EUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 222: Spm. om, hvilken løsning regeringen forudser for Danmarks deltagelse i rådshenstillingen om operativt politisamarbejde, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren

Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Europaudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

24. juni 2022

Politikontoret

Poul Stampe Berggreen

2022-0032/06-0180

2469002

Besvarelse af spørgsmål nr. 222 (Alm. del) fra Folketingets Europaud-

valg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 222 (Alm. del), som Folketin-

gets Europaudvalg har stillet til justitsministeren den 7. juni 2022. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).

Mattias Tesfaye

Thomas Højgaard

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

EUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 222: Spm. om, hvilken løsning regeringen forudser for Danmarks deltagelse i rådshenstillingen om operativt politisamarbejde, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren

Spørgsmål nr. 222 (Alm. del) fra Folketingets Europaudvalg:

”Ministeren

bedes oversende et notat, som beskriver hvilken

løsning regeringen forudser for Danmarks deltagelse i rådshen-

stillingen om operativt politisamarbejde, så Danmark kan gen-

nemføre den inden for rammerne af det uskrevne grundlovsfor-

bud.”

Svar:

Rådshenstillingen om operationelt politisamarbejde er omfattet af retsfor-

beholdet, men udgør en udbygning af Schengenreglerne. Danmark vil derfor

inden seks måneder efter vedtagelsen af henstillingen skulle meddele Kom-

missionen, hvorvidt Danmark ønsker at gennemføre denne.

Det bemærkes i den forbindelse, at en rådshenstilling ikke er juridisk bin-

dende. Som følge heraf vil Danmarks eventuelle tilslutning til rådshenstil-

lingen på mellemstatsligt grundlag ikke gøre den retligt bindende for Dan-

mark. Henstillingen vil således under alle omstændigheder have samme sta-

tus for Danmark, som den har for de øvrige medlemslande.

Dele af henstillingen vurderes ikke at ville kunne gennemføres inden for

rammerne af det uskrevne grundlovsforbud, som omtales nedenfor under

pkt. 2. Det gør sig navnlig gældende for så vidt angår anbefalingen om, at

medlemsstaterne i tilfælde af fælles operationer tillader polititjenestemænd

fra andre medlemsstater at foretage identitetskontrol og pågribe enhver per-

son, der forsøger at undgå identitetskontrol.

Både efter folkeretten og statsretten anses danske myndigheder som ud-

gangspunkt for at være enekompetente til at udøve myndighedsbeføjelser

inden for dansk territorium (det uskrevne grundlovsforbud).

Det antages dog, at grundloven, herunder det uskrevne grundlovsforbud,

ikke er til hinder for, at et fremmed lands myndigheder efter folkeretlig af-

tale om afgrænsning af de indbyrdes jurisdiktionsforhold opnår adgang til

dansk territorium til at udøve visse beføjelser i forhold til personer mv., som

også har en særlig tilknytning til det pågældende andet land. Vurderingen af

sådanne såkaldte jurisdiktionsaftalers forhold til grundloven beror på den

enkelte aftales formål og nærmere indhold, herunder karakteren og omfan-

get af de udenlandske myndigheders beføjelser på dansk område.

Side 2/3

Som et eksempel på det kan nævnes lov nr. 418 af 10. juni 1997 om Dan-

marks tiltrædelse af Schengenkonventionen, hvorefter et medlemslands po-

liti har fået adgang til i en afstand på op til 25 km fra den dansk-tyske grænse

at observere og forfølge lovovertrædere på dansk territorium. Magtanven-

delse på dansk territorium vil, bortset fra eventuelle tilfælde af nødværge,

skulle foretages af dansk politi. Ordningen indebærer desuden ikke, at dansk

politi afskæres fra at udøve de pågældende beføjelser, men alene at der etab-

leres en parallel kompetence for andre medlemslandes politi. Der kan end-

videre peges på, at der vil være tale om beføjelser i forhold til lovovertræ-

delser, som har tilknytning til udlandet. Der henvises til pkt. 3.2.1 og pkt. 5

i de almindelige bemærkninger til lovforslaget bag lov om Danmarks tiltræ-

delse af Schengenkonventionen (lovforslag nr. L 221 af 10. april 1997 (”lov-

forslaget”).

Det fremgår af pkt. 5 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at

Justitsministeriet konkluderede, at konventionen kunne tiltrædes inden for

rammerne af grundloven, idet der ikke med tiltrædelsen ville blive overladt

beføjelser, som efter grundlovens § 20 kun kan overlades til mellemfolke-

lige myndigheder, til andre landes myndigheder. Ved vurderingen lagde

Justitsministeriet bl.a. vægt på, at udenlandske myndigheder ikke kan fore-

tage fysisk magtanvendelse i forbindelse med observation og forfølgelse på

dansk territorium, dvs. at magtanvendelse på dansk territorium, bortset fra

eventuelle tilfælde af nødværge, vil skulle foretages af dansk politi. Ud over

karakteren af beføjelserne lagde Justitsministeriet endvidere vægt på, at ret-

ten for et andet medlemslands politi til at fortsætte en forfølgelse kun gælder

i en afstand på op til 25 km fra den dansk-tyske grænse, og at de danske

myndigheder efter konventionen når som helst kan forlange observationen

indstillet.

Regeringen er positivt indstillet over for initiativer, der sigter på at for-

bedre det europæiske politisamarbejde, men det skal naturligvis ske inden

for grundlovens rammer.

I forbindelse med tilslutningen til rådshenstillingen på mellemstatsligt

grundlag agter Danmark derfor at afgive en erklæring, bl.a. om at rådshen-

stillingen vil skulle gennemføres i dansk ret inden for rammerne af grund-

loven, herunder det uskrevne grundlovsforbud.

Side 3/3