Transportudvalget 2021-22
B 147 - endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
7. juni 2022
2022-3491
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 24. maj 2022 stillet mig følgende
spørgsmål vedrørende B 147 Forslag til folketingsbeslutning om at
indføre forbud mod bilreklamer og krav til bilreklamer, som jeg
hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian
Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 1:
Vil ministeren redegøre for, om beslutningsforslaget er i strid med
EU-retten, herunder grundrettighederne i EU-Chartret og bestem-
melserne i TEUF om varernes fri bevægelighed (artikel 34-36), den
fri etableringsret (artikel 49), tjenesteydelsernes fri bevægelighed
(artikel 56) og andre EU-retlige regler og principper? Der henvises
bl.a. til direktiv 2005/29/EF, som totalharmoniserer reglerne for
virksomheders handelspraksis over for forbrugere, hvorfor de en-
kelte medlemsstater ikke må indføre strengere regler end direkti-
vet, medmindre området er specifikt undtaget direktivets anven-
delsesområde, jf. bl.a. Kommissionens besvarelse af 20. maj 2021
(forespørgslens reference: E-001346/2021), ligesom der henvises
til Kammeradvokatens ”Notat vedrørende markedsføringslovens §
11 b” af 3. februar 2021 til Erhvervsministeren, som bl.a. beskriver
begrænsningerne for national regulering ift. direktiv 2005/29/EF.
Svar:
Jeg har indhentet bidrag fra Erhvervsministeriet i forhold til be-
slutningsforslagets forenelighed med EU-retten for så vidt angår
Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og
direktiv 2005/29/EF. For så vidt angår spørgsmålets del om EU’s
Charter om Grundlæggende Rettigheder (Charteret) har jeg ind-
hentet bidrag fra Justitsministeriet.
Erhvervsministeriet bemærker følgende:
”Det bemærkes, at bidraget alene vedrører spørgsmålet om beslut-
ningsforslagets forenelighed med direktiv 2005/29/EF om urime-
lig handelspraksis og bestemmelserne i TEUF om varernes fri be-
vægelighed (artikel 34-36), den fri etableringsret (artikel 49) og