Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
-
EKN
12. september 2022
EUU alm. del
–
svar på spørgsmål 259 fra Anne Sophie Callesen
(RV) stillet den 18. august 2022 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for regeringens holdning til de diplomatiske
problemer, der er forbundet med opretholdelsen af den midlertidige
grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse, herunder i forhold samlivet
ved den dansk-tyske grænse, hensynet til de danske og tyske mindretal i
området, relationerne til Landdagen delstatsregeringen Slesvig-Holsten
samt den klage, som Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) har indbragt
overfor den danske regering. Der henvises til artiklerne ”Dansk-tysk
politiker klager til regeringen over grænsekontrollens konsekvenser”,
Danmarks Radio, 30. juli 2022, ”Grænsekontrol
får nu også kritik fra
Slesvig-Holsten”,
Danmarks Radio, 4. august 2022 samt ”Grænse-kontrol
får nu også kritik fra Slesvig-Holsten”,
Jyske Vestkysten, 5. august 2022.
Svar
Jeg lægger stor vægt på, at Danmark har et stærkt og tæt forhold til
Tyskland. Det blev senest understreget ifm. den tyske udenrigsminister
Annalena Baerbocks besøg i Danmark den 26. august 2022. Ved den
lejlighed lancerede vi en ny ambitiøs bilateral handlingsplan med fokus på
en lang række fælles politiske prioriteter, herunder klima, energi, sikkerhed,
sundhed og digitalisering.
Handlingsplanen omfatter endvidere en række indsatser til at styrke det i
forvejen unikke og meget nære samarbejde i det dansk-tyske grænseland,
herunder etableringen af en ny fælles arbejdsgruppe til at fremme mobilitet
og samarbejde på forskellige områder i regionen.