Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del
Offentligt
2619888_0001.png
Folketingets Europaudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
Besvarelse af spørgsmål 258 alm. del stillet af udvalget den 10. august
2022 efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål:
Ministeren bedes oplyse, hvorvidt det er muligt i overensstemmelse med
EU-retten at (gen)indføre nedenstående tiltag i Danmark, jf. lov om real-
kredit:
- Tillade etableringen af realkreditinstitutioner i foreningseje i form
af andelsselskaber?
- Tillade selvejende realkreditinstitutter?
- Tillade at startkapital ved etablering af realkreditinstitutioner kan
udgøres af andet end aktiekapital?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der har oplyst følgende:
”De to første punkter, der spørges til, er ikke reguleret i EU-retten. I Dan-
mark er der i lov om finansiel virksomhed krav om, at nye realkreditinsti-
tutter skal oprettes som aktieselskaber. Dette krav blev indført af Folketin-
get i 1989. Aktieselskabsformen bliver anset for den mest hensigtsmæssige
selskabsform af flere årsager. Reguleringen af aktieselskaber udgør et klart
selskabsretligt system, der giver sikkerhed omkring offentlighed og beskyt-
telse af mindretal, ligesom kreditorer og medarbejdere tilgodeses på en li-
gelig og forudsigelig måde. Aktieselskabsformen åbner endvidere mulig-
heden for holdingselskabskonstruktioner samt børsnotering, der indebærer
bedre mulighed for at få tilført ny egenkapital. Denne mulighed er vigtig
ud fra et finansielt stabilitet perspektiv. I princippet kan manglende adgang
til at rejse kapital give anledning til dyrere lån for forbrugerne.
Vedrørende det sidste punkt, der spørges til, kan Finanstilsynet oplyse, at
EU’s kapitalkravsdirektiv indeholder krav om en startkapital på mindst 5
mio. euro. Dette krav kan ikke fjernes nationalt. Det er udmøntet i lov om
finansiel virksomhed, at penge- og realkreditinstitutter skal have en aktie-
kapital på mindst 5 mio. euro.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
DK - 1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
EUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 258: Spm. om (gen)indføre tiltag i realkreditinstitutioner i Danmark, til erhvervsministeren, kopi til udenrigsministeren
2/2
Det er dog muligt at fjerne kravet om, at startkapitalen alene kan være ak-
tiekapital. I det tilfælde skal kreditinstitutters kapitalelementer dog fortsat
leve op til de europæiske regler for at kunne medregnes i kapitalgrundlaget.
Ifølge de europæiske regler skal startkapital opfyldes med såkaldt egentlig
kernekapital. Det vil derfor være nødvendigt, inden for den EU-retlige
ramme, at lovgive nationalt om krav til startkapital, hvis det skal være noget
andet end aktiekapital.”.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup