeriet
selektivt sorterer i, hvilke høringssvar man gengiver.”
Svar:
Sundhedsministeriet har sendt forslaget til delegeret retsakt i høring hos EU-special-
udvalget for Sundhed samt øvrige interessenter.
Med henblik på at leve op til Danmarks forpligtelser efter
artikel 5.3 i WHO’s ramme-
konvention for tobakskontrol har Sundhedsministeriet ikke sendt forslaget i høring
hos repræsentanter for tobaksindustrien. Af samme grund har Sundhedsministeriet
ikke gengivet det høringsbidrag, som er modtaget fra Tobaksproducenterne. For at
sikre transparens omkring de modtagne høringssvar har Sundhedsministeriet tydeligt
angivet i EUU alm. del
–
bilag 691 (2021-22), at der er modtaget et høringssvar fra To-
baksproducenterne, som ikke gengives.
./.
Jeg kan i øvrigt henvise til mit svar på EUU alm. del spm. 280.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke