EUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 278: Spm. om krav om miljømærker i offentligt udbudsmateriale, til erhvervsministeren, kopi til udenrigsministeren

Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del
Offentligt

Folketingets Europaudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

Den 22. september 2022

Besvarelse af spørgsmål 278 alm. del stillet af udvalget den 25. august

2022 efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).

Spørgsmål:

I forlængelse af ministerens svar på spørgsmål ”L 199 –

spm. 32 om at

oversende Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens spørgsmål om anvendel-

sen af miljømærker som krav i offentlige udbud og Kommissionens besva-

relser af disse, til erhvervsministeren” bedes ministeren oplyse, hvordan

Konkurrence- og forbrugerstyrelsen har valgt at implementere Kommissi-

onens fortolkning af EU-reglerne vedr. krav om miljømærker i offentligt

udbudsmateriale, herunder om der er uenighed mellem EU-Kommissionen

og regeringen omkring fortolkning af disse.

Svar:

De offentlige indkøb sætter hvert år et betydeligt klimaaftryk på ca. 12 mio.

ton CO2, hvoraf 3 mio. ton udledes i Danmark. Regeringen lancerede der-

for i oktober 2020 strategien Grønne indkøb for en grøn fremtid. Det er et

mål i strategien, at alle offentlige indkøb skal kræve et miljømærke eller

kræve, at anskaffelsen lever op til tilsvarende krav, hvis der er tilstrækkelig

konkurrence og ingen betydelig prisforskel.

Regeringen ønsker således at gå foran med et klart signal om, at det offent-

lige skal købe grønnere ind. Med strategien slås det fast, at også de offent-

lige indkøb skal være med til at realisere målsætningen om en reduktion på

70 pct. i udledningen af drivhusgasser i 2030.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har den 6. september 2022 offentlig-

gjort en vejledning om gennemførelse af grønne indkøb, som er en vejled-

ning i udbudslovens muligheder. Vejledningen er ligeledes et initiativ i

strategien Grønne indkøb for en grøn fremtid, da det ligger regeringen me-

get på sinde, at de offentlige ordregivere bliver bedre til at købe grønt ind.

Spørgsmålet om rækkevidden for anvendelse af miljømærker som krav i

offentlige udbud afhænger af en fortolkning af udbudsdirektivet fra 2014,

som ligger til grund for udbudsloven.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har til brug for besvarelsen oplyst føl-

gende:

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

Fax

33 92 33 50

33 12 37 78

CVR-nr. 10 09 24 85

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

EUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 278: Spm. om krav om miljømærker i offentligt udbudsmateriale, til erhvervsministeren, kopi til udenrigsministeren

”Grønne hensyn kan varetages på en række forskellige måder i en kon-

trakt. Der kan fx inddrages grønne hensyn i de tekniske specifikationer, i

tildelingskriterier og i kontraktvilkår. Der kan også benyttes krav om be-

stemte miljømærker, når dette sker under iagttagelse af udbudsdirektivets

generelle betingelser for brugen af mærker, som er implementeret i ud-

budsloven. Det fremgår af artikel 43 i udbudsdirektivet fra 2014, at:

”Når de ordregivende myndigheder agter at anskaffe bygge-

og anlægsar-

bejder, varer eller tjenesteydelser med specifikke miljømæssige, sociale el-

ler andre egenskaber, kan de i de tekniske specifikationer, tildelingskrite-

rierne eller vilkårene for kontraktens udførelse kræve et bestemt mærke

som bevis for, at bygge- og anlægsarbejderne, varerne eller tjenesteydel-

serne svarer til sådanne påkrævede egenskaber”.

Når de ordregivende myndigheder anvender mærker i sit udbudsmateriale,

skal mærkerne, uanset hvor og hvordan de anvendes, overholde en række

betingelser, som er oplistet i udbudsdirektivet.

Udbudsdirektivets artikel 43 er implementeret i udbudslovens § 46. Be-

stemmelsen giver mulighed for, at ordregiver kan kræve et specifikt mærke

–

fx et miljømærke

–

under visse betingelser, herunder at kriterierne for

opnåelse af mærket kun vedrører krav, der er forbundet med kontraktens

genstand (tilknytningsbetingelsen) og er egnede til at definere egenska-

berne ved de bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, der er

genstand for kontrakten (egnethedsbetingelsen).

Det følger således af udbudslovens § 46, stk. 1, litra a, at ordregiver kan

kræve, at en anskaffelse er forsynet med et bestemt mærke, som dokumen-

tation for specifikke egenskaber, når:

a) mærkekravene kun vedrører kriterier, der er forbundet med kon-

traktens genstand, og er egnede til at definere egenskaberne ved

de bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, der er

genstand for kontrakten.

Formålet med disse betingelser er bl.a. at sikre ligebehandling og en ef-

fektiv konkurrence om at levere løsningerne.

Som følge af disse betingelser vil det fx ikke være muligt at stille krav om

et specifikt mærke, som bevis for opfyldelse af bestemte sociale krav knyttet

til produktionsmetoden, eksempelvis arbejdsvilkår for de ansatte, der pro-

ducerer varerne, i det omfang et sådant mærke ikke er egnet til at definere

de konkrete egenskaber ved produktet. Et sådant krav vil derimod kunne

stilles separat i udbudsmaterialet som betingelse for kontraktens opfyl-

delse, så længe kravet vedrører kontraktens genstand og i øvrigt lever op

til krav om ligebehandling mv.

EUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 278: Spm. om krav om miljømærker i offentligt udbudsmateriale, til erhvervsministeren, kopi til udenrigsministeren

Denne forståelse af udbudsdirektivets krav til anvendelse af mærker har

ligget til grund for udbudslovsudvalgets rapport fra 2014 og udbudsloven

fra 2016.

EU-Kommissionen har i et nyere svar vedrørende mærker angivet om de

to betingelser i udbudsdirektivets artikel 43, stk. 1, litra a (som er anført

som § 46, stk. 1, litra

a ovenfor), at: ”the two conditions established in

Article 43(1)(a) produce very similar effects and should be read as rein-

forcing each other.”

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er enig i, at der er tale om to forskel-

lige betingelser, der komplimenterer hinanden, som det er beskrevet oven-

for.

EU-Kommissionens øvrige besvarelse kan imidlertid læses, således at

mærkekrav vil kunne udgøres af ethvert krav, som man normalt ville kunne

stille i sit udbudsmateriale, dvs. at betingelsen i § 46, stk. 1, litra a om at

kriterierne skal være egnede til at definere egenskaberne ved det pågæl-

dende produkt, ikke skulle have en selvstændig betydning. Der vil dermed

ikke være nogen yderligere begrænsning, end den der gælder for tekniske

specifikationer, tildelingskriterier og kontraktbetingelser, hvor det alene

er en begrænsning, at kravene skal være knyttet til kontraktens genstand.

Det er imidlertid hverken i forarbejderne til det nuværende direktiv eller i

det nuværende direktiv angivet, at betingelsens indhold skulle være ændret,

så mærkekrav vil kunne udgøres af ethvert krav, som man normalt ville

kunne stille i sit udbudsmateriale. Det fremgår derimod af forarbejderne

til det nuværende direktiv, at betingelserne i udbudsdirektivets artikel 43,

stk. 1, litra a, indholdsmæssigt svarer til betingelserne i det tidligere direk-

tiv.”

Med venlig hilsen

Simon Kollerup