Folketingets Europaudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
22. september 2022
Besvarelse af spørgsmål 277 alm. del stillet af udvalget den 25. august
2022 efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål:
Ministeren bedes oplyse, om regeringen støtter, og om det er muligt i
forhold til EU-retten, at der indføres et offentligt register, hvor de reelle
ejere af fast ejendom og landbrugsjord i Danmark skal registreres, idet
spørgeren bemærker, at det bl.a. vil gøre det muligt at føre tilsyn med
udenlandske kapitalfondes opkøb i Danmark.
Svar:
De danske regler om registrering af
reelle ejere gennemfører EU’s 4. og
5. hvidvaskdirektiv. Direktiverne indfører krav om registrering af reelle
ejere i en bred kreds af virksomheder, foreninger og fonde stiftet i hen-
hold til dansk lovgivning samt udenlandske truster, der bl.a. køber fast
ejendom i DK. Registeret over reelle ejere er indført ved lov nr. 626 af
16. marts 2016, og reglerne blev ændret ved lov nr. 554 af 7. maj 2019.
Der er til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Justitsministeriet ved-
rørende registrering i tinglysningssystemet. Justitsministeriet har til brug
for besvarelsen indhentet et bidrag fra Tinglysningsretten, og kan for så
vidt angår registreringen i tinglysningssystemet oplyse følgende:
”Tingbogen, der er tilgængelig
digitalt gennem tinglysning.dk, indeholder
bl.a. oplysninger om ejere af fast ejendom i Danmark, herunder landbrugs-
ejendomme.
Tingbogen indeholder således oplysninger om ejerens person- eller virk-
somhedsnummer. Det fremgår desuden af tingbogen, hvis en fast ejendom
er ejet af personer eller virksomheder uden dansk person- eller virksom-
hedsnummer. Oplysninger om ejendomme, der ejes af virksomheder med
dansk virksomhedsnummer, men med reelle udenlandske ejere, er ikke
særskilt registreret i tingbogen.
Hvis der indføres et register over reelle udenlandske købere og ejere af fast
ejendom, vil oplysningerne hensigtsmæssigt kunne indsamles til og regi-
streres i tingbogen eller i et register tilknyttet tingbogen.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk