Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del
Offentligt
2479526_0001.png
Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1344
Offentligt
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
16. august 2021
Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Mie Funder
Sagsnr.: 2021-0030-6323
Dok.:
2072646
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 1344 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1344 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. juli 2021. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF).
Nick Hækkerup
/
Henrik Skovgaard-Petersen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
EUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om forholdet mellem den danske grundlov og EU-retten, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren
Spørgsmål nr. 1344 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, om han deler EU-domstolens
mening
om, at EU-retten har forrang for vores grundlov jf. eksempelvis
artiklen: »EU-kommissionen rejser HBT-sager mod Ungarn og
Polen«
på www.Fagpressen.eu?”
Svar:
Det bemærkes indledningsvis, at Danmark tiltrådte det daværende EF ved
lov nr. 447 af 11. oktober 1972 (tiltrædelsesloven). Danmarks indtræden i
EF (nu EU) indebar overladelse af beføjelser, der tilkommer rigets myndig-
heder, og vedtagelsen af tiltrædelsesloven skete derfor efter proceduren i
grundlovens § 20.
Princippet om fællesskabsrettens (nu EU-rettens) forrang blev første gang
fastslået af EF-Domstolen (nu EU-Domstolen) i 1964 i sag 6/64, Costa mod
ENEL. I medfør af forrangsprincippet skal umiddelbart anvendelige EU-
regler anvendes i enhver medlemsstat, selv om der findes nationale regler,
der strider mod EU-reglerne.
Om forholdet mellem forrangsprincippet og den danske grundlov kan bl.a.
henvises til Justitsministeriets redegørelse af 4. december 2007 for visse for-
fatningsretlige spørgsmål i forbindelse med Danmarks ratifikation af Lissa-
bon-Traktaten. Af redegørelsens pkt. 4.4.2.c fremgår bl.a. følgende:
”Som anført blev det EU-retlige
forrangsprincip fastslået i EF-
domstolens praksis tilbage i 1964, og forholdet mellem grund-
loven og forrangsprincippet blev derfor allerede vurderet inden
Danmarks optagelse i EF i 1972.
Forrangsprincippet blev således bl.a. udførligt behandlet i 1972-
redegørelsen om visse statsretlige spørgsmål i forbindelse med
en dansk tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber, og Justits-
ministeriet konkluderede i den forbindelse, at forrangsprincip-
pet ikke nødvendiggjorde en ændring af grundloven.
I overensstemmelse med Justitsministeriets konklusion udtalte
et flertal i Folketingets Markedsudvalg ved Folketingets be-
handling af lovforslaget om Danmarks tiltrædelse af EF, at
spørgsmålet om fællesskabsrettens forrang efter flertallets op-
fattelse kunne løses på grundlag af grundlovens § 20 og tiltræ-
Side 2/4
EUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om forholdet mellem den danske grundlov og EU-retten, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren
delseslovens § 3 samt dansk rets almindelige regler om forhol-
det mellem dansk og international ret, jf. Folketingstidende
1971-72, Tillæg B, sp. 2802.
[…]
Herudover kan det nævnes, at danske myndigheder efter grund-
loven ville være forpligtet til at lade grundloven gå forud for
EU-regler, hvis den ekstraordinære situation skulle opstå, at der
blev gennemført en EU-retsakt, der var uforenelig med grund-
loven.
Grundlovens § 20 giver således
som anført i Højesterets afgø-
relse i Maastricht-sagen
ikke adgang til
at overlade EU’s in-
stitutioner beføjelser til at fravige bestemmelser i grundloven,
herunder grundlovens frihedsrettigheder, og der findes heller
ikke andre regler i grundloven, som giver mulighed for en sådan
fravigelse af grundloven til fordel for traktatmæssige forpligtel-
ser, jf. bl.a. 1972-redegørelsen, side 82.”
Højesteret udtalte bl.a. følgende i præmis 9.2 i den såkaldte Maastricht-dom
(optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen 1998, side 800):
”Det
kan ikke i medfør af § 20 overlades til en international or-
ganisation at udstede retsakter eller træffe afgørelser, som stri-
der mod bestemmelser i grundloven, herunder dennes friheds-
rettigheder. Rigets myndigheder har nemlig ikke selv en sådan
beføjelse.”
Desuden udtalte Højesteret i dommens præmis 9.6:
”Ved tiltrædelsesloven er det anerkendt, at kompetencen til at
prøve lovligheden og gyldigheden af EF-retsakter tilkommer
EF-domstolen. Dette indebærer, at danske domstole ikke kan
anse en EF-retsakt for uanvendelig i Danmark, uden at spørgs-
målet om dens forenelighed med Traktaten har været prøvet af
EF-domstolen, og at danske domstole i almindelighed kan
lægge til grund, at EF-domstolens afgørelser herom ligger inden
for suverænitetsafgivelsens grænser. Højesteret finder imidler-
tid, at det følger af bestemthedskravet i grundlovens § 20, stk. 1,
sammenholdt med danske domstoles adgang til at prøve loves
grundlovsmæssighed, at domstolene ikke kan fratages adgangen
til at prøve spørgsmål om, hvorvidt en EF-retsakt overskrider
grænserne for den ved tiltrædelsesloven foretagne suverænitets-
afgivelse.
Danske domstole må derfor anse en EF-retsakt for uanvendelig
i Danmark, hvis der skulle opstå den ekstraordinære situation,
at det med den fornødne sikkerhed kan fastslås, at en EF-retsakt,
Side 3/4
EUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om forholdet mellem den danske grundlov og EU-retten, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren
der er opretholdt af EF-domstolen, bygger på en anvendelse af
Traktaten, der ligger uden for suverænitetsafgivelsen ifølge til-
trædelsesloven. Tilsvarende gælder med hensyn til fællesskabs-
retlige regler og retsprincipper, som beror på EF-domstolens
praksis.”
Det bemærkes, at dommens præmis 9.6 blev bekræftet i præmis 3 i Højeste-
rets dom i den såkaldte Lissabon-sag (optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen
2013, side 1451).
Side 4/4