Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
-
2022-11597
JTEU
2. maj 2022
EUU alm. del
–
endeligt svar på spørgsmål 202 fra Søren
Søndergaard (EL) stillet den 21. april 2022 til
udenrigsministeren
Spørgsmål
Ministeren bedes oversende al korrespondance, der har måtte været
udvekslet mellem henholdsvis Udenrigsministeriet og andre ministerier
vedrørende udformningen af stemmesedlen til folkeafstemningen den 1.
juni.
Svar
Indledningsvis bemærkes, at regeringen
–
ligesom tidligere regeringer
–
er
meget tilbageholdende i forhold til oversendelse af materiale, som ikke vil
blive udleveret i forbindelse med aktindsigt. Denne tilbageholdenhed sker
ud fra et hensyn til regeringens interne beslutningsproces.
Jeg kan oplyse, at Udenrigsministeriet har afgjort en række anmodninger
om aktindsigt i bl.a. korrespondance om udformningen af stemmesedlen
til folkeafstemningen den 1. juni.
Det følger af offentlighedslovens § 20, at retten til aktindsigt ikke omfatter
sager om lovgivning før lovforslag er fremsat for Folketinget. Eftersom
de to lovforslag vedrørende folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet
endnu ikke er fremsat, er de nævnte anmodninger om aktindsigt omfattet
af undtagelsen i offentlighedslovens § 20.