Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del
Offentligt
2474271_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
1
2021-37400
Europapolitisk kontor
5. november 2021
EUU alm. del
svar på spørgsmål 17 fra Kim Valentin stillet
den 18. oktober 2021 til udenrigsministeren
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for regeringens holdning til forslaget om at
anvende transnationale lister i forbindelse med valg til Europa-
Parlamentet.
Svar
I forhold til transnationale lister stiller regeringen sig umiddelbart ganske
skeptisk. Det beror på en række overvejelser, hvoraf jeg gerne særligt vil
fremhæve følgende tre punkter:
For det første er det for mig et helt grundlæggende princip, at det skal være
danske kandidater forankret i danske politiske partier, som repræsenterer
danske vælgere i Europa-Parlamentet. Dét, tror jeg, er helt afgørende for
at sikre en god og reel demokratisk dialog og forbindelse mellem vælgerne
og deres repræsentanter i Parlamentet.
For det andet er det vanskeligt at se bort fra, at tanken om transnationale
lister indebærer en række sproglige udfordringer. Det er svært at se,
hvordan det kan undgås, at der ville blive skabt distance mellem kandidater
og vælgerne, hvis de ikke taler samme sprog, eller hvis de tvinges til at
debattere på fremmedsprog, som for rigtig mange vil gøre det vanskeligt
at ytre sig præcist i en politisk dialog. Samtidig er det svært at komme
udenom, at kandidater, hvis modersmål er et af hovedsprogene, vil stå
meget stærkere end kandidater fra fx de fleste mindre medlemslande.
Endelig kommer man næppe udenom, at transnationale lister, alt andet
lige, også derfor begunstiger kandidater fra de større medlemslande. Det
vil kunne føre til, at vælgerne fra disse lande vil få relativt større indflydelse
EUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om transnationale lister ved valg til Europa-Parlamentet, til udenrigsministeren
2
end i dag til ugunst for vælgerne fra mindre medlemslande som fx
Danmark.
Jeg finder det på den baggrund beklageligt, at der tilsyneladende fra nogens
side er et ønske om at gøre spørgsmålet om transnationale lister til et
centralt emne i Konferencen om Europas fremtid. Det er min og
regeringens klare opfattelse, at Konferencen bør fokusere på de reelle,
politiske spørgsmål, der optager borgerne.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod