Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 19. august 2022
FVM 194
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 238 (Alm. del), som Folketingets Europaudvalg har stillet
til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 4. juli 2022. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål nr. 238 (Alm. del) fra Folketingets Europaudvalg
"Ministeren bedes oplyse, om Danmark i overensstemmelse med EU-retten kan beslutte at stoppe ud-
delingen af nye bevillinger til reklamer for kød og lignende landbrugsprodukter i Danmark, der gives
som en del af salgsfremmeordningen under EU's landbrugspolitik."
Svar
I henhold til EU-retten kan Danmark ikke stoppe finansieringen af salgsfremme til kød eller lignende
produkter i Danmark, der gives som en del af salgsfremmeordningen under EU’s landbrugspolitik.
Det
er således EU-Kommissionen, der beslutter hvilke ansøgninger under salgsfremmeordningen, som kan
modtage støtte.
Ansøgninger under EU's salgsfremmeordning kan indsendes en gang årligt til EU-Kommissionen. Vur-
deringen af ansøgninger foretages på baggrund af et årligt arbejdsprogram vedtaget af EU-Kommissio-
nen efter undersøgelseskomiteproceduren i Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugs-
produkter. EU-støtten til ordningen er mellem 70-80 pct. af udgifterne, og i indeværende år er den øko-
nomiske ramme på i alt 185,9 mio. euro.
Beslutningen om hvilke udvalgte enkeltlandsprogrammer (dvs. et salgsfremmeprogram, der gennemfø-
res af en eller flere organisationer i en medlemsstat) vedtages af EU-Kommissionen efter undersøgel-
seskomiteproceduren, hvor medlemsstaterne får forelagt EU-Kommissionens samlede pakke af forslag
om støtte til enkeltlandsprogrammer til vedtagelse. Beslutningen om hvilke multilande-programmer,
(dvs. et program, der gennemføres af organisationer fra flere medlemsstater) vedtages af EU-Kommis-
sionen direkte. Multilande-programmerne administreres direkte af EU-Kommissionen.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
•
•
www.fvm.dk