Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
8. august 2022
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 253 af 11. juli 2022 stillet
efter ønske fra Kim Valentin (V)
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, hvilken betydning en potentiel gældskrise i Italien
kan få for Danmark.
Svar
En gældskrise i et EU-land, fx Italien, vil have afsmittende effekter på de øvrige
EU-lande som følge af den tætte integration
af EU’s økonomier og finansielle mar-
keder. Det er dog svært at vurdere betydningen af en gældskrise i Italien for de
øvrige EU-landes økonomier, herunder dansk økonomi. Effekterne for dansk øko-
nomi vil blandt andet afhænge af den pågældende krises omfang og karakter.
Fsva. risikoen for en gældskrise i EU er situationen generelt anderledes nu end i
forbindelse med den finansielle og økonomiske krise i 2008-2009 og statsgældskri-
sen omkring 2010-2012.
På den ene side er den offentlige bruttogæld i EU som helhed steget, senest i for-
bindelse med coronapandemien, og ventes i 2022 at udgøre ca. 87 pct. af BNP,
herunder 150 pct. af BNP i Italien,
jf. figur 1.
Til sammenligning udgjorde gælden i
EU og Italien hhv. ca. 62 og 105 pct. af BNP i 2007 og hhv. ca. 75 og 115 pct. af
BNP i 2009.
På den anden side har de seneste års historisk lave renteniveau lagt en dæmper på
renteudgifterne relateret til gælden i EU, herunder i Italien. Renteudgifterne er så-
ledes faldet mellem 2012 og i år på trods af, at gælden er steget i samme periode.
Renterne er imidlertid steget de seneste måneder, i takt med at inflationen er steget
mærkbart i størstedelen af verden. Potentielle, yderligere rentestigninger vil kunne
medføre udfordringer for gældsholdbarheden i især de lande i EU, der har høj gæld,
fx i Italien. Statsgældsrenter og renteudgifter kan således i princippet blive så høje,
at det vil kræve betydelige overskud på den offentlige primære saldo og/eller bety-
delig BNP-vækst blot at holde gældens andel af BNP konstant. Høje renter, en svag
primær saldo og svag vækst vil kunne medføre en negativ spiral med svækket tillid
til udsatte landes offentlige finanser på de finansielle markeder og dermed højere
renter, og i sidste ende kunne medføre en statsgældskrise, hvor lande mister adgang
til finansiering på markederne.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K