Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del
Offentligt
2568531_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2022 - 2194
Doknr.
511795
Dato
03-05-2022
Svar på spørgsmål fra Søren Søndergaard (EL) stillet den 20. april 2022.
Spørgsmål nr. 185:
”Vil
regeringen tage initiativ til, at kommunerne kompenseres for de udgifter de måtte
afholde i forbindelse med afholdelsen af folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet
den 1. juni 2022, idet spørgeren bemærker, at det ikke er rimeligt, at kommunerne
skal afholde millionudgifter til folkeafstemninger, der er udskrevet af staten, og at der
i forbindelse med folkeafstemningen om Danmarks tiltrædelse til Maastricht-trakta-
ten blev udbetalt kompensation med den begrundelse, at der var tale om en afstem-
ning i henhold til særlig lov og ikke i henhold til bestående lovgivning.”
Svar:
Som bemærket i besvarelsen af Europaudvalgets spørgsmål nr. 113 af 8. april 2022
fremgår det af folketingsvalglovens § 105, at udgifter ved folketingsvalg og folkeaf-
stemninger som udgangspunkt afholdes af kommunerne. Fsva. folkeafstemninger ved-
rørende EU-forbehold er der ikke fast praksis for, hvorvidt kommunerne skal kompen-
seres for kommunale udgifter forbundet hermed, men udgangspunktet er, at kommu-
nerne ikke er blevet kompenseret.
Det er korrekt, at kommunerne blev kompenseret for udgifter forbundet med afhol-
delse af folkeafstemningen vedrørende Danmarks tiltrædelse af Maastricht-traktaten i
1993, men det er ikke normal praksis, at kommunerne skal kompenseres herfor, da det
jf. ovenstående er tale om en opgave, som kommunerne allerede skal varetage.
Med venlig hilsen
Christian Rabjerg Madsen
Bilag:
Bilag 1: EUU alm. del - svar på spm. 113