Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del
Offentligt
2567792_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Medlem af Folketinget Søren Søndergaard (EL) har den 20. april 2022
stillet følgende spørgsmål nr. 192, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 192:
Ministeren bedes oplyse, hvilke konkrete dele af forsvarssamarbejdet i
EU, som Danmark i dag ikke deltager i, som regeringen agter at tilslut-
te Danmark, såfremt forsvarsforbeholdet ophæves ved folkeafstemnin-
gen den 1. juni 2022.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
2. maj 2022
TSIP
2022/003358
382435
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Svar:
En afskaffelse af forsvarsforbeholdet handler først og fremmest om, at
Danmark skal stå sammen med resten af EU-landene på et tidspunkt,
hvor der er krig i Europa. Danmark skal være med til at tage ansvar for
vores fælles europæiske sikkerhed og have medbestemmelse over ud-
viklingen i Europa.
Regeringen ønsker, at Danmark indtræder i Det Europæiske Forsvars-
agentur og det såkaldte permanent strukturerede samarbejde
(PESCO). Der er flere projekter under PESCO, som Danmark kunne
have interesse i at deltage i. Det kunne eksempelvis være projekter,
der giver mulighed for at hjælpe lande, der udsættes for cyberangreb,
gennem udsendelse af cybereksperter, eller projekter, der går ud på at
lette militær transport over grænser i EU.
Ved afskaffelse af forsvarsforbeholdet vil Danmark endvidere have mu-
lighed for på frivilligt grundlag at deltage i de militære missioner og
operationer, som vurderes at flugte med danske prioriteter og Dan-
marks ønske om at bidrage til at skabe sikkerhed og stabilitet i vores
nærområde. Det kunne for eksempel
være i EU’s
Operation Althea i
Bosnien-Hercegovina, der har til formål at bidrage til stabilisering på
Balkan. Danmark har tidligere været tilstede i området
gennem NATO’s
operation (SFOR), men grundet forsvarsforbeholdet måtte Danmark
forlade Bosnien, da EU overtog operationen fra NATO.
Med venlig hilsen
Side 1 af 2
EUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm. om, hvilke konkrete dele af forsvarssamarbejdet i EU, som Danmark i dag ikke deltager i, som regeringen agter at tilslutte Danmark, såfremt forsvarsforbeholdet ophæves, til forsvarsministeren, kopi til udenrigsministeren
Morten Bødskov
Sagsnr.: 2022/003358
Dok.nr.: 382435
Side 2 af 2